Hjemturen

Dag 39 Onsdag den 3.maj  545 km

La Rocca camping Gardasøen- Al t Mühlental lidt nord for Ingolfstadt

Vi fik sagt pænt afsked med vore Tyske naboer, som havde sat vækkeuret for at tage pænt afsked. Vi byttede ligeledes adr og tlf numre, idet de bor tæt på A7 som vi stort set altid kommer forbi, så de får nok et besøg.

Vejen over Alperne tager altid lidt længere tid og ved Brenner lå der sne endnu.

På vej op mod Brennerpasset Her ses Brenner passet i baggrunden, stadig med sne i maj mdr
Så holder vi i kø i 3 timer Azur camping ved Ingolfstadt

Op forbi München og nord for byen røg vi en kø. I radioen sagde de at der var flere lastbiler indblandet. De sagde ligeledes at køen ville tage 1 time. Vi kørte 12 km i køen som tog 3 timer. Hold nu op det var tidskrævende.

Vi var først fremme her på campingpladsen 19.30 og gik straks op i deres restaurant for at spise og fik en rigtig god øl til.

Dag 40 Torsdag den 4.maj  650 km

La Rocca camping Gardasøen- Camping Regenbogen (40km syd for Hamborg)

Vi var tidlig oppe og få morgen mad og kørte fra pladsen kl. 8.00. Inden vi kørte på motorvejen fik vi diesel på til billig penge og hoppe så på motorvejen.

Jeg havde fundet en plads lige nord for Hannover og vores GPS ville have os op af A7, men jeg tvang den til at følge A9 op over Leipzig og på den måde komme ud ved Hannover. Grunden til at jeg vælger denne, er at det ikke er så meget vejarbejde og heller ikke megen trafik og så har vi stort set 3 spor hele vejen.

Jeg satte autopiloten til 100 og så kørte det bare. Det er en fornøjelse når der er 3 spor.

Vi kom også hurtigere frem end beregnet, så Erika fandt en plads tæt på den vi er på nu, idet de har ACSI. Vi ankom omkring kl 15.30 og mit første indtryk var ikke her. Jeg ringede dog på en klokke som blev besvaret med kommer nu. Der gik lang tid og så valgte jeg at hoppe i bilen, men i det samme kom der en på knallert end mod Info. Jeg vendte dog campingvognen og kørte igen. Vi kørte så til denne plads som kun var nogle få km fra den anden og sikke en forskel. Prisen er også den samme som ASCI, idet jeg fik rabat på mit DCU kort.

Vi ved godt at vi er tæt på Kolding (380 km) men de kan være frygtelige lange og vi har jo tiden med os.

Nu vil vi slappe af og så køre igen med Kolding i morgen.

Dag 41 Fredag den 5.maj 290 + 15 km rundt i Hamborg

Camping Regenbogen - Hjem

Vi kørte fra campingpladsen kl. 8,00 og var hurtig på motorvejen. Da det var fredag, var vi lidt spændte på vejen gennem Hamborg. Det gik fint til lige efter Elbtunnel, så stod vi der i 2 vejbaner. Den yderste kørte så nogenlunde så den snuppede jeg, selvom der er mindre plads i yderbanen. Jeg trak dog lidt senere ind i inderbanen. Der er jo vejarbejde hele vejen op til Neumünster. Efter ca. 1 time blev vi alle ledt af motorvejen. Her havde vi 2 muligheder enten til venstre eller til højre. Alle bilister var lige så meget i tvivl som os, så vi valgte den venstre med det resultat at vi igen kom på motorvejen, dog mod syd. Vi kørte så til næste afkørsel og ville ikke igen ned i køen, så vi fortsatte ind i Hamborg. Jeg anede ikke hvad vi skulle og holde kunne jeg ikke. Fik vendt i en indkørsel og satte GPS til omk Lufthavnen.

I et blinklys hvor vi holdte for rødt, sprang jeg ud af bilen og spurte en anden bilist om jeg kunne komme på motorvejen her. Beskeden var det kunne jeg ikke, idet hele motorvejen var lukket siden kl. 03.00 i begge retninger af en væltet lastvogn. Hold nu op. Jeg kørte så længe op inde i Hamborg og valgte så at køre mod motorvejen. Var sikker på at vi nu var kommet godt nordpå. I den modsatte kørebane var der bare kø fra dem som blev ledt ind i Hamborg fra nord. Da vi igen nærmere os motorvejen, viste det sig f.... at det var den vi var kommet ned af meget tidligere. Vi var dog så heldige at det nordgående spor igen var åben, mens det sydgående stadig mange timer efter stadig var lukket.

Hold nu op en tur rundt i Hamborg.

 

Det er tid til at gøre status for vores tur:

Det har været en fantastisk tur på alle punker. Hold nu op hvor har vi oplevet meget på denne tur. Vi har set alt det som vi havde drømt om, mødt en masse utrolige søde mennesker.

Jeg vil dog sige at Syditalien hvad skuffede. Ikke hvad angår seværdigheder, men deres måde at svine alt ting til. Det flød med affald alle vegne. Uden foran folks huse og ingen ryddede op. Det var som om at hvis naboen kunne smide deres affald hvor det passer dem, ja så kan jeg også. Man skulle ikke tror at de havde noget som hedder fejemaskiner m.m.

Så snart vi kom op nord for Rom blev det meget bedre. De sidste 3 uger ved Gardasøen var bare super. Vi må nok indrømme at vi er faldet for søen og dens omgivelser. Det at man altid kan gå enten ind til den ene eller den anden by langs søen er bare super.

Vi har nu været af sted i 6 uger og mangler nu kun 290 km til Kolding. Den næste tur har vi snakket lidt om, men den tager vi på et andet tidspunkt. Nu skal vi hjem og på weekendtur næste weekend med børn, børnebørn og papbørnebørn, så det glæder vi os til.

Turen i tal:

I alt får vi kørt 5701 km

Brugt alt i alt i kr. 30.000,- inkl brændstof, skokøb, ja alt. Vejpenge var en dyr post