Fredagsklubbens årlige tur som i år var skubbet til uge 14, skulle gå til Golfresortet El Rompido i det sydlige Spanien. Stedet ligger kun 50 km fra den Spansk - Portugisiske grænse. Derfor gik flyveturen også til Faro i Portugal og med bus herfra. Vi var kun 6 par af sted og rejsen var bestilt ved Green2Green.
Her venter vi i Billund lufthavn | I Faro skulle vi videre med bus |
Vi skulle med fra Billund fredag den 1.april kl 16.30 og vi forventede at være fremme ved hotellet kl. 22.30. Tiden passede også, så vi fik vores nøgle til vores lejlighed og skyndte os derefter ned i restauranten som ville holde åben for os til kl. 23. Vi nåede alle ned og fik en eller 2 kolde øl, samt noget at spise. Vi gik derefter hver til sit for at pakke ud og for at få sovet. Lejligheden bestod af et køkken med mikroovn, køkkengrej m.m. Der var ligeledes en stue med fjernsyn, sofa og en stol. Så var der soveværelse samt bad. Alt i alt en fin lejlighed.
Udsigt fra vores værelse | Klar til golf | Foran klubhuset |
|
Hele holdet |
Lørdag stod den så på golf som vi alle havde glædet os til efter en utrolig lang og kold vinter i Danmark. Lige uden for vores lejligheder og til resortet hører to 18 huls golfbaner som har navnet syd og nord banen. Bente og Per som havde stået for hele arrangementet, havde også sammensat hold til hver dag. Her den første dag spillede vi ægtepar sammen, dog spillede vi almindelig stablefort.
Erika og Bente op af hul 15 | På green på hul 15 |
Første golfdag er slut og vi har kurs mod baren | Ved aftensmaden |
Vores scorer blev så lagt sammen dag for dag og på den måde fandt vi de 4 bedste damer og de 4 bedste herrer som så spillede finale den sidste spilledag. Hver dag blev der ligeledes fundet en dagsvinder som dog kun kunne vinde en præmie 1 gang. Der var ligeledes en præmie til plads nr. 10.
Indgangen til resortet | Udsigt over syd banen |
Dagsvinderne blev mig selv den første dag, så Per, Leo, Bente og Erika. Vejret den første dag var fin golfvejr hvor vi kunne gå i sommertøj, men overskyet og ikke for varmt.
Eftermiddagshygge uden for baren |
Hver dag efter golf gik vi hjem i baren hvor dagsvinderen blev råbt op og for at nyde en drinks eller 2 eller flere :-)) og her fik vi også burger, idet vi jo havde All Inklusive. Efter den daglige tur i baren, gik vi i bad vi mødtes så igen i baren inden vi gik til aftensmaden. Hvad bufferen angik, kunne den slet - slet ikke leve op til det vi fik sidste år, men det er det vist heller ikke noget der kan. Bufferen var mest fisk og grønsager og da Andersen ikke spiser nogen af delene var jeg på den. De havde dog hver dag også pasta, så det fik jeg stort set hver dag. Deres dessert bestod af kager, is og frugt, så det var fint. Erika elsker til gengæld fisk, så det var lige noget for hende.
Vi nyder det på altanen | Helen og Erika. Helen dækker for Bente som er ved at skifte bukser |
Der snakkes på 1.tee | Klubhuset set fra hul 9 på sydbanen |
Søndagen som var 2.spilledag skulle vi spille på nord banen for første gang. Denne skulle vi også spille på finaledagen ellers var resten på syd banen som jeg personlig syntes var den bedste. Nå men tilbage til søndagen hvor vi jo skulle spille nord banen. Alle havde igen fået korte bukser på, men uha-uha. Det var en rigtig kold dag med lidt regn, så jeg nåede hjem i lejligheden og fik lange bukser på, samt en regn jakke. Der var nogle som frøs med anstand den dag. Det var heldigvis også den eneste dårlige dag, for fra den dag blev det bare mere og mere varmt, for til sidst næsten at være for varmt til golf, men hvor var det dejligt med den varme når vi nu havde haft den lange vinter. Denne dag var der et damebold, en herrebold samt et mix hold.
Ellers gik dagene med golf, bar, spise, bar, i seng og så forfra. Hvordan området så ud ved vi ikke, idet når vi er på sådan en tur spiller vi hver dag, så der er ikke tid til andet. Jeg tror dog at vi blev enige om at dette blev den sidste gang hvor vi har golf hver dag, idet alle stort set var total tappet for kræfter. Derfor bliver der sikkert næste gang indlagt en fridag hvor vi også får lejlighed til at se noget af området.
Helen ved buffet | Aftenshygge ved baren med kaffe og brandy |
Finaledagen skulle spilles på nord banen og dameholdet bestod af Bente, Erika, Rita og Ingeborg. Herreholdet bestod af Mig, Leo, Niels og Erik. Vinder og spansk mester i damerækken blev Bente og i herrerækken blev det mig. Sammenlagt point for hele ugen slog Bente mig med 1 point, så det drillede vi hinanden en del med hele ugen, idet så førte jeg og så Bente og så tilbage igen, så det var helt sjovt.
Vi havde alle købt en gave til kr. 75,- og Bente og Per havde også skaffet en del sponsor gaver. Disse blev så delt ud om aftenen.
Hjemrejsedagen blev brugt i det fineste vejr ved poolen, idet vi først skulle med bussen kl. 17.00 så vi blev godt solbrændte den dag. Her en uge efter har jeg stadig men af den dag :-)
Broen mellem Spanien og Portugal | Vi venter i Faro lufthavn |
Vi landede i Billund lidt forsinket kl. 02.00 og fandt så vores bil. Vi var kun lige kommet lidt syd for Billund ved Randbøl rasteplads da jeg mærkede at vi var punkteret. Dækket var revet helt op og da vores bil ikke er udstyret med et reservehjul, men kun skum og lufttryk var vi på den. Midt under samtalen med Dansk Autohjælp løb min mobil tom for strøm. Alle de andre som var med på turen var åbenbart kørt en anden vej, men heldigvis ikke Jane og Leo. De kom blæsende forbi og opdagede os gudskelov, så de vente om og jeg kunne låne en mobil af dem. De kørte så videre og Erika og mig ventede 1 time inden hjælpen kom, fik vores bil op på fejebladet og kørt os hjem, så det blev sent inden vi kom i seng.
Se alle billederne i vores fotoalbum
April 2011