pil pil
Anders Sørensen
(1842-1916)
Marianne Ibsen
(1839-1905)
Rasmus Andersen Grann
(1860-1946)
Jensine Andersen
(1864-1910)
Søren Andersen
(1877-1936)
Signe Rasmine Grann
(1893-1928)

Ruth Andersen
(1924-2010)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ukendt

Ruth Andersen

  • Født: 23 Sep. 1924, Aars Sogn, Aars Herred, Aalborg Amt
  • Dåb: 26 Okt. 1924, Års Sogn, Års Herred, Aalborg Amt
  • Ugift (1): Ukendt
  • Død: 2 Apr. 2010, Ålborg Vor Frue sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt at age 85
  • Begravet: 10 Apr. 2010, Sønder Kirkegård, Ålborg Amt
Billede

punkttegn  Notater:

Ruth Andersen 23.09.1924

1935 flyttede mor til hendes morfar og moster Agnes på Mårupgård og senere i Kolind.

1942 Var mor i huset på Bornholm bl.a. ved hendes søster Erna

1944-47 Uddannet som sygeplejerske på Aarhus kommunehospital.
1948-49 Arbejdede på Rigshospitalet
1949 ½ år i Norge, arbejdede på Bergen hospital.
1950-58Arbejdede rundt omkring.
1958 Uddannet til Sundhedsplejerske
1958-60Leder af spædbarnehjem i Nysted
1960-61Sundhedsplejerske på Grønland, bl.a. i Nuuk.
1961-62Boede hos Anna (mors søster) og Dres efter hjemkomsten fra Grønland og flyttede med dem til Stouby ved Vejle. Fødte mig i marts og fik arbejde i Aalborg som sundhedsplejerske om sommeren.
1962-85Arbejde som sundhedsplejerske i Aalborg , Hjørring, Aalborg, Horsens og igen i Aalborg hvor hun gik på efterløn 61 år gammel.
Ruth kom meget sammen med sin søster Åse og blev meget ked af det da hun begik selvmord. Hun mente at Åse skulle have betroet sig til hende.
Ruth kom også til Kolding hos sin moster. Hun fik skygger på lungerne og kom over til Erna i Rønne hvor hun var 1/2 år hvor hun blev plejet med god mad og efter det halve år blev hun rask

Som efterlønner arbejdede hun som reservebedste og barnepige for en lægefamilie i Aalborg i nogle år. Hun havde sin kolonihave som hun holdt meget af og brugte meget tid i. Haven blev pga. svigtende helbred solgt i 2005.
2006 i Maj, flyttede hun til Svenstrup i en ældre bolig og fik i jan.2007 flere blodpropper i hjernen. Dette gjorde at hun efter et 3 mdr´s genoptræning i Brønderslev besluttede at flytte på et nybygget plejehjem "LYKKEVANG" i Svenstrup. Her flyttede hun ind i juni 2007. Hun har det det godt nu ,men mistede dog meget af førligheden i højre arm og ben og sidder derfor mest i kørestol i dag.
Skrevet af datteren Charlotte Andersen 2008

Vandrer Ringen. Familien Søren Andersens børn, skrevet 1960. Den sluttede desværre i 1961
9 af Søren Andersens børn kom meget sammen. De mødes ca. 1 til 2 gange om året, dog var der jo langt mellem dem, så det var ikke altid at alle var med.
De børn som var med var:
Esther, Åge, Vilfred, Johannes, Ellen, Erna, Samuel, Ruth og Anna. Alle var de sammen med deres ægtefælde. På et tidspunkt blev de enige om at lave en bog som så skulle gå på omgang og heri skrive hvordan det gik og hvad der var nyt:

Her er hvad Ruth skrev i bogen:

Afsnit 1. Nysted d. 23/4. 1960. Af Ruth Andersen.
Kære familie Ja det har tage lidt lang tid at få anskaffet denne fine bog her, men endeligt lykkedes det. Det er jo ikke alt man kan få i den vakre byen Nysted. Den store beslutning om en familie vandrermappe, som blev enstemmigt vedtaget af samtlige medlemmer, der var samlet og til Inge Lises konfirmation skulle hermed føres ud i livet. Og forhåbentlig, bidrage til en bedre nyhedsformidling, med det der hidtil fundet har sted indenfor familien Andersen klanen. En pompøs indledning ikke sandt. Men nu skal jeg forsøge at vende tilbage til daglig tale. Det var jo ellers en herlig dag vi havde i Haslev hyggelig at være sammen med familien igen. Tak for dagen Ellen og Kristian med kære. Her i Nysted sker der hvor utroligt det måske lyder noget hele tiden, mest indenfor hjemmets fire mure jeg har hverken tid eller lyst til at dyrke særligt meget samkvem med den øvrige verden. Det er faktisk et job der kræver sin mand helt, men kedeligt er det ikke. For tiden er vi flyttet ud med alt til børnene til et andet hjem der ikke havde været beboet i et år. Så det var lidt støvet. Her skal vi samtidig være i ca. 3 måneder indtil vores gamle afdeling bliver ombygget. Før havde vi 2 store stuer til vores 30 børn men nu får vi lavet det om til otte stuer med plads til 4 børn det kaldes familiesystem og skulle blive bedre for at børnene, skulle blive som en søskendeflok, idet børnene i hver stue skal være i forskellige alder og en bestemt elev til at passe sig. Og så skal jeg gå rundt og fortælle mødrene hvordan børnene skal passes, så det bliver jo næsten som sundhedsplejer om igen. Det er et halvt år siden jeg har været i Kolind og snart 3 måneder siden jeg var i Norge og København. Men i maj måned flytter jeg fra Nysted, idet jeg skal på kursus i København fra 2. til 7. maj. Derefter på et børnehjem i Kjellerup fra d. 15. maj i ca. 8 dage for at studerer deres familiesystem og derefter til Kolind på sommerferie i ca. 8 dage, men så kan det også let blive efterår før der falder mere ferie af. Da vi regner med at flytte tilbage til hjemmet til juli og så vare det jo nogen tid inden alt falder i lave. Desuden skal vi jo udskifte vore 10 elever i løbet af sommeren, om vinteren går de til undervisning så da kan vi ikke tage dem med, selvom det ville være rart at få det lidt mere fordelt. Nå men det er jo meningen at det skal blive en lille bog ud af det, så jeg tror hellere at jeg må til at pakke sammen. Til slut sender jeg de bedste hilsner til jer alle Ruth.

Billede

punkttegn  Begivenheder

• Beskæftigelse: Sygeplejeske.


Billede

Ruth havde et forhold til.




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 15 Feb. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af bjarnea@stofanet.dk