Italien Rundt 2017 Del 1

Indledning:

Vi har længe haft nogle ønsker, hvad angår rejsemål med vores campingvogn, når vi nu var blevet pensionister og havde tiden.

Derfor skulle den første tur gå til et af Erikas store ønsker, nemlig Rom. Jeg havde et ønske om at komme ned at se området ved Napoli, Sorronto, Amalfi kysten m.m.

Vi havde derfor over vinteren planlagt en længere tur gennem Italien, hvor Gardasøen også skulle besøges. Vi var jo ved Gardasøen i foråret 2016 og sikke en dejlig tur med super flot vejr. Derfor ville vi igen bruge ca. 14 dage her.

Vi ville ligeledes besøge de 5 byer Cinque Terre som ligger lidt nord for byen La Spezia og nogle dage i Østrig.

Billedet viser så nogenlunde vores rute:

Da vi var ved Gardasøen sidste år, havde vi ikke cykler med, men det ville vi denne gang. Erikas cykel er noget tung, så jeg har været ude at få fat i en ny brugt som ikke vejer så meget. Det var heller ikke meningen at vi ville have golfudstyr med, da det også fylder, men vi har et golf venner par, hvor manden går på pension den 1.april og som har været ved Gardasøen i mange år som meget gerne ville mødes ved Gardasøen med os for at spille golf og hygge. Derfor skal det også med.

Vi var ligeledes blevet enige om, både at tage markise og vores rejsetelt med, så kunne vi sætte det op som passede til vejret.

Da vi kører uden for højsæson, bruger vi derfor ACSI kortet, hvor prisen på en overnatning svinger fra 11 til 19 EUR for 2 personer incl. strøm bad m.m.
Nogle steder f.eks pladserne ved Gardasøen, gælder kortet ikke på de nederste pladser mod søen, men det gør nu ikke det store. Sidste år gav vi 140,-kr pr. Nat med det hele ved Gardasøen pr. overnatning.
ACSI kortet gælder rigtig mange pladser i EU og koster ca. 125,-kr incl bøger og kort med fine beskrivelser af pladserne. Der findes ligeledes en rigtig god App som koster ca4,- EUR

På billedet er bøgerne, samt kort.

 

 


Dag 1. Søndag den 26 marts

Kolding - Fulda 644 km 

Så kom dagen vi have ventet på hele vinteren. Turen ned gennem Italien. Vi havde lavet en del forarbejde hjemmefra, med hvor vi skal hen, hvor vi skulle overnatte m.m. dog uden at det kunne brydes.

Så er det afgang Nedkørsel til Knaus camping som ligger nede i bunden

Vi fik sagt farvel til vores flinke naboer, idet de klipper græs og tømmer postkasse. De andre naboer tilser huset og vores svigersøn kommer og vander en gang imellem.

Vi kørte fra Kolding kl. 8.00 i fint vejr, men kun til Åbenrå, så blev der tåget helt til Hamborg inden det fine vejr kom. Turen til Hamborg gik fint, men med al den vejarbejde ved Hamborg blev der megen trafik, men det gik.

Vi holdt en del pauser men det kørte bare. Jeg havde fået min bil tunet og det kunne godt nok mærkes. Den havde fået 21 heste mere, men det vigtigste, var momentet. Hold da op hvor det kørte - lækkert. Vi ankom her til Knaus camping ved Fulda kl. 16.30 og fik straks vores nye stole taget i brug med en kold øl i det fine vejr.

 

Dag 2  Fulda – Itter i Østrig   500 km

Mandag den 27.marts

Vi gik tidlig i seng i går og sov til kl. 7.30 og stod op til frost og en skyfri himmel. Temp viste minus 2,5 gr og græsset var helt hvidt af frosten.

Efter morgenmaden fik vi afregnet og kørte fra pladsen kl. 8.45 mod München og videre til Østrig. Turen gik godt, men hold nu op al den vejarbejde alle vegne. Hjemturen går ikke af A7 men op til Leipzig som vi plejer, den er en helt anden rute og ikke så bakket, men nu ser vi hvad der sker til den tid.

Camping Itter

I dag kørte vi lidt langsommere, idet vi kun skulle køre 500 km så vi havde tid nok. Vejret var super flot og vi sad og havde det varmt i bilen. Temp steg og steg jo længere vi kom sydpå.

Da vi kom ind i Østrig sagde de i radioen at det var den varmeste Marts nogensinde i Østrig. Vores bil viste også 21 gr. Men den tror jeg ikke helt på.

Vi ankom her til Camping Itter kl. 15.15 hvor vi har været en gang for nok 15 år siden, men var stadig registreret. På døren stod at vi bare skulle tage en plads og så komme op og blive registret efter kl. 16

Vi fik igen stolene pakket ud og sidder lige nu og nyder det gode vejr med en øl.

Pladsen er godt fyldt op med fastligger og pudsig nok så er der rigtig mange Hollænder. Der er da nogen af en tur herned til sin vogn. En del af dem er Autocamper som er stillet op som sæsonplads. Helt ærlig, så bruger man da ikke en autocamper til at ligge fast.

Vi laver lidt om på turen for i morgen, idet vi ikke gider køre så langt hver dag, men mere herom i morgen.

 

Dag 3  325km  Tirsdag den 28 marts

Camping Itter Østrig – Camping Butterfly, Peschiera del Garda

Det var koldt at stå op, 1 gr, men det blev hurtig fint. Dagen i dag skulle have gået fra Camping Itter og til Arezzo. En tur på 625 km, men vi syntes ikke vi orkede det igen i den varme som blev op af dagen. Vi blev derfor enige om at bide den over, og så køre ind til Gardasøen for en overnatning og nyde det gode vejr. Problemet er bare stort set alle steder i Italien, at campingpladserne først åbner efter den 1.april, men vi fandt dog denne her som åbner den 18.marts.

 

Indgangen til Camping Butterfly Vores lille hyggeplads  

Heldigvis skulle vi ikke køre 625 km, idet vi ikke gjorde andet som at ligge i en lang kø af lastvogne som kun kørte mellem 60-80 km op gennem Brenner og hele vejen ned til Torento. Ligeledes var der også her en del vejarbejde.

Vi ankom her til bunden af Gardasøen til kaffe tid og temp viste 20 gr og den steg til 23 gr. hen på eftermiddagen. Der er ikke mange pladser til campingvogne og autocamper, idet de har flest hytter, men alle pladser til camping er stort set fyld op. Derimod er folk ikke rigtig kommet til hytterne. Som vi kom ind var der også et andet dansk par fra Ærø som vi lige hjalp på plads, idet det var deres første tur med campingvogn.

Det hele hernede er først så småt ved at åbne, men vi har dog fundet en restaurant som vi vil spise på i aften. Vi har siddet ude i shorts og mig i bar overkrop og nydt solen og da vejret er så godt, tager vi lige en dag mere – vi har jo ikke travlt.

Erika sagde ellers at et eller andet sted er det nu en skam at vi skal videre og det kan jeg da godt give hende ret i.

Nok for i dag.

Dag 4 - Onsdag den 29.marts – 0 km

Camping Butterfly, Peschiera del Garda

Dagen blev brugt til bare at slappe af og cykle turer langs søen og ind i byen. Der var koldt at stå op i morges, men vi sad dog ude i solen og fik morgenmad. Solen får hurtig magt og kom hen på eftermiddagen op på 25 gr.

Jeg var nød til at få solcreme på armene allerede, så det tegner godt. Da vi ankom i går, havde Erika fyldt sin vandkøler med 3 liter oppe i Østrig, da de jo har dejlig frisk drikkevand, men da vi ankom her, lå det i bunden af bagage rummet, men i det fine vejr er det hurtig tørret.

I dag kom der yderlig et dansk par som ligger her næsten ved siden af os og de skal også videre, men til Pisa.

Kanalen i Peschiera del Garda I DK er det koldt. Vi nyder solen

I aftes fik jeg set dansk TV avis m.m. idet jeg har tilmeldt mig VPN Byen for kr. 59,- for en mdr. Den gør så det at den laver IP adressen om helt af sig selv og Vupti, så kan vi se alle de kanaler vi også har hjemme. Det kræver dog Internet adgang, idet man kan tage det på bærbar, Iphone eller tablet.

Sidste år da vi var ved Gardasøen havde vi store problemer med at komme på nettet, selvom vi betalte en del på campingpladsen, så efter den tur sagde jeg til mig selv, at det skulle være løgn.

Jeg har derfor investeret i en lille ruter som jeg bare tænder og så kan jeg logge trådløs på med mobil, ipad eller bærbar. Jeg bruger så data fra mit mobil abonnement som jeg har ved 3 og som hedder 3 like home. Det vil sige at prisen er den samme som hjemme. Har dog købt lidt ekstra data til turen, hvis vi også skal se lidt tv en gang imellem.

Prisen på diesel her i Italien er vanvittig høj. Den ligger mellem 13 og 15 kr. pr. liter og dertil kommer de høje motorvejs afgift – uha

Vi pakker så sammen i aften og er så klar til at køre videre i morgen

 

Dag 5  Torsdag den 30.marts  325 km

Camping Butterfly – Arezzo

Vi fik taget afsked med de 2 andre danske par og kørte videre mod syd og ned gennem Toscana. Der var lavet helt nye motorveje som gik gennem det ene bjerg efter det andet. Vores GPS gik fuldstændig kold, da vi slet ikke havde de nye veje. På et tidspunkt var der skiltet med 2 veje til venstre og 2 veje til højre. Begge skilte sagde A1 med Firenze og Rom, så hvad skulle vi tage. En hurtig beslutning var at følge strømmen og det viste sig nok også rigtig. Vi kørte da ikke forkert, selvom GPS var helt fra den. Først ved Firenze kom vi på den gamle motorvej igen.

Vi ville godt have kørt noget længere i dag, men alle campingpladser åbner først her til weekend eller senere, så vi var nød til at køre til Camping Ginestre i Arezzo. Vi var sikker på at vi var kørt forkert, idet det sidste stykke gik af en meget hullet grusvej og da vi kom op til bommen til campingpladsen så alt tom ud. Vi var lige ved at køre igen, da vi så en autocamper og jeg prøvede at gå ind. Blev mødt af campingfatter som spurte hvor længe vi blev. Vi kunne bare placerer os hvor vi ville. Pladsen lignede en spøgelsesplads. Han var dog flink og fortalte at restauranten og baren åbne senere på dagen. Men for hvem spørger vi bare, idet der kun er 3 andre end os selv.

Der var tomt på pladsen. Kun os og et tysk par

Toiletterne er nu heller ikke noget at skrive hjem om og Erika kom tilbage og fortalte at de havde tisrender til damer, men ingen toiletpapir. Hold op det er hyggelig.

Senere på dagen kørte vi ind til Arezzo og osede gennem denne gamle by med sine 3 kirker midt i byen.

Vi får sikkert en rolig nat, og så er vi klar til sidste stræk til Sorrento

 

Dag 6 Fredag den 31.marts  443 km

Arezzo – Sorrento

Troede det skulle blive en rolig nat, men en hund gøede stort set hele natten. Vi kørte fra pladsen kl. 8.30 og skulle så til Napoli m.m.

Turen startede rigtig godt idet der var 3 spor og ikke megen trafik, bortset fra lastvogne. Jeg satte fartpilot til 96 og fulgte så bare med lastvognene. Selv ved Rom var der ikke megen trafik, men det kom så omkring Napoli. Jeg havde valgt en plads ved Sorrento, men Erika fandt ud af at den først åbner i morgen og ikke har ACSI rabat før om 14 dage. Erika valgte derfor en anden plads mellem Pompei og Sorrento. Vores GPS ville have os ind gennem en lille by med små gader og brosten, samt masse af huller. Det var noget af et mareridt at komme gennem denne by og vi var sikker på at alt var røget ud af vores skabe, men nej.

Meget små gader i Castellammare di Stabia

Tungen lige i munden. Ikke altid man skal stole på GPS

Så gik det ellers op af bjerget i hårnålesving og stort set ingen plads. Hvis man da bare skulle holde øje med modkørende trafik, men det værste er alle de scooter som kommer blæsende og de kommer virkelig blæsende ud og ind mellem alle biler. Jeg var ved at kappe en enkelt som kørte meget skarp ind foran os. Vores GPS sagde at vi skulle dreje til højre af en vej ned til campingpladsen og vi var højt oppe og pladsen ligger nede ved havet. Vi kørte selvfølgelig forbi den lille vej hvor man selvfølgelig skulle køre ned af fra opkørsel. Nå men det var ikke andet at gøre end at fortsætte. Men vores vogn efter gik det ikke så hurtig så der var en lang kø bag os. På toppen gik det så ned af igen og ingen chance for at vende. Efter 5 km holdt vi i kø og til vores held var der en fabrik ovre i modsatte side, så jeg fik kørt derind for at vende og så retur. På vejen ned kom der en modkørende og selvfølgelig også en scooter som lige skulle presse sig ind mellem os. Lige som han havde passeret lød der et ordentlig brag og vi var sikker på at scooter  havde ramt vores campingvogn. Det var dog ikke tilfældet, men den modkørende bilist var undveget lidt til højre for ikke at ramme scooteren med det resultat at han rev bilen op på en parkeret bil. Vi kørte bare videre. Så kom udfordringen hvor vi skulle dreje til venstre ned mod campingpladsen. Det gik lige og lige og ned af en meget smal hullet vej mod havet. Erika var på grådens rand. Nede i bunden skulle vi langs vandet og her var vejarbejde med et stort hul, men den klarede vi også. Så kom problemet først. Vi skulle ind gennem en tunnel til venstre  og op af en meget stejl bakke til campingpladsen. Jeg måtte bakke en gang for at få hele bagenden med rundt og midt på bakken gik vi stort set i stå. Jeg gav den fuld gas og kørte på koblingen og med hjulspind, men op kom vi. Tør slet ikke tænke på hvis vi skulle retur.

Indgangen til Camping Sant'Antonio. Kunne næsten ikke komme rundt Her er indgangen til højre. KØR ikke hertil

Campingpladsen Sant'Antonio er endnu være end den vi kom fra. Hold nu op noget lort. Det er også første gang de har haft besøg af en Dansker. Da vi skal være i området i en uge er det bare ikke her. Derfor kører vi igen i morgen ind til Pompei hvor der er 3 pladser, så håber vi det er bedre. Mens vi sad og drak en øl, rystede Erika stadig. Det var godt at det var hende der havde fundet pladsen, ellers havde jeg ikke levet i dag. Håber opturen i morgen går bedre.

 

Dog var der citroner man kunne plukke Ned ved havnen

Campingfatter havde ligeledes den ide at han skulle brænde alt sit affald af, så det var en røg uden lige. Foruden os, var der kun en fra LT. Resten var nogle gamle campingvogne som de måske brugte til fastligger. Jeg ville så i bad og det kostede 1 EUR men jeg fik hverken kold eller varmt vand. Hold nu op en plads.

Dette var slutningen på Del 1, så nu er det ovre på Napoli siden fra i morgen.

Videre til Del 2