pil pil pil pil
Anders Sørensen
(1842-1916)
Marianne Ibsen
(1839-1905)
Jens Peter Jensen
(1854-1938)
Caroline Inger Kirstine Gravesen
(1857-1954)
Søren Andersen
(1877-1936)
Anthonie Martine Jensine Jensen
(1881-1918)

Sydeplejeske Ester Andersen
(1908-1988)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Søren Elmer Jensen Skydt

Sydeplejeske Ester Andersen 17

  • Født: 2 Aug. 1908, Løgstør skolegade, Løgstør Sogn, Slet Herred, Aalborg Amt 17
  • Dåb: 30 Aug. 1908, Løgstør, Løgstør Sogn, Slet Herred, Aalborg Amt 17
  • Ægteskab (1): Søren Elmer Jensen Skydt den 22 Apr. 1934 i Aars, Års Sogn, Års Herred, Aalborg Amt 15
  • Død: 25 Dec. 1988, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, Sønderborg Amt at age 80
Billede

punkttegn  Notater:

Jeg kan tydelig huske tante Esther, idet hun var en utrolig flink og dejlig dame som hjalp alt og alle.
Min far havde et meget nært forhold til sin søster og de boede da heller ikke langt fra hinanden, så derfor tog min far tit ud til sin søster.
Faster Esther flyttede fra Fjerritslev til Sønderborg hvor hun blev gift og det var en af grundene til at min far også flyttede til Sønderborg. Min far bror Samuel havde ligesom min far også et meget tæt forhold til hende. Det var der selvfølgelig en god grund til, idet oldemor døde i en meget tidlig alder og da Esther var den ældste i søskenflokken var det hende som tog sig af de mindre.
Min far har jo en søn fra før han blev gift, men min mor ville ikke høre eller vide af sønnen (mærkelig, idet hun selv tog en søn med i forholdet) så derfor gik alle breve fra sønnen igennem tante Esther og videret il min far så min mor ikke opdagede noget.

Tante Esther var sygeplejeske og arbejdede på hospitalet på Kongevej i Sønderborg.
Som min far siger, så sled hun sig op ved at sørge for sin mand og andre.

Vandrer Ringen. Familien Søren Andersens børn, skrevet 1960. Den sluttede desværre i 1961
9 af Søren Andersens børn kom meget sammen. De mødes ca. 1 til 2 gange om året, dog var der jo langt mellem dem, så det var ikke altid at alle var med.
De børn som var med var:
Esther, Åge, Vilfred, Johannes, Ellen, Erna, Samuel, Ruth og Anna. Alle var de sammen med deres ægtefælde. På et tidspunkt blev de enige om at lave en bog som så skulle gå på omgang og heri skrive hvordan det gik og hvad der var nyt:

Dette er hvad Søren og Esther skrev i bogen:

Afsnit 2. Sønderborg d. 13/5. 1960. Af Søren Skydt.
Kære alle sammen. Ja så kom den jo altså vandrerbogen. Jeg er faktisk imponeret over at den kom igang så hurtigt, min kompliment til formanden og kassereren. Så står det jo til os at holde den i gang og at overholde tidsfristerne. Og hvad skal man så skrive i sådan en tingest. Det er jo ikke så længe siden, nogle af os var samlet til konfirmation i Haslev og det var jo både hyggeligt og festligt at være sammen. Tak Ellen og Kristian det var en dejlig fest. Her går vi samme tid i en vis spænding, vi venter jo på at blive bedsteforældre, det er vist efterhånden, sivet ind. Knud Elmer og Margrethe var her for øvrigt i aftes mandag og de er jo nu, ved at være utålmodig. Nå men alt skal jo have sin tid også det. Planerne for sommeren vi får tidligt ferie i år. Ester allerede fra 8. juni og jeg fra den 19. juni og det er tanken allerede den 20. om morgenen at starte med lyntoget til København, for derfor om aften at gå ombord på bornholmer båden. Så vi allerede mandag morgen kan gå i land på Bornholm og gøre klippeøen usikker en uges tid. Så det bliver Erna og Luis der bliver belemret med os i år. Vi glæder os i alle tilfælde til turen og håber at også Bornholmerne kan tage del i glæden. På tilbageturen var det meningen at Anna og Dres skulle have fornøjelsen eller besværet om i vil af vort besøg et par dage og derefter bliver det Ellen og Kristian vi besøger inden hjemturen. Knud Elmer og Margrethe flytter ind mens vi er væk og lever fint på denne måde. De håber jordbærren bliver modne til denne tid. Resten af sommeren står i arbejdets tegn men det er vi jo da heldigvis ikke kede af. Det er dejligt at komme ud men man befinder sig trods alt bedst i den daglige dont og det er vel kun naturligt sådan. I får nøjes med min klo da Ester for tiden ikke er særlig gode venner med pen, blæk og papir. Jeg håber det entre sig til næste omgang. Vi har desværre, ingen foto i øjeblikket at sende på rundtur. Til sidst en kærlig hilsen og tanker til hele familien. Ester og Søren.
Afsnit 10. Sønderborg. D. 18/2. Af Ester (Andersen) Skydt.
Kære alle sammen. Tak for alle eders breve, hvor er det da dejligt at høre eders alle. Ja jeg skammer mig frygtelig for bogen ville jeg lade ligge til efter julen. For der skriver vi jo alligevel til hinanden og nu vi er så langt henne i februar, kan i tilgive mig alle. Det er sløseri fra min side. Vi har det ellers godt og er raske, jeg er stadig på hospitalet men ikke så mange timer mere, en fire fem timer hver dag, så det kan i tro jeg er meget glad for. Vi har lige nu i eftermiddag været nede hos Sam og Eika, deres dreng Jørn blev 3 år i dag, de har så to dejlige børn. Ja og vi har jo vores dejlige barnebarn Pia hun er godt otte måneder, nu tiden iler af sted, i kan tro hun er sød, men det siger hvis alle bedsteforældre. Vi er glade for at have dem her i byen. Ja vi har jo været til konfirmation i Aalborg i efteråret hos Kaja og Åge, vi kørte hjemme fra med Villy og Gertrud, en dejlig tur kan i tro. Nu i marts skal vi til konfirmation hos Villy og Gertrud den store dreng skal konfirmeres de glæder vi os til. vi håber jo de kommer nord fra, hvis ellers vejret tillader det, for i disse dage har vi det mærkeligste forår. Ja så har vi været til konfirmation hos Villy og Gertrud en dejlig dag kan i tro. Der kom kun dem fra Aalborg, men det er jo også en lang tur. Og så har vi den 18 marts været i Århus til bryllup, også en dejlig tur.I dag har vi Knud Elmer og Margrethes lille pige, vores dejlige barnebarn og hun skal sove her i nat, de skal i byen. Ja nu er vi jo meget spændt, Knud Elmer og Margrethe Begynder i kunstforretningen nu d. 4. april, ja det vil sige det er Margrethe der skal passe den. Knud Elmer beholder sit arbejde men det kan ikke nægtes, det er med en vis ængstelse fra vor side. Men vil Gud lade dem det lykkes. Godt vi har ham med alt som trykker. Nå nu vil jeg slutte for denne gang, næste gang skal bogen nok komme frem til tiden. Og nu rigtige kærlig hilsen alle sammen fra Søren og Ester.

Billede

punkttegn  Begivenheder

• Beskæftigelse: Sygeplejeske.

• Folketælling 1911, 1 Feb. 1911, års sogn, Ålborg Amt.

• Folketælling: Kollerup sogn, 1921. 20

• Konfirmation, 1 Okt. 1922, Fjerritslev kirke, Kollerup Sogn, Vester Han Herred Thisted Amt.

• Folketælling 1930, 1930, Brosonsvej, Sønderborg.


Billede

Ester blev gift med Søren Elmer Jensen Skydt den 22 Apr. 1934 i Aars, Års Sogn, Års Herred, Aalborg Amt.15 (Søren Elmer Jensen Skydt blev født den 22 Apr. 1908 i Norring, Foldby sogn, Sabro herred, Århus 16, dåb den 29 Apr. 1908 i Norring, Foldby sogn, Sabro herred, Århus 16 og døde den 25 Sep. 1993 i Sønderborg sogn, Als Sønder herred, Sønderborg Amt.)


punkttegn  Parnotater:

Tante Esther og Onkel Søren boede på SønderLandevej 104 i Sønderborg til d eres død.



Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 15 Feb. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af bjarnea@stofanet.dk