Sommerferie 2015
Bornholm-Sverige-Himmerland

 

 

Sommerferien i år, skulle holdes sent, i forhold til hvad vi plejer, nemlig uge 32-33-34. Grunden er, at vi i uge 34 som er vores den sidste uge, skal til Himmerland for at se den store Europa Tour i golf og har booket en uge på Himmerland Camping, som kun ligger 4 km fra golfbanen.

Vi kunne selvfølgelig godt have valgt at bruge de første 14 dage på at køre sydpå, men valgte dog at bruge dem på Sverige, da vi ikke nåede over på østkysten af Sverige sidst vi var derovre i 2012 og nu ville gøre dette punkt færdig.

Planer er jo som bekendt til for at blive ændret. Jeg sad en dag og læste i DCU campingbladet og så her en annonce fra Sannes camping på Bornholm, som havde et godt tilbud i august mdr.

Tilbuddet lød på en uge for 2 personer med nat færgen Ystad-Rønne retur, samt en uge på Sannes camping for kr. 2600,-kr.

Erika har tit snakket om at vi skulle tage en tur til Skagen, eller en tur til Bornholm og da vi nu alligevel var i Sverige og havde betalt for broerne, var det ikke langt fra tanke til handling.

Da det ligeledes var børnebørnenes sidste ferieuge, havde jeg også her set et godt tilbud, som var med fly fra Billund til Rønne for 1500,-kr retur for dem begge. De skulle så ankomme søndag og retur torsdag. Det ville de meget gerne, så også dette fik jeg bestilt.

Sommeren i Danmark havde indtil lige nøjagtig den dag vi skulle på ferie, været rent ud sagt, noget skrammel. Det har været koldt, blæsende og regnet en del.

Hvor vi i Danmark havde dette vejr stort set hele maj, juni og juli, så havde de til gengæld haft varmebølge i Sydeuropa med omkring 40 gr.

Men lad mig starte fra begyndelsen af vores ferie som startede nogle timer efter fyraften den 31. Juli

 

Fredag den 31.juli

Erika havde taget fri fra arbejde denne dag og var stort set færdig da jeg kom fra arbejde kl. 13

Da vi først skulle med nat færgen fra Ystad lørdag morgen kl. 0.20 havde vi god tid. Da vi alligevel kun sad og ventede, kunne vi lige så godt køre stille og rolig.

Vi kørte fra Kolding kl. 16 og tog den med ro og var i færgelejet i Ystad som bil nr. 2 kl. 21.00

Vi kunne ikke komme ind på havneområdet før kl 22.50 så vi fik noget at spise. Erika havde købt smørrebrød hjemmefra og så lå vi i vognen og slappede af inden afgang.

 

Vognen er pakket og klar Så går det ned under Øresund Ankommet til Færgen i Ysted

 

Lørdag den 1.juli

Færgen som vi skal med, er en katamaran færge og skyder en fart af ca. 75 km i timen, så turen tog kun 1 time og 20 min.

Katamaran færgen Skal lige tømmes inden vi kan køre om bord

Vi havde fået brev fra campingpladsen med forslag til hvor vi kunne overnatte, indtil vi kunne tjekke ind på pladsen lørdag middag.

Vi var en af de sidste campingvogne som kom fra færgen, så vi lå 7 vogne efter hinanden. Jeg havde uset os en rasteplads lige uden for Rønne, men den glippede jeg der midt på natten. Så vi kørte bare efter alle de andre vogne og blev enige om at tage parkeringspladsen ved Gudhjem svømmehal.

Her på p.pladsen ved Gudhjem svømmehal, overnattede vi inden vi kunne komme ind på campingpladsen

Det viste sig at det ville alle de andre også. Vi holdt så her på rad og række, fik benene ned på vognen og krøb i seng. Vi vågnede omk. kl. 9.00 og da var de 2 første vogne allerede kørt. Vi fik morgenmad og faldt i snak med en af de andre, som fortalte at de første havde ringet til campingpladsen for at høre om deres plads var ledige og det var de. Vi gjorde så det samme og fik også her at vide at vi bare kunne komme da vores plads også var tom.

Sannes Camping Vores plads med udsigt over havet Her sad vi om morgen og til den anden side om aftenen

Vi fik en super plads, med udsigt over vandet og lige ved siden af de andre par som var kørt før os. Det var 2 søstre med ægtefælde som vi faldt rigtig godt i snak med hele ugen.

Her havde vi en dejlig lille krog

Resten af dagen blev bare brugt på at slappe af og gå tidlig i seng. Vejret var rigtig super og vi kunne sidde ude og grille i shorts, ja det kunne vi faktisk i alle vores 3 uger her i august. Helt hen til at vi startede ferien, havde sommeren været rigtig skidt og sydpå havde de hedebølge med omk 40gr. så det må siges at være heldig at sommeren kom som vi skulle starte ferie.

Her er lidt billeder fra campingpladsen og ved vandet.

Strand var der ikke meget af Campingpladsen lå helt ned til vandet Stor træskib anløber Gudhjem
Lækre hytter med en super udsigt Helt nye servicebygninger Bord og bænke blev flittig benyttet af telt folket som der var mange af

 

Søndag den 2.juli

Vi sov længe og vejret var stadig super, så vi sad ude og fik morgenmad. Derefter kørte vi en tur til Gudhjem mølle, hvor der var loppemarked og derefter ned til havnen og gik lidt rundt her. Vi købte et godt stykke smørrebrød med ål og ørred med hjem til frokost, samt Bornholmers snaps.

Møllen i Gudhjem hvor der var loppemarked Udsigten oppe fra møllen
Hr. Andersen Ned over havnen i Gudhjem
Spis hvad du kan for 129,- af bare fisk Gudhjem havn Dejlige små gader

På tur i Gudhjem Vi købte en gang røget ål og laks med hjem til frokost

Det var i dag at vores 2 ældste børnebørn skulle komme med flyveren fra Billund, så vi kørte en tur til Svaneke og gik rundt inden de skulle hentes i lufthavnen.

Mens vi gik der, ringede Naja og fortalte at nu var de ankommet. Jeg havde simpelthen set forkert og troende de skulle ankomme 1 time senere. Så var det ellers med at komme til lufthavnen i en fart og der stod de rolig og ventede på mormor og morfar. Hold da op en brøler, som også kom til at koste mig en stor is.

Så ankommer børnene fra Billund Vores 2 dejlige børnebørn som hyggede sig mens de var hos os

Resten af dagen gik bare med at slappe af.

 

Mandag den 3.juli

Denne dag ville vi en tur til stranden og det skulle være det bedste, så derfor kørte vi ned til Dueodde for at bade.

Lucas og Naja kunne tydelig huske at de havde været der med mor og far for nogle år siden, så det var næsten dem som viste os rundt.

Dueodde Nedgangen til stranden som var denne gangbro

Vi nyder det gode vejr, men vandet var koldt

Naja var selvfølgelig ude at bade, men vandet var hunde koldt, så jeg kom kun halvt i.

Vi var ved at være sultne, så vi blev enige om at køre ind til Veksø, men det var dog en utrolig kedelig by.

Så får vi lige en is i Nexø Frokost i Svaneke. Hold da op det var lækkert. Har aldrig fået en fiskefrikadelle så god

Vi kørte derfor videre til Svaneke og fandt her et hyggelig sted. Derefter gik turen tilbage til campingpladsen for at bade i poolen som blev en daglig begivenhed, selvom Naja ikke er til at drive hjem igen. Hun kan blive ved i timevis, så det vi gjorde var, at jeg gik med hende i poolen og var der i ca. 1½ time og så kom Erika og sad deroppe og så hende lege i poolen.

Naja var helt vild med poolen. Hun kunne blive ved i timer. Jeg var med hver gang

 

Tirsdag den 4.juli

Lucas var bare ikke til at få op den dag, så da klokken var over 11 blev han næsten sparket ud af sengen.

Her i forteltet, sov Lucas på en drømmeseng, men når solen stod op blev det uhyggelig varmt i forteltet

Efter morgenmaden tog vi op til Opal søen tæt på Hammershus. Jeg vidste ikke hvad det var, men viste sig at være en tovbane som fra selve udspringet er 50m oppe på en klippe og så glider man 290m ned med 60 km i timen og til sidst rammer søen. Det så virkelig super ud.

Opalsøen. Fra pilen tog de tovbanen helt ned til hvor vi stod De unge bag Erika sprang ud fra klippen der  

Derefter kørte vi op til Hammershus og gik en rundtur deroppe. Vi kørte derefter ned til havnen i Sandvig Allinge for at få handlet i Netto.

Naja og Lucas på vej op til Hammershus Erika måtte også komme med på billedet. Lige før at Naja også vokser mormor over hoved

Hammershus med udsigt derfra

Så er vi i Sandvig Allinge Snupper lige en is, inden vi går videre

Tilbage på campingpladsen gik turen op i poolen da det stadig var meget varmt.

 

Onsdag den 5.august

Vi spurte ungerne om hvad de kunne tænke sig at se mere, inden turen gik hjem. De ville gerne en tur op til rokkestenen.

Her solgte de hatte, bluser m.m., På vej op til Rokkestenen

Vi kørte så op til Paradisbakkerne som er Bornholms største skov og her inde i skoven ligger den berømte rokkesten.

Vi fik parkeret bilen på et af de steder hvor man kan tage stierne ind i skoven. Efter et par km kom vi da også frem til stenen, men rokke den kunne vi ikke.

Rokkestenen som vi ikke kunne rokke

Erika havde set nogle reklamer med et stort røgeri inde i Svaneke og ville meget gerne smage en røget sild.

Dette skulle hun selvfølgelig da også have lov til. Røgeriet er nok det største på Bornholm og Erika fik sin sild. Lucas fik røget laks og jeg fiskefrikadeller og Naja rejer med pommes.

Lige ved siden af røgeriet, ligger der en vold hvor der står nogle gamle kanoner som blev brugt til at forsvare øen. Vi gik lidt rundt ved havnen i Svaneke for at nyde livet her. Ungerne skulle også lige ud og balancerer på de store sten som lå ned til vandet, men jeg var noget bange for at Naja skulle falde, da de skulle hoppe lidt fra sten til sten.

Havnen i Svaneke Ungerne skulle lige lege lidt på klipperne
Det store røgeri i Svaneke, hvor vi spiste frokost Naja fik Rejer med pommes Gamle forsvars kanoner

Igen sluttede vi med at komme op i poolen, eller det vil sige, Naja og mig, idet de andre ikke er så meget for det. Eneste problem, er at Naja ikke er til at slæbe med hjem igen, hun er simpelthen en være vandhund.

 

Torsdag den 6. august

Dette var dagen hvor børnebørnene igen skulle flyve hjem, så vi startede dagen med at køre en tur til Rønne, idet min IPhone var gået total død og i Rønne havde de en forretning som kunne reparerer dette.

I første omgang ville de beholde den nogle dage, men jeg fortalte dem at vi skulle forlade Bornholm dagen efter. De ville så kigge på den til vi havde fået børnebørnene godt af sted.

Vi slentrede lidt rundt i Rønne og kørte så til lufthavnen og fik dem godt af sted.

Torvet i Rønne Dejlig "gammelt" hus med gård Flotte gamle huse med bonderoser

Jeg fik så afhentet min telefon, som de sagde, viste sig at skulle have nyt batteri. Dette måtte jeg jo tro på, så 400,- kr ud af lommen.

Glad var jeg dog at min telefon igen virkede.

Bilen var blevet meget fedtet da den havde stået under det egetræ som stod på vores plads og havde afgivet rigtig meget saft som klæbede sig fast til bilen, så den måtte bare vaskes. Jeg vasker aldrig min bil i en vaske hal, men lige her var jeg nød til at gøre en undtagelse - desværre, men bilen blev fin igen.

Så skulle bilen lige vaskes Helt ned bag træerne, lå campingpladsen. Husene til venstre er Gudhjem

De 2 naboer som vi havde på pladsen var 2 søstre med ægtemænd og dem kom vi utrolig godt ud af det med.

Det ene par boede i Århus og det andet i København. De havde grillet en flæskesteg denne dag og vupti kom de over til os med nogle stykker.

Der var ligeledes et Tysk par nede fra Bayern som lå lidt længere henne og som jeg også havde snakket en del med. Ligeledes et flinke par.

Mens vi sad ude og hyggede, kom hun forbi og havde åbenbart trang til at snakke og med tårer i øjnene fortalte hun, at hendes tvillingesøster havde ringet, at hendes mand lige var død i en alder af 47 år.

Da vi begge er gode til Tysk, forsøgte vi at trøste så godt vi nu kunne. De havde glædet sig til Bornholm, da de altid gerne ville dertil, men var for dyrt for dem. Så endelig var de kommer, skulle de retur til Tyskland. Sørgelig historie.

Pragtfuldt vejr hele ugen på Bornholm Denne udsigt nød vi hver dag

 

Fredag den 7.august

Nu da ungerne var taget hjem, kunne vi endelig komme ud at spille golf, men hold da op det var varmt denne dag. Vi kørte dog ud til Gudhjem golfklub i Rø og startede runden. De første 9 huller var stort set alle med udsigt over havet og derfor også lidt luft. Erika var dog efterhånden dårlig af varmen så jeg foreslog at vi gik ind efter de første 9 huller. Hun ville dog fortsætte, men efter hul 12 kunne hun ikke mere og her var der en mulighed for at springe over midt på hul 16 og så gå hjem den vej. Den kolde øl bagefter gjorde virkelig godt.

Golfklubben i Rø Golfklubben
Flot udsigt over Østersøen på de første 9 huller Måtte desværre afbryde spillet efter 13 huller da det blev for varmt

Resten af dagen blev brugt på bare at slappe af og en tur i poolen.

Omkring kl. 18 kom Erika og fortalte at min telefon igen var totalt død. Jeg forsøgte at ringe til forretningen men de lukkede allerede kl. 16 og havde lukket om lørdagen. Jeg fik dog fat i en på et mobilnummer, men det eneste han kunne høre var at snakke med de andre mandag morgen og så ringe tilbage. Jeg har aldrig hørt fra ham.

 

Lørdag den 8.august

 

Det var dagen hvor vi igen skulle af sted med natfærgen kl. 22.20. Vi skulle være ude af pladsen inden 11 men var så heldige at vores plads ikke var optaget, så vi betalte for en dag mere, så vi kunne blive hele dagen og først køre til aften mod færgen.

Så er vi klar til at komme fra Bornholm og videre til Sverige Færgen ligger til

Det havde regnet og tornet stort set hele natten og vi var noget kede af det, idet vi skulle have forteltet ned og Ikke vådt, da vi ikke skulle have det op igen i Sverige.

Det småregnede lidt det meste af dagen, men hen på eftermiddagen gav det tørvejr med sol, så vi var så heldige at få det hele pakket sammen i tørvejr.

Vi sad ude foran vognen og hyggede til vi skulle af sted og snakkede en del med vores dejlige naboer. Jeg fortalte dem at min IPhone desværre var gået ned og var svær at undvære.

De lyste alle op og fortalte at jeg bare skulle vikle den ind i et viskestykke og lægge den i fryseren mellem 10 og 20 min.

Jeg spurte om de havde fået for meget at drikke og tog gas på mig, men det var deres fulde alvor. Ja hvorfor ikke prøve, den virkede jo ikke alligevel. Efter 20 min tog vi den ud og vupti virkede den igen, dog var den helt flad for strøm, men efter opladningen har den nu kørt upåklagelig siden. Stort tak til naboerne.

Vi tog afsked med vores 2 dejlige naboer, som var meget kede af at vi tog af sted, idet de skulle blive en uge mere.

 

Søndag den 9. August

 

Vi kørte af færgen i Ystad præcis kl. 00.05 og vores næste stop for overnatningen var Kalshamn golfklub som havde en lille campingplads tilknyttet til golfbanen. Dette har stort set alle golfbaner i Sverige, nogen bedre end andre. Denne her var bare super.

Jeg var ikke rigtig klar over hvor langt der var til Karlshamn, så vi var ikke fremme før kl. 02.00 og med en del problemer, idet der var kommet ny motorvej som ikke var på min GPS.

Erika var ikke trygt ved situationen med at køre der midt på natten og hvad ventede der os når vi kom frem. Hun var faktisk lidt bange.

Vi kørte igennem en skov og pludselig var der et skilt som viste ind på en plads for golfbanens campister. Jeg slukkede motoren og fik fat i en lommelygte, idet der var totalt mørkt, bortset fra en campingvogn som havde en masse sollamper foran sin vogn.

Jeg gik en tur rund med lommelygten og kunne se at der var omkring 6 campingvogne og 1 autocamper der. Erika faldt ned igen ved synet af de andre vogne.

Vi fik kørt vognen ind et sted og sluttet strøm til, stille og rolig for ikke at vække de andre. Vognen blev sat op skæv, men det var lige meget denne nat. Så ind i seng for at få sovet.

Vi stod allerede op igen kl. 9.00 og var spændte på at se hvad vi var kommet til. Der var en stor plads hvor der var en fastligger, ja en fastligger og 6-7 andre vogne, hvoraf den ene var dansk.

Midt på pladsen var et lille hus med vand, strøm, en ovn og en grillplads.

Vi nyder morgenmaden efter nattens kørsel Lige bag teltet til højre er green til hul 18 Ham her var fastligger ved golfbanen

Jeg gik op i klubhuset for at melde vores ankomst som koster kr. 75,- i døgnet og så kunne vi bruge strøm, deres bad og vi kunne hente gratis håndklæder i restauranten til bad. Jeg bookede ligeledes til en gang golf samme dag, men den gamle bane var fuld booket, så jeg valgte den nye.

Vi lå en del her. Huset i midten var til grill, ovn, vand m.m. Karlshamns klubhus

Da jeg kom tilbage, sad Erika og snakkede med ham som boede i den fastligger vogn. Det viste sig at han var en slags campingfatter som fortalte os om alt også golfbanen og hvilke huller vi skulle passe på m.m.  - sjov fætter.

Det var varmt, så vi havde taget godt med vand med, men vi kunne tanke mange steder rundt. Den nye bane var fin bortset fra at man skulle gå 4 min fra hul 1 og over til hul 2.

Deres logo Så er vi klar ved 1.tee udsigt over banen

Den bedste bane skulle være den gamle, men der var stort set totalt booket på den.

Hele anlægget var bare super, med de lækreste træning faciliteter. Der var 3 P. pladser. Den ene ved klubhuset og 1.tee til den gamle bane. Den anden var ved 1. Tee til den nye bane og den sidste var oppe ved drivingrange.

Vi fik spillet den gamle bane samme dag som vi ankom om natten og det var varmt. Selvom den nye bane skulle være den "dårligste" var det en fin bane som bugtede sig i det svenske landskab. Eneste som måske var at udsætte, var at man skulle gå 4 min fra hul til hul 2. Temmelig langt mellem disse 2 huller. Efter runden gik vi bad for at blive kølet ned og ville så bare slappe af ved vognen.

Par 3 hul på gamle banen Op af trapperne og så slå fra teested Trapperne til teested

Jeg fik snakket en del med de 2 Svenske venner par som også var der. Havde dog nogen problemer med at forstå alt hvad de sagde.

Mens vi sad og slappede af og snakkede om at gå tidlig i seng, kom danskeren og spurte om ikke vi ville over og have en kop kaffe.

Jeg tror vi sad her til kl. 21 og fortalte at vi gerne ville have spillet den gamle bane også inden vi kørte videre.

Straks så bookede han os på sammen med dem til dagen efter.

 

Mandag den 10. August

 

Efter en god nats søvn, var vi klar på første tee til kl, 9.00 sammen med Jette og Ole som de hed. Ole havde en lille handicappet køretøj at køre rundt på efter en ulykke.

Den var en super runde på denne flotte bane, som så absolut overgik den gamle bane.

Efter runden gav vi en kold øl og pakkede så sammen og drog mod Karlskrone.

Det var ikke meget mere end 75 km at køre her til Dragsø Camping og Stugby som ligger på en ø. Vi skulle køre gennem Karlskrone by for at komme dertil. Hele området er et stort skærgård med masse af øer.

Dragsø Camping og Stugby Et lille kig op af en gade
Udsigt over til Karlskrona by Campingvognene lå helt ud til vandet  
Vi havde en plads i 2 række, men kunne fint kigge ned til vandet Her er udsigten fra 1 række med stranden

Selve campingpladsen er temmelig stor. Man ligger rundt mod vandet. Selve info og købmand, restaurant m.m. ligger lige inden for indgangen og her går vejen så højre og venstre til pladserne. Disse stopper så omkring midt på øen hvor resten så er troldeskov og vandrestier. Området midt på øen er belagt med små hytter som ligger spredt inde i skoven.

Toilet bygningen med stearinlys og blomster Så kaniner på hele pladsen og de var næsten tamme Små hytter gemt inde i skoven på pladsen

Der er en vandre sti hele vejen rundt om øen. Der er forskellige badestrande rundt om og nogle steder er der klipper som man kan bade fra.

En noget specielt campingplads. Jeg har taget et billede af pladsens brochure som kan ses her.

Pladsen er en 4 stjernet plads, men dette vil jeg ikke sige efter Danske forhold. Deres service bygninger er træhuse og bestemt ikke noget at råbe hurra for. Ved opvasken er der kun 1 hane med varmt vand og håndvaskene er ikke aflukket på badeværelset.

Det er også første gang jeg har set at man har levende stearinlys stående i toilet bygningen samt blomster på håndvasken.

Vejret var stadig meget fint, så jeg hoppede en tur i havet for at blive kølet lidt ned. Resten af dagen blev brugt på at slappe af.

Vi griller og snupper lige en selfi Vi sidder med et glas rødvin og nyder solnedgangen

 

Tirsdag den 11. August

 

Vi holdt en fridag for golfen og tog en tur ind i byen for at kigge nærmere på denne, men først skulle vi lige finde en Renault forhandler, idet jeg siden Bornholm har haft en gul lampe som lyser og fortæller jeg skal til service. Dette var jeg i april, så må lige have tjekket om der er andet. Forhandleren fortalte mig at dem som havde lavet service havde glemt at nul stille den.

Vi kunne derfor køre videre og en gang få det lavet når vi kom hjem. Vi tog til ubåds museum her i Karlskrone. Prisen pr. Person var kr. 130.

Søfart museet i Karlskrona Minelægger
Gammel ubåd Nyere ubåd Topedorør

Der er trangt i sådan en båd Meget lille toilet. Nogle gange kunne det ikke tømmes hvis de skulle gemme sig

Der var en del historie gennem tiden for Svensk marine, samt 2 ubåde inde i en stor hal. Den ene var en ældre sag, men den anden var en kæmpe af Delfin klassen.

Vi gik en tur gennem den og kunne her se at de boede og levede under trange vilkår i denne stålkasse.

Vi gik en tur gennem byens gågade hvor vi bl.a. Fik handlet til aftensmaden.

Det store tov i Karlskrona

 

Onsdag den 12.august

 

Så skulle der igen spilles golf og Erika havde noget af en revanche til gode, idet jeg førte med 3-0.

Vi havde booket tid ved Carlskrone golfklub som lå 15 fra hvor vi boede.

Carlskrona's klubhus Deres logo På vej ned af par 3 hul 15

Ifølge vores svenske golftræner hjemme i vores klub, skulle den være god. Det viste sig at vi skulle ud med 2 svenske damer.

Mange af hullerne på forni, lå meget tæt på hinanden og nogle steder havde vi teesteder også lige ved siden af hinanden.

De flotteste huller kom dog på bagni, ide deres fairway her var grønne. En af damerne fortalte at de ikke måtte vande fairway, idet golfbanen lå i et naturreservat.

Dette teested var bygget op på en klippe Flot par 3 hul ned mod vandet

Specielt hul 15 som var et kort par 3 var flot. Stod højt og slog ned mod vandet som omkransede green.

Huls 16 herre tee lå på en lille ø ude i vandet og ved teesteder stod der også, at dette hul var et af Sveriges 100 flotteste huller.

Teestedet på hul 16 lå ude i vandet bygget på en ø Erika op af hul 16 Skiltet som fortæller alt

Denne gang slog Erika mig, idet hun kom ind med 38 point mod mine 35. De 2 damer var også noget imponeret over at vi kunne lave så stor scorer når vi ikke havde spillet banen før.

 

På vejen tilbage til campingpladsen, kørte vi lige forbi den bane som vi har booket til dagen efter, idet vi nu har hørt fra både de dansker vi spillede med i Karlshamn og fra de 2 damer, at det var en meget kureret bane, så de ville vælge en anden.

Som vi kunne se, var den kureret, men det er vi jo vand til fra vores hjemmeklub og da den flot og grøn ud, tager vi udfordringen op.

Efter aftensmaden som igen var grill, tog vi vores stole og et glas rødvin med ned til stranden og nød solnedgangen. Vinden var drejet om i Vest og det kunne mærkes hvor vi var, idet det var mere køligt og for første gang i lang tid, skulle vi have lange bukser på om aftenen.

 

Torsdag den 13.august

 

I dag skulle vi spille Nicklastorp golfklub, som også ligger nogle km fra Karlskrona. Vi havde jo været oppe og kigget på den og var blevet enige om at spille den, dog ville vi leje en buggy hvis det var varmt.

Vejret var super flot, med omkring 25 gr. så det blev til en buggy og godt det samme, for banen var meget kuperet.

Med rabat for golfhæftet og leje af bil, kom vi alt i alt af med 550,- svkr så det må siges at være billig.

 Nicklastorp golfklub

Banen var kuperet ja, men hold da op hvor var den flot og med nogle rigtig spændene huller. Vi mødte nogle pensionister som trak deres vogne rund, så vi blev lidt flove ved at komme kørende.

Jeg kom igen ind med en score over 30 point og er derfor foran fruen med 4-1.

På green Et kig op af et par 3 hul til teestedet

Vi sad på deres terrasse og nød udsigten over banen med en kold øl. Også her var der en autocamper som boede og spillede golf. Han havde en fantastisk udsigt over banen fra sin autocamper.

Vi fik handlet lidt på vejen tilbage til campingpladsen og straks vi var tilbage skulle jeg en tur ud at svømme.

Vejret har været super, men om aftenen bliver det hurtig kølig. Vi sidder her med en trøje og lange bukser, mens ungerne stadig her kl. 21 bader.

I morgen går turen retur til Kolding for lige at vaske lidt inden vi mandag morgen tager af sted igen.

Disse små dejlige huse lå på øen hvor også campingpladsen lå. Alle havde et lille Svensk flag. Det er bare så smukt og for mig det rigtige Sverige

 

Fredag den 14.august

 

Vi fik pakket sammen og hægtet campingvognen efter bilen og startede turen tilbage til Kolding. Der var en tur på 500 km

 

Lørdag - søndag den 15/16 august

 

Der bliver vasket, handlet ind, gjort rent og pakket igen. Vi var lige forbi campingcentret for at købe en lampe til forteltet, idet ungerne havde ødelagt en gamle ved at spille fodbold i forteltet.

 

Mandag den 17.august

Vi havde aftalt med venner parret at vi skulle køre hjemmefra kl. 07.00, så vi kunne få vogn og fortelt sat op, inden vi skulle spille Løgstør Golfbane om eftermiddagen.

Denne uge skulle stå i golfens tegn, idet vi skulle se den store Europa turnering i Himmerland. Vi havde som sidste år, booket på Himmerland Camping, som ligger kun 4 km fra golfbanen, så vi havde cykler med, så vi kunne cykle frem og tilbage. Dem som kom i bil skulle betale 50,- kr for at parkerer på en mark.

Sebber Kloster golfklub Så er vi klar ved 1.tee

Vi fik sat vogn og fortelt op og kørte så ud for at spille Løgstør. Det var en rigtig hård omgang med det blæsevejr. Dagen efter spillede vi Sebber Kloster golf som var en rigtig svær bane og vi fik da heller ikke mange point.

Onsdag startede golfen så i Himmerland med Pro/amb hvor vi fulgte den ene berømte bold med Kronprinsen, Tom Kristensen, Lars Larsens søn Jacob, da Lars Larsen ikke kunne spille og så Thomas Bjørn.

Ton Kristensen Kronprinsen på vej ind efter sin bold Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen

Super hyggelig og rigtig godt gået af Kronprinsen. Resten af ugen cyklede vi til banen og fulgte de forskellige spiller. Vejret var bare super super, så det blev nogle dejlige dage, dog ikke med en dansk vinder. Hver dag sad vi på campingpladsen og grillede.

Hul 16 hvor der bliver taget imod Søren Kjeldsen Vi er klar midt på bakken Nu er der ved at være fyldt op

Vi havde taget en afspadsering mandag lige efter vores ferie og kom også først hjem mandag middag.

Klar til aftensmaden Råhygge med stearinlys på bordet

Vi kørte "kun" 2100 km i vores sommerferie i år, men pengemæssig løb det op i nogenlunde det samme som hvis vi var kørt sydpå. En af grundene var selvfølgelig flybilletten og ophold til børnebørn

Sommeren 2015