Sommerferien 2003

21. juni – 15. juli

Danmark – Østrig – Kroatien – Slovenien – Østrig – Danmark

Forord:

Vi, Erika og Bjarne på henholdsvis 50 og 51 skulle igen i år til Kroatien og som sidste år havde vi igen 4 ugers ferie.

Vi har før kørt direkte til enten Middelhavet eller Adriaterhavet, men efterhånden som man er blevet ”lidt” ældre, er vi begyndt at se noget på vejen ned og det sammen på vejen hjem og dermed er turen ikke så anstrengende. Vi har altid syntes at Alperne er utrolig smukke, men før da vi havde børnene med kørte vi altid direkte ned til vores bestemmelsessted, men nu da vi er alene og er blevet betaget af Østrig holder vi altid ind her nogle dage for at opleve dette smukke land. Lidt om vores køretøj. Vi har en Adria 502UP Eksklusiv campingvogn fra 1998 som er indrettet med dobbeltseng, og en forholdsvis stor rundsiddegruppe som godt kunne være lidt mindre da vi kun er 2 personer. Så er vognen med varmt/koldt vand og i år har vi investeret i en markise som måler 3,60 x 2,50. Grunden til at vi blev enige om at investere i en markise var at vi sidste år havde vores fortelt med til Kroatien, men brugte kun over seglet og da vi samtidig var udsat for et frygtelig uvejr hvor vores fortelt blæste op over vognen og brækkede et par stænger, blev vi enige om at en markise var sagen og hurtig kunne pakkes sammen, hvis vi skulle være udsat for det samme i år og det er nok de bedste penge vi har brugt længe på vognen, den var bare kanon. Vi købte samtidig et gulvtæppe som passede i målet med markisen. 

Vores bil er en Mazda 626 1,8 sedan fra 1996 som har gået 75.000 km. Nu er det ikke den største bil til vores campingvogn som måler 5.55m (udvendig mål) men den har nu altid klaret opgaven til UG. Vi ligger med en hastighed på omkring 100 – 110 km/t i 4 gear. Nu har der været skrevet og snakket en del på nettet om hvad man i grunden må trække med af vægt inden man skal have B/E kørekortet og jeg må da indrømme at jeg aldrig har spekuleret i de baner, men da nu emnet var oppe på nettet og der var en som skrev at man kunne gå ind på Rådet for Større færdsel sikkerheds hjemmeside og her indtaste sine tal for både bil og campingvognen, ja så tænkte jeg at det kunne man da godt prøve. UHA-UHA det skulle jeg da vist aldrig have gjort, idet det her blev sagt at jeg skulle have B/E kørekort for at trække med min vogn. Nu har vi kørt et par år i den gode tro at alt var som det skulle være og så får man lige pludselig at vide at det kræver et trailerkort. Nu var gode råd dyre her så kort før ferien, så jeg kontaktede et par kørelærer og forhørte mig om prisen og den var det samme hos dem alle – nemlig kr. 4000,- for 6 køretimer, lidt teori og så køreprøven. Det syntes jeg nu ikke lige at jeg ville begynde på her så kort før ferien, så gode råd var dyre. Jeg gjorde så det at jeg lagde et spørgsmål ud på DCU’s hjemmeside for at høre om der evt. var mulighed for at veje vognen ned. Jeg fik svar fra Løgumkloster Trailerudlejning som fortalte mig at jeg i stedet kunne få det tal som står på bilens reg. attest med hvad jeg må trække m/påløbsbremser på min bil skrevet ned hos motorkontoret uden at det kostede noget, så det fik jeg gjort. Man skal så lige huske på at i stedet for at måtte læsse 375 kg i campingvognen, så må jeg nu kun læsse 200 kg og det må jo siges ikke at være meget, så i stedet blev alt hvad vi ikke havde brug for lagt derhjemme og alle de tunge ting kom over i bilen.

Lørdag den 21. juni

500 km

Kolding – Nordheim

Vi har ikke vækkeur til at vække denne morgen, da vi bliver enige om bare at køre når vi engang var klar så klokken blev 10.30 da vi forlod Kolding.  Første stop blev grænsekioskerne ved Padborg overgangen hvor vi fik byttet gasflasken, fik tanket op med øl og vand og så var vi ellers klar til turen sydpå. I år holder vi ferie en ugen før vi normalt gør og det var meget tydelig at der i uge 25/26 ikke var mange campingvogne på motorvejen. Kl. 15 nåede vi til Hamborg og her var, selv så tidlig i ferien – 14 km kø før Elbtunnel. Grunden var, som alle de andre år – reparation af det et tunnelrør og det tog os 3 timer at tilbagelægge de 14 km, men heldigvis var det ikke så varmt. Vi havde håbet på at kunne nå ned til Kasselbakkerne før vi kørte ind for natten men med den forsinkelse vi havde i Hamborg, så kom vi ikke så langt. De sidste 2 år er vi begyndt at køre ind på campingpladser på vores vej sydpå da vi for det første kan få et godt bad og for det andet er der meget mere ro til at få sovet. Vi valgte Camping Sultmer Berg i Northeim som ligger lige før Gøttingen og vi var sandelig ikke de eneste dansker der havde valgt denne plads og værten kunne endda snakke lidt dansk, måske p.g.a. at de havde en dansk fastligger. Vi var fremme på pladsen kl. 20.30

Søndag den 22. juni

670 km

Northeim (D) – Itter (A)

Vi stod op kl. 7.00, gik i bad og fik et godt morgenmåltid inden vi forlod campingpladsen kl. 08.00 og drog videre sydpå mod vores første planlagte mål. Trafikken gled smertefrit op over Kasselbakkerne og på en strækning ned af bakke hvor vi ikke måtte overhale lå der en anden campist foran som ikke kørte så stærk, overvejede jeg flere gange om ikke man skulle tage chancen og så komme forbi så vi kunne komme videre, men inden jeg nående dette var der en bag mig som havde fået samme ide, så jeg blev liggende hvor jeg var og godt det samme, idet politiet holdt lidt længere nede af bakken og vinkede ham ind til siden, så her slap vi for en bøde. Det var efterhånden blevet temmelig varmt og når man kører i en ældre bil har man jo ikke aircondition i bilen - ØV. Vi nåede ned på 9éren lige før Ingolfstadt da vi igen røg ind i kø og denne  gang holdt vi helt stille i 3 spor. Vi hørte i radioen at det var p.g.a. en ulykke og så da også hvad der var tilbage af en motorcykel og bil.

Så holder vi i kø igen og det var meget varmt	Folk begyndte at stige ud og ligge sig i grøften

Ventetiden blev længere og længere, så vi slukkede motoren og steg ud af bilen og gik rundt på motorvejen og talte med folk og flere  tyskere kom hen og spurte hvor vi kom fra og hvor vi skulle hen o.s.v. Folk begyndte sågar at slæbe tæpper, medkurv m.m. ud i grøften for at slå tiden ihjel og efter 2 timers total tilstand begyndte trafikken at glide igen. Kl. 18.30 ankom vi til vores mål, nemlig Terrassencamping Schlossberg Itter som ligger i nærheden af Kitzühel og også her var der en del dansker og måske ikke så mærkelig for DCU’s kreds 5 havde været dernede, så pladsen er ret så besøgt af danskerne. Vi blev mødt af et utroligt flink værtspar som bød os velkommen og vi fik et kort over pladsen og kunne så selv vælge en plads. Vi fik stillet vognen op og jeg tog vores 12V køletaske fra bilen som havde kørt hele vejen ned gennem Tyskland og ville slutte den til campingvognen. Jeg fik sidste år monteret et batteri og en oplader i vognen som ligger i bunden af skabet og ved samme lejlighed fik jeg monteret et cigarettænderstik som jeg førte ud der vor også 220V er. Da jeg sluttede køletasken til virkede den ikke og jeg prøvede et par gange, men lige pludselig råber konen inde fra vognen at det brænder og jeg skynder mig at trække 220V ledningen ud af vognen og løber ind til konen som hurtig har taget alt tøjet som hang i skabet ud. Jeg fik bundpladen ud af skabet for at se om der var ild, men heldigvis var ”kun” den 12V ledning som gik ud til køletasken  smeltet total og ledningen var 2 m lang og havde samtidig smeltet noget af beklædningen som ligger over hjulkassen, men jeg skal love for at det gav røg. Nu var gode råd dyre for hvis det er noget jeg ikke har særlig meget forstand på så er det el. Jeg var noget nervøs for at slutte 220V til igen og bare tanken om at skulle sove med dette – ja det var ikke sagen, så jeg besluttede at afmonterer alt det som jeg havde fået lavet af en kammerat til 12 V. Nu havde jeg ikke nogen klemskruer eller tape med til enderne, så her kom plasteret på sin plads. Efter denne dramatiske start på vores ferie fik vi noget at spise og en velfortjent kold øl.

Mandag den 23. juni

65 km

Itter 

Udsigt ned over campingpladsen som ligger nede i en dal

Terrassencamping Schlossberg Itter er en af Østrigs Top campingpladser og det er ikke så mærkelig, idet de har nogen af de fineste sanitære forhold som vi har set, dog skal det lige siges at hvis man er dårlig til bens så kan det måske knibe, idet toiletterne og bruserne ligger på 1. sal op over restauranten. Hele pladser ligger – som navnet antyder, i terrasser med flot grønt græs og kirsebærtræer. Pladser ligger lige ned til en flod og har ligeledes swimmingpool. Har man mindreårige børn med er der en legeplads der siger spar to. Det eneste man mangler her på pladsen er lidt udsigt, idet man kun kigger op på nogle bakker med grantræer hele vejen rundt. Efter morgenkaffen kørte vi en tur til Kitzbühel hvor vi gik en tur i denne smukke by som er meget besøgt, også om vinteren.

Tirsdag den 24. juni

80 km

Itter – Sell am See 

Udsigt oppe fra toppen af passet Thurn	Her er vogntoget med fru.Andersen. Bilen trængte til et pust

Vi forlod Itter kl. 9.30 og kørte til Kitzbühel og op over passet Thurn som ligger i 1273m højde og til Sell am See hvor vi i den nordlige ende af søen fandt campingpladsen Seecamp som ligger lige ned til søen og også er en 5 stjernet campingplads. Pladsen er ikke så stor, så der var ikke så mange pladser at vælge imellem og man ligger meget tæt på denne plads. Hvor de sanitære forhold på Schlossberg Itter lå på 1.sal, ja så lå de på Seecamp i kælderen.  Efter at havde stillet vognen op tilbragte vi resten af dagen med at bade i søen og alm. afslapning.

Campingpladsen ligger lige ud til søen	Jeg var en tur i vandet, mens Erika tog en soppe tur

Onsdag den 25. juni

86 km

Sell am See

Her starter opturen til Groosglockner som kan ses i baggrunden	Så er vi kommet op i sneen

Vores primære mål for at besøge området var at komme op og se Grossglockner som er Østrigs højeste bjerg med sine 3798 m og lad det være sagt med det samme, er man på disse kanter må man ikke snyde sig selv for denne fantastiske natur oplevelse. Grossglockner Hochalpenstrasse starter ved byen Fusch ikke langt fra Sell am See og allerede fra starten går det opad, men det skulle blive meget være. Et stykke oppe kommer man til en betalings bom hvor man skal betale 26 Euro for bil og passager. Allerede her kan man gøre sit første stop, idet de her har Wildpark med mange forskellige dyr og en stor legeplads til børnene. Vi springer dog dette over og begiver os på opturen som på dette stykke foregår i 2 gear. Næste stop er ved Hochmais i 1850m højde, hvor man kan se de første gletscher og nyde denne flotte natur. I 2260m gør vi igen holdt, for her er Museum Alpine Naturchau som meget fint beskriver alle de alpine planter og dyr der er på bjerget. Dette var jo lige noget for os som samler på alpine planter og det er da også her at man kan finde planter som edelweis, gentian og m.m. i den fri natur. Der var i forbindelsen med museet laver en gangsti rundt i området hvor der var sat navne på de forskellige planter som trives her. Vi fortsatte vores tur opad og kom op på en stor p-plads ved Fuscher Törl og herfra begynder nedstigningen på den anden side, men man kan dog komme lidt højere op, idet der fra p-pladsen går en lille MEGET snoet vej op til det højeste punkt man kan komme i bil, nemlig Edelweiss Spitze men sine 2571m.

Den tur på små 2 km foregår i 1 gear både op og særdeles ned, men man har en fantastisk udsigt deroppe fra ned over Sell am See og over mod Grossglockner. Vi er nu så højt oppe at vi kan lege i sne, selv på dette årstid, men vi havde da også taget lange bukser og en trøje med og vi fik da også brug for det. Så begyndte nedturen på den anden side af bjerget og vi kørte igennem en 311 lang tunnel i 2504m højde ved Hochtor som er grænsen mellem Salzburg og Kärnten området.  Vi kørte så til besøgscentrumet Kaiser-Franz-Josefs-Höhe som ligger i 2369m højde. Her er der bygget et stort p-hus, en udsigt terrasse med en fantastisk udsigt til Grossglockner og en af de længste gletscher i Østrig, nemlig Pasterze gletschen.  Har man lyst til at spadsere en tur på gletscheren, så kan man enten gå af en meget snoet vej derned eller tage gletscherbanen som går næsten lodret ned. For ikke at køre en alt for stor omvej, valgte vi at køre den samme vej tilbage til Sell am See.

Torsdag den 26. juni

507 km

Sell am See – Valalta

Vi ville have været oppe at se den store dæmning ved Kaprun denne dag, men det var meget dårlig vejr med ringe sigtbarhed, så vi besluttede at gemme dette til en anden gang og besluttede at pakke sammen og begive os mod Kroatien. Vi drog fra Sell am See kl. 10.00 ad vej 311 over St.Johan og til motorvejen A10 mod Villach.  Ved Villach er der to muligheder for at komme til Kroatien, nemlig den over Italien og til Trieste som vi tog for 3 år siden og så den der går ned gennem Ljubljana i Slovenien. Vi mener at den ned igennem Slovenien er mere behagelig at køre og der er næsten motorvej hele vejen bortset fra et lille stykke i den nordlige og sydlige ende og så det lille stykke gennem Ljubljane. Prisen far at køre på motorvejen er næsten den samme, men jeg ved at næsten alle som skal gennem Trieste kører forkert i byen og havner nede på havnen. Det er utrolig dårlig skiltet her i byen.

Temp. var behagelig at køre i, idet det var lidt skyet og ”kun” 27gr. og så næsten ingen trafik her i ugen 26.

Vi ankom til campingpladsen Valalta ved Rovinj kl. 17.00. Vi besøgte også denne plads sidste år, hvor vi var i 15 dage og mener absolut det er en af de bedste pladser på Istrien og  den er den eneste med 4 stjerner. Pladsen har alt hvad hjertet begærer for børn og voksne da der både er en stor swimmingpool, sandstrand til børnene som ellers er en sjældenhed hernede og en lystbådshavn til pladsen. Flemming Stagis skrev en artikel om pladsen sidste år som beskriver pladsen lidt mere udførlig og den kan læses på hans hjemmeside. Vi fik en plads næsten samme sted som sidste år som ligger lige over for swimmingpoolen og tæt ved vandet og lystbådshavnen. Vi havde i år også købt en pavillon hvis vi skulle være så uheldig ikke at få en skyggeplads, men den blev slet ikke pakket ud, da vi havde fin skygge hele dagen og det er nødvendig hernede.

Limski kanal

Fredag den 27. juni

0 km

Valalta

Her et kig ud over lystbådhavnen som er en del af anlæget	Udsigt over pladsen som går rundt om bugten og et godt stykke hen

Denne dag er ikke så meget at skrive hjem om da det meste af dagen blev brugt til at slappe af og få de sidste ting stillet op, da vi regnede med at blive 14 dage.

Lørdag den 28. juni

0 km

Valalta

Vi tilbragte det meste af dagen ved stranden med 28 gr. og skyfri himmel. Sidst på eftermiddagen gik vi en tur på pladsen som er temmelig stor med sine 1800 enheder, men man føler ikke i det daglige at den er så stor. Vi kom på vores gåtur forbi et andet dansk par fra Silkeborg og faldt da også med det samme i snak og drak en kold pils sammen. I forhold til sidste år er der kommet dobbelt så mange dansker, men det siger selvfølgelig ikke så meget når man ser alle de hollænder og tysker som er på pladsen. Vi gik til ro omkring midnat, men blev vækket med torden og regn kl. 02.30 og stod op for at pakke vores møbler sammen da vi jo kun har en markise. Gulvtæppet var på det tidspunkt allerede godt vådt så det kunne vi lige så godt lade ligge. Vi blev enige om at det ikke var nødvendig at rulle markisen ind da det ikke blæste og gik så til ro igen. 1 time efter vågnede vi så igen da det begyndte at blæse op og med oplevelsen fra sidste år i baghoved hvor vi fik revet forteltet op med roden og knækket et par stænger p.g.a. storm, stod vi op og rullede markisen ind i øsende regnvejr.

Søndag den 29. juni

0 km

Valalta

Her et kig hen af vejen og ned mod havnen og stranden	Her et kig over mod swimmingpoolen

Dagen gik med at gøre rent efter nattens regnvejr som også var det eneste regn som vi fik i de 14 dage. Parret fra Silkeborg kiggede forbi hen på eftermiddagen til en kold øl. Vi er ikke de store mobiltelefon snakker, men det er nu en god ting med de her SMS som vi bruger flittig for at holde kontakten til børnene derhjemme. Bruger man mobiltelefon i Kroatien, så husk at minutpriser er ca. 10,-kr.

Mandag den 30. juni

0 km

Valalta

Temperaturen er kravlet op på 32 gr. så vi begiver os til stranden og eftermiddagen bliver brugt ved poolen. Over for os er kommet et ungt par med 2 børn fra Hillerød som er ved at slå telt op og jeg tilbyder min hjælp til at få hans pavillon sat op. Denne aften skulle der være country musik oppe ved restauranten, så det beslutter vi os til at tage op efter spisetid. Hernede i varmen spiser vi ikke før kl. 19-20 tiden, så inden vi nåede at komme i tøjet, fik vi en SMS fra Lone og Flemming Stagis som vi mødte sidste år på samme plads, at de var i Slovenien og kunne være nede hos os 1 time senere, så vi måtte godt have de kolde øl klar. Det blev ikke noget med country musik denne aften, men det gjorde så men ikke noget da de spillede hver mandag. Det gik næsten 2 timer inden de kom og de fik en plads tæt på os, så efter en kold øl trængte de til at komme til køjs.

Tirsdag den 1. juli

0 km

Valalta

Dagen tilbringes ved stranden, kun afbrudt af en kold øl sammen med Flemming som samtidig inviterer til champagne samme aften da Lone havde et par flasker med hjemmefra for at fejre at ferien begyndte. Bente og Jan fra Hillerød blev ligeledes inviteret, så det endte med at blive en hyggelig aften.

Den 2 – 9. juli

15 km

Valalta

Dagene begyndte at ligne hinanden, så derfor tager jeg flere dage sammen for ikke at skrive det samme hver dag. Torsdag den 3 juli tager vi afsked med parret fra Silkeborg og om fredagen tager vi ind til Rovinj for at gå en tur i byen som vi efterhånden kender så godt. Vi spiser på en hyggelig restaurant ved havnen til meget billig pris. Kroaterne er så småt ved at hæve priserne efterhånden som turisterne kommer tilbage, men at gå ud at spise er stadig billig. Søndag den 6 juli holder vi en lille sammenkomst os 3 par for at tage afsked med Lone og Flemming som kører dagen efter til øen Krk. Mandag den 7 juli. Lone og Flemming er kørt og vi kører en tur ned forbi Limfjorden (ja det hedder den faktisk) og videre til byen Vsar hvor vi gik en tur på havnen.

Torsdag den 10. juli

255 km

Valalta – Bled

Så blev det tid til at komme videre, efter 14 dage med ren afslapning og hyggelig samvær med de forskellige par som vi mødte hernede. Bente og Jan som lå over for os, skulle også af sted denne dag, men de skulle direkte hjem til Danmark, så efter at have taget afsked kørte vi fra pladsen kl. 9.30 og begav os nordpå. Vores næste mål var byen Bled i det nordlige Slovenien som vi havde fundet på nettet og efter sigende skulle være et utrolig smukt sted, hvor mange slovenerne tager hen. Bled ligger lige ud til en sø som har en del luksushoteller da hele området er et kursted med termalbade. Området har 2 campingpladser,- camping Sobec som ligger lige før byen og lige ned til en flod og så camping Bled som ligger ved søens sydlige ende.  Vi valgte camping Bled og var fremme på pladsen kl. 13.30. De 2 campingpladser er meget besøgte her i højsæson da mange også bruger den som overnatning for at køre videre næste dag, så husk ikke at komme for sent på dagen. Efter at have fået stillet vognen op kørte vi en tur rundt om søen og op til slottet Pozdrav z Gorenjske som ligger oppe på en stejl klippe lige ud til søen med en fantastisk flot udsigt. Oppe på slottet er der et museum og ude på gårdspladsen en der en restaurant med en fantastisk udsigt over søen.

Fredag den 11. juli

55 km

Bled

Vi havde studeret diverse brochurer og bestemte os for at køre op til Bohinjsko søen for at se vandfaldet. Bohinjsko søen er smaragd grøn og ca. 5 km lang og for at komme op til vandfaldet skal man køre langs søens vestlige side og nede vi bunden af søen kører man 8 km op gennem skover før man kommer til p-pladsen. Overalt i området, både ved Bled og her skal de have penge for at parkere og det er næsten lige meget hvor man placerer sig, så går det ikke lang tid før der kommer en løbende og indkasser penge. Turen op til vandfaldet var lang – meget lang og der var mange trappetrin – helt præcis 525 stk, men det positive var dog at der en flot flora på turen, såsom alpevioler, campagnulaer og diverse bregner.

Lørdag den 12. juli

245 km

Bled – Hallein

Vi forlod Bled kl. 9.30 for at køre op til Hallein i Østrig og første stop blev ved grænsen hvor vi lige skulle handle toldfrit. Jeg har for vane at købe en god cognac med hjem og fandt da også en som konen mente, var alt for dyr, men gode ting koster. Vi købte samtidig en vignette for 10 dage, da den vi havde, var udløbet. Husk at købe en vignette før i kører igennem Østrig da en bøde for ikke at have en er på kr. 1000,- som skal falde på stedet. Vi ankom til camping Auwirt kl. 13.30 og fandt en plads, sådan midt i det hele, da der hverken var nummer eller andet afmærkninger. Pladsen er ikke særlig stor og da vi ankom, var der højst 8 andre vogne end os og de 7 var dansker, men jeg skal love for at der blev fyldt op hen på aftenen. Alt ledig plads blev taget i brug lige fra gårdspladsen til græsplænen foran huset til hans garage. Efter en kop kaffe kørte vi op til saltminerne i Hallein. Vi blev iklædt hvide bukser og en hvis trøje inden vi begav os ned til indgangen, hvor vi stod på et lille tog som kørte os 600m ind i minen. Minedriften var ophørt i 1998 da minen gerne skal give 60% salt af alt det man henter og minen gav kun 50 %, så nu bliver den kun brugt til besøgende. Inde i minen skulle vi ned af 2 rutsjebaner, hvoraf den længste var på 42 m. Et stykke inde i minen, møder der os et skilt hvorpå der står Bundegrænse og årsagen til dette er at 80% af minen ligger i Tyskland. Efter denne fantastiske rundtur kommer vi ud i regnvejr som er 2 gang i vores ferie, så det var billig sluppet. Tilbage på campingpladsen sidder vi os under markisen og får kaffe da temp. er meget behagelig. Vores naboer som er dansker var kørt i byen med deres store tagvindue åben og det var virkelig begyndt at stå ned i stænger, men da vognen var låst var der ikke rigtig noget vi kunne gøre, men deres madrasser måtte til tørring.

Søndag den 13. juli

35 km

Hallein

Vi havde fået at vide at der var et øl bryggeri i Salzburg som havde åben for besøgende også om søndagen og da min anden lidenskab er godt øl var der ikke langt fra tanke til handling, selvom konen ikke syntes det var særlig sjovt, men hun måtte tage sine ord i sig igen efter turen.Bryggeriet Stiegl som er Østrigs største, ligger i den sydlige ende af byen og var da også lidt svær at finde, men frem kom vi da. Rundvisningen koster 9 Euro pr. person og man tager turen selv. Turen starter i kælderen hvor der er lavet et museum som fortæller hvordan øl bliver til lige fra markerne og til det færdige produkt. Turen fortsætter så op på 1 og 2 sal som viser det gamle bryghus og turen ender så i deres krostue. Med i prisen på de 9 Euro er der 2 øl efter eget ønske og en saltkringle pr. person og slutter så med en gave i form af et ølglas med deres logo. Er man til øl er det virkelig turen værd at besøge bryggeriet som kun har lukket om mandagen. Vi kørte så ind i centrum af Salzburg og gik en tur op gennem gågaden og op til Mozarts fødehjem som ligger her. Selvom det var søndag var der utrolig mange mennesker på gaden og selvfølge næsten alle turister. Vi besøgte slottet oppe på klippen, Dom m.m. Salzburg er en utrolig flot og spændende by at spadserer rundt i. Vores sidste besøg var slottet Hellbrun som ligger i Hallain og her ville vi opleve vandspillet som først startede efter kl. 18.00 Tilbage på campingpladsen var situationen den samme som dagen i forvejen – telte og vogne væltede ind for natten.

Mandag den 14. juli

725 km

Hallein - Braunschweig  

Vi startede fra Hallein kl. 07.00 da vi nu mente at det var på tide at vende næsen hjem og tage et par dage hjemme i haven. Turen var også vores længste stykke med 725 km i 30 gr. og så uden aircondition i bilen – uha. Viggo og Mona som vi mødte i Kroatien fortalte os at de ikke kørte over Kasselbakkerne, men valgte motorvej 9 fra München til Nürnberg, videre af 9 til Leipzig og så ind på 14 over Halle til Magdeburg og herfra af motorvej 2 til Hannover. Vejen skulle ikke være længere en den ”gamle” som vi altid kører, nemlig op af 7, over Kassel og så skulle den være renoveret næsten hele vejen igennem det gamle Østtyskland. Ligeledes var der næsten på hele strækningen 3 sporet vej og uden overhalingsforbud som tit giver lange kører. Vi valgte at lade det komme and på en prøve og satte triptælleren på 0 da vi passerede grænsen mellem Østrig og Tyskland da jeg havde afstanden fra Kolding til grænsen ved Salzburg. Turen var kun 20 km længere, men gik fuldstændig smertefri og der var heller ikke meget trafik denne vej. Vi mødte på hele turen op til Hannover kun 2 dansker, så det er ikke den vej danskerne bruger, men jeg tror også at folk først så småt er ved at få øjnene op for denne rute i stedet for den gamle som altid er utrolig trafikeret. Da klokken havde passeret 18.00 og vi stadig var ca. 100 km fra Hannover valgte vi at finde en campingplads tæt på motorvejen hvor vi kunne køre ind for natten, selvom vi i første omgang havde valgt en på motorvej 7 lidt nord for Hannover, men jeg orkede ikke at køre mere. Vi fandt den eneste plads som var på disse kanter som lå i lidt uden for Helmstedt og var en 2 stjernet plads. Vi ankom til pladsen kl. 19.00 og var lige ved at køre forbi da det ikke lignede en campingplads og nok også er noget af det ringeste vi har oplevet. Hvordan ADAC kan give den 2 stjerner må guderne vide. Reception var det ikke noget af, man gik bare ind på krostuen eller det det lignede og betale så forud for natten. Da jeg forsigtig spurte om vi kunne bestille morgenbrød, sagde værtinden at bageren ikke gad køre herud med de par stykker. Vi fik at vide at vi skulle køre helt op i bag og bare slå os ned hvor det passede os. Ja campingplads vil jeg absolut ikke kalde denne hø mark som vi blev placeret på, men der var dog en vandhane og strøm. Foruden os var der 2 hollænder tilstede, men inden vi gik til ro var tallet kommet op på 6 enheder.

Tirsdag den 15. juli

505 km

Braunschweig - Kolding

Vi startede kl. 07.00 uden morgenmad og kørte så ind på den første rasteplads for at få kaffe og lidt at spise. Vi ankom til grænsen lidt over middag og var igen lige inde ved grænsekioskerne for at tanke op. Vi sendte en SMS til børnene og fortalte at vi ville være hjemme kl. 15 og da vi kørte ned af vejen stod børn, børnebørn og svigersøn og vinkede med dannebrogsflag og havde kaffe og kage klar til de ”gamle”

Juli 2003

Bjarne Andersen