Anna Andersen
- Født: 11 Okt. 1925, Års Sogn, Års Herred, Aalborg Amt
- Dåb: 1 Nov. 1925, Års Sogn, Års Herred, Aalborg Amt
- Ægteskab (1): Andreas Peter Jessen den 22 Mar. 1951 i Års Sogn, Års Herred, Aalborg Amt
- Ægteskab (2): Andreas Peter Jessen
- Død: 27 Feb. 2015, Hvidbjerg, Hvidbjerg sogn, Morsø Sønder Herred, Thisted at age 89
- Begravet: 6 Mar. 2015, Hvidbjerg sogn, Morsø Sønder Herred, Thisted Amt
Notater:
Ved hendes fødsel står fadderen Søren Andersen til at være Missionær. Andreas Peter Jessen som i det daglige blev kaldt Dres. Han og faster Anna drev i mange år et børnehjem ved Vejle indtil de gik på pension og flyttede nordpå til Hvidbjerg, Morsø Sønder Herred, Thisted hvor han også døde. Børnehjemmet lå i Stouby ved Vejle og jeg har selv været der med mor og far, hvor vi besøgte dem. Jeg kan huske at min søster og mig fik lov til at ride på deres heste som var tilknyttet hjemmet. Har senere fundet ud af at børnehjemmet hed Kildebjerget ved Stouby. De rejste derfra omkring 1989. Børnehjemmet drives i dag som et hjem for sent udviklede unge mennesker.
Anna's datter Marianne skriver dette til mig som hun har fra sin mor.
Min mor er født i ´25, og hendes mor Signe fik tuberkolose lige efter fødselen eller havde det allerede. I familien havde de nogle gode venner - Todbods- og de havde en datter Edith der var på alder med Andersens Ellen. De to piger var rigtig gode venner og Edith kom tit hos Andersens. Edith bliver så betaget af den lille nye søster hos Andersens, og hun kan jo se at moderen har svært ved at passe den lille nye også, så Edith får sin mor til at tilbyde hjælp til familien og så kan Toldbods jo passe den lille nye hjemme hos dem selv. Sådan går historien her i vores familie.Videre fortæller min mor, at hun også selv fik lidt tuberkolose på kinden, hvor mormor Signe kyssede hende på daglige besøg hos Andersen. Mor har i dag et sødt lille ar på kinden - et minde om sin mor, som hun ellers slet ikke husker. Signe dør jo, og min mor boede stadig hos familien Toldbod, så de beslutter selvfølgelig sammen med Søren, at Anna kan blive boende. Da mor kommer i skole, fortæller hun, er det ret irriterende hele tiden at skulle forklare, at hun ikke hedder det samme til efternavn, som den familie der fremstår som hendes far og mor. Andersen bor jo stadig i byen, mor besøger ham og ved godt at han er hendes far, men man render jo ikke rundt og fortæller hele familiefortællinger for legekammerater, så en dag beder mor simpelthen så mindeligt om at få navnet Toldbod. Familien Toldbod får * papirerne i orden, det betyder så, at mor bliver lovformeligt addopteret af Otto Toldbod og hustru. Det er de to jeg husker som mormor og morfar, og deres to biologiske børn er også min moster og onkel sammen med alle jer andre, så vi har ligesom lidt familie at holde rede på. Signe Andersens familie - Grann- har jo også været lidt på banen, så der er også lidt familie der. Min mor så dem en del, da hun var yngre og meget da hun var ung og barn. De 4 børn af Signe var af og til sammen på ferie på Djursland, og Toldfamilien kendte også Grannerne. I dag har vi ikke mere kontakt. Søren Andersens liv og børnenes liv dengang kunne sagtens blive til en roman med saft og kraft. Din far kan sikkert også fortælle en del. Da mor og far blev gift i Års var det familien Toldbod, der holdt brylluppet.
Marianne Jessen 2008
* Iflg. kongelig bevilling 25 august 1943 bliver Anna Andersen adopteret af Skrædder Otto Christian Toldbod og hustru Maren Cathrine Larsen og får lov at bære familienavnet Toldbod. Kirkebog 1921-1926 Års opslag 98
Vandrer Ringen. Familien Søren Andersens børn, skrevet 1960. Den sluttede desværre i 1961 9 af Søren Andersens børn kom meget sammen. De mødes ca. 1 til 2 gange om året, dog var der jo langt mellem dem, så det var ikke altid at alle var med. De børn som var med var: Esther, Åge, Vilfred, Johannes, Ellen, Erna, Samuel, Ruth og Anna. Alle var de sammen med deres ægtefælde. På et tidspunkt blev de enige om at lave en bog som så skulle gå på omgang og heri skrive hvordan det gik og hvad der var nyt:
Dette er hvad Anna skrev:
Afsnit 7. Hvidover d. 22/9 1960. Af Anna (Andersen) Jensen. Kære alle sammen. Mange tak for de mange breve, det er altid dejligt at få brev, så en hel flok af gangen, jo det er noget med noget på. Men nu må jeg vist også skynde mig at få den ud af huset igen, så flere kan få brev. Jeg har trukket det lidt ud ide Ruth talte om at sende en liste som skulle med rundt, men den kan selvfølgelig eftersendes. Tirsdag d. 13 var vi i Kastrup med moster Maiken til kl. 17.00. og vi var med ude at vinke farvel alle fem. Så nu sidder hun oppe på Grønland og klapper tænder, eller hvad nu hun gør. Der var for resten noget med uld og skind og hvad ved jeg hun kom slæbende med. Det bliver forhåbentlig alt sammen, det vare i hvert fald noget før det trænger igennem alt det. Vi havde fornøjelsen af mosters besøget par gange inden afrejsen, men nu kan vi også klare os en tid hun er jo ikke til at holde på, denne gang får hun da, rigeligt luft under vingerne, men hendes er jo heller ikke stinget. Nej det skulle nu ikke være en beklagelser man kan nu engang ikke få i alle ender. Ellers alt vel her. På lørdag kommer far, bedste, Harald og Kim nogle dage, så det glæder vi os til Maj-Britt spørger hver dag hvor mange gange vi nu skal sove før morfar kommer. Vi har også lige haft besøg af farfar og farmor. Sidst i juli havde vi ferie og gjorde Jylland fra syd til nord i 14 dage. Det gik fint vi tog Vestkysten op, så langt ude vi kunne komme, det var virkelig storslået, rigtig natur uberørt af menneske hånd, det skal man lede længe efter her over, derfor nød vi det også mere. Marianne er begyndt i skole her efter ferien, det er lige noget der passer hende endnu da. Men hun har jo også alderen, bliver 8 til januar og så kommer Gundhild sikkert med til næste år, jo det sker vist før man ser sig om. Se nu til Grethe hun skal konfirmeres på søndag. Vi har talt om det i aften, de har sikkert rigtig travlt i Nørre Uttrup, skade der er så langt. Nå men nu trækker farmand væggen, så falder klokken i slag, og vi forsætter i næste runde. Kærlig hilsen til alle familier. Marianne, Gundhild, Maj-Britt, Dres og Anna.
Anna blev gift med Andreas Peter Jessen den 22 Mar. 1951 i Års Sogn, Års Herred, Aalborg Amt. (Andreas Peter Jessen blev født den 16 Dec. 1919 i Vester Sottrup sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt 141, dåb den 1 Jan. 1920 i Vester Sottrup sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt,141 døde den 26 Jul. 2004 i Hvidbjerg, Hvidbjerg sogn, Morsø Sønder Herred, Thisted og blev begravet den 2 Aug. 2004 i Hvidbjerg, Hvidbjerg sogn, Morsø Sønder Herred, Thisted.)
Anna blev derefter gift med Andreas Peter Jessen. (Andreas Peter Jessen blev født den 16 Dec. 1919 i Vester Sottrup sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt 141, dåb den 1 Jan. 1920 i Vester Sottrup sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt,141 døde den 26 Jul. 2004 i Hvidbjerg, Hvidbjerg sogn, Morsø Sønder Herred, Thisted og blev begravet den 2 Aug. 2004 i Hvidbjerg, Hvidbjerg sogn, Morsø Sønder Herred, Thisted.)
|