Vores sommerferie i år skulle denne gang gå til nordtyskland, Rhinen og normandiet i Frankrig.

Forskellen fra de andre år var at vi skulle have vores ældste datter Rikke, hendes mand Jan og vore 2 børnebørn på 2 og 5 år med den første uge.

Vi skulle starte fra Kolding fredag den 24. Juni efter arbejdstid, men da jeg lige skulle have overstået et golfstævne i Horsens kom vi først fra Kolding kl. 16.30

Vi havde aftalt med børnene at vi skulle mødes på den sidste tankstation før Hamborg og så følges derfra.

Da børnene ikke ville køre så langt med børnebørnene var vi på forhånd blevet enige om at tage til Lüneburger Heide lidt syd for Hamborg.

Vi havde på nettet fundet en plads som opfyldte alle de krav vi havde for at børnebørnene kunne underholdes hele ugen. Pladsen er en 5 stjernes plads og hedder Südsee Camp og ligger 325 km fra Kolding.

Vi ankom kl. 21.00 fredag aften og fik en dejlig plads på 135m2 ide vi havde 2 biler, campingvogn og trailer. Datteren og svigersønnen sov i et lille telt ved siden af campingvognen og børnebørnene sov så inde hos os i vognen.

Vi venter på at børnene skal komme	Vi fik en fin stor plads med skygge og det hele

Campingpladsen er en meget, meget stor plads med en kæmpe sø med sandstrand midt på pladsen, samt et stort indendørs badeland. Pladsen er opdelt i forskellige grupper, nogle med hunde, andre uden, samt for børnefamilie osv. Skal man se hele pladsen er man næsten nød til at have cykler med da den er utrolig stor.

Så skal vi rundt og se pladsen	Stor sø midt på campingpladsen med strandsand

Vejret var med os fra dag 1, idet vi ankom i næsten 30 gr. Og dette blev ved det meste af ugen, med en enkelt regnbyge lørdag eftermiddag. Den første dag var det utrolig varmt fra morgenstunden så vi tog op til søen som var midt på pladsen for at bade. Om eftermiddagen blev det så regnvejr. Søndagen var igen fint vejr så da børnebørnene gerne ville i badeland blev der brugt en del timer her.

Mandag den 27.juni startede udendørs med morgenkaffe i fint vejr. Min mor fyldte 83 år denne dag, så der blev ringet hjem til Sønderborg for at ønske tillykke. Vi kørte så til Serengeti Park hvor vi først kørte gennem hvor alle dyrene var og parkerede derefter bilerne for at gå ind i forlystelsesparken med alverdens gratis fornøjelser. Dette var lige noget for børnebørnene, så det meste af dagen blev brugt her.

På tur i Serengeti Park	Fra parken	Der var ikke kun dyr i parken

Erika og mig havde taget golfudstyret med for at få et slag gold de steder vi kom frem og om tirsdagen havde vi bestemt os for at bruge dagen på en golfbane.

Vi havde hørt utrolig meget om en bane som ligger ved Lüdesburg og har et slot som hotel, så denne golfbane ville vi spille.

Der var ca. 80km dertil fra vores campingplads og da vi kom frem kunne vi da også se at det var en utrolig flot bane og ikke mindst klubhus med tilhørende hotel. Der er 2 baner her den ene old cource og den anden see crouse, men desværre var der stævne på den ene og fuldstændig booket på den anden. Vi fandt så en ny bane som vi ville køre til og dette blev golf Club Bad Bedense som lå ca. 73 km fra campingpladsen. Dette var også en flot bane, men også her var alt optaget, så vi bestilte en tid til dagen efter kl. 10.50.

På vejen hjem kiggede vi forbi endnu en bane for at se om vi kunne spille her, men dette viste sig kun at være en par 3 bane, så den sprang vi over.

Erika på et af hullerne	Golf Club Bad Bedense

Jeg har investeret i et navigationsanlæg til bilen og man må sige at den kom til sin fulde ret denne dag, idet man kan gå ind og klikke på golfbaner i en diameter af 100km fra det sted man står og så finder den alle golfbanen, så den kom virkelig til sin ret.

Resten af dagen blev brugt sammen med børnene ved campingvognen.

Onsdag den 29. juni skulle vi så tidlig op for at spille golf, men da børnebørnene sov længe den dag blev det noget hektisk, men frem til golfbanen nåede vi da i sidste øjeblik. Resten af dagen blev brugt på denne flotte golfbane. Konen spillede ikke særlig godt denne dag og jeg kom ind i klubhuset med 34 point. Da vi kom tilbage til campingpladsen have børnene forberedt aftensmaden til os så det var bare at sætte sig til bords – dejlig.

Torsdag den 30 havde vi sagt til datteren og svigersønnen at hvis de havde lyst til en dag uden børn så ville vi gerne passe dem og det skulle vi ikke sige 2 gange, så de lånte vores bil med vores navigation og kørte en tur til byen Celle. Vi havde nok at gøre med at passe børnebørnene resten af dagen og da det begyndte at regne over middag var det svært at underholde dem.

Det var meningen at børnene skulle hjem om fredagen og vi skulle blive til lørdag, men da vejret ikke var noget at skrive hjem om blev vi enige om at køre videre. Vi fik det hele pakket sammen i regnvejr og børnene tog fortelt, ekstra stole og andre ting som vi ikke skulle bruge på vores videre rejse med hjem. Vi tog så afsked med børn og børnebørn og begav os på vej mod vores næste mål – nemlig Koblenz. Vi tog fra campingpladsen kl. 13 og havde 483 km at køre. Dette tog næsten resten af dagen da der var utrolig meget kø alle vegne og vi var først fremme ved vores næste mål kl. 20.30. Campingpladsen vi havde udsøgt os hedder campingplads Rhein – Mosel og ligger som navnet siger, lige ned til Rhinen og Mosel med udsigt over til Deutsches Eck med Kaiser Wilhelm statuen.

Erika foran statuen på Deutscher Eck	Udsigt over til campingpladsen fra Deutscher Eck

Lørdag den 2. juli stod vi tidlig op for at besigtige byen Koblenz . Fra campingpladsen sejler der en person færge lige over til Deutscher Eck og koster kun 0.60 cent pr. person. Vi fik set det meste af den gamle bydel i Koblenz og var også en tur ud på spidsen af Deutscher Eck hvor vi kunne kigge lige over til vores campingplads. Om eftermiddagen tog vi op til borgen Ehrenbreitstein som vi også har udsigt til fra campingpladsen. Selve campingpladsen er ikke det store at skrive hjem om, men den ligger meget centralt hvis man vi se byen Koblenz om omegn. Toiletbygningerne ligner faktisk et offentligt toilet, men det var i det mindste rent. Folk kommer og går hele tiden så der er meget uro på pladsen.

Lidt historie om Koblenz unden 2.verdenskrig. Som der står blev 87% af midtbyen total udslettet	Udsigt ud over Deutscher Eck og campingpladsen fra borgen Ehrenbreitstein

Søndag den 3.juli tog vi ned af Rhinen fra Koblenz til Rüdesheim en tur på ca. 70 km.Det var en utrolig smuk rute som gik helt ude ved Rhinen. Der er ingen broer over Rhinen på denne strækning, men der går en masse færger som kan sejle en over på den anden side af Rhinen. Det ene slot efter det andet ligger som perler på en snor her ned langs. Inden vi nåede til Rüdesheim tog vi en afstikker op for at se klippen Loreley som har en fantastisk udsigt til Rhinen. Klippen ligger 125 m over Rhinen og Loreley lokkede mange sømænd på grund på de farlige skær i Rhinen med sin smukke sang fra klippen.

Udsigt over Rhinen oppe fra Loreley klippen	En tur op af Drosselgasse	Vi tog denne lift op over vinmarkerne til en stor monument

Rüdesheim er en utrolig smuk by med små gader med alt slags souvenir. Den mest berømte gade i byen er Drosselgasse som kun er et par meter bred og man går fra restaurant til restaurant, kun afbrudt af lige så mange souvenirbutikker. Byen bliver besøgt af rigtig mange turister. Vi tog svævebanen fra byen og op på bjerget hvor den store Niederwald-monument ”Germania”, hvor selve hovedfiguren på toppen er 10,5 meter høj, mens hele monumentet er næsten 38 meter højt. Monumentet blev rejst i 1877-83 for at symbolisere ”det tyske riges” genopståen samt Tysklands enhed. Man brugte 32 tons bronze ved støbningen af den store dame.. Også herfra er der en flot udsigt ned til Rhinen og over til byen Bingen på den anden side. Vi kørte igen mod Koblenz og vores campingplads, men ville lige op og se byen og slottet Larnsbek. Her skulle efter en brochure ligge et ølbryggeri som jeg måtte besøge, men ak og ve det var lukket for flere år siden.

Hjemme på campingpladsen blev der slappet af efter en lang og anstrengende da og vi begyndte så småt at pakke for at køre til Frankrig næste morgen. Mens vi sad uden for vognen og drak kaffe kom der et norsk par forbi som lå lidt længere henne af vejen i en camper og sagde hej og vi faldt hurtig i snak. Vi bød dem på kaffe og øl og det blev temmelig sent og mange øl efter inden vi kunne gå i seng.

Mandag den 3.juli tog vi fra Koblenz kl. 09.00 for at køre til Normandiet, nærmere betegnet omkring byen Caen, en tur på 700km. Vi kørte i det flotteste vejr, men hørte i tysk radio at der var et uvejr på vej fra Frankrig op over Belgien og Tyskland med kraftig regn, megen blæst og sågar hagl. Dette lød lidt utrolig da vi kørte med klimaanlægget i bilen så varmt var det. Men vi skal love for at der kom uvejr da vi var kommet et godt stykke ind i Belgien. Vi var nød til at køre ind på en rasteplads idet vi intet kunne se. Da det knap regnede så meget, men dog en hel del valgte vi at køre videre, men med nedsagt fart. Efter kun små 5 km kom der 2 motorcyklister fra England og overhalede os og pludselig bremsede lastvognen foran os op, så vi var nød til at køre ind bag lastvognen og ind i nødsporet med katastrofeblinket i gang. Grunden var at lige foran os lå den ene motorcyklist livløs på gaden og cyklen lidt længere fremme. Min kone skreg og var helt ude af den, men heldigvis var der andre der fik ringet og kom ham til hjælp, så vi fik bakket væk og udenom lastvognen og videre.

Vi nåede ikke helt frem til Caen idet jeg ikke orkede at køre mere denne dag så vi fandt en campingplads ved byen Le Havre.

Tirsdag den 4. juli kørte vi de sidste 80 km fra Le Havre til en campingplads ude ved kysten som lå centralt til alt det vi ville se. Pladsen var Camping de la Cöte de Nacre og lå i byen Saint-Aubin-Sur-Mer. Vi fik placeret os og tog en tur langs Sword Beach ind til Riva Bella hvor floden Orne går ind til byen Caen.

Denne kyststrækning er på ca. 9 km og det var her at 3. Britiske – 27. Panser Brigade samt 1 og 4. special service brigade gik i land.

Deres opgave var at få forbindelse med Canadierne i vest – opnå forbindelse med 6. britiske luftbårne mod øst – erobre lufthavnen ved Carqiquet, samt indtage storbyen Caen som slog helt fejl og tog meget lang tid at erobre – Paris blev befriet før Caen.

Onsdag den 5. juli tog vi til den anden side og kørte op langs Juno Beach – Gold Beach og Omaha Beach. Langs hele ruten er der mange forskellige ting at se bl.a. museer, kirkegårde, monumenter m.m. Juno Beach strækker sig over en strækning på ca. 10km og her deltog 3. Canadiske division, 2. Panser Brigade samt 48 Royal Marien Commando. Deres opgave var at sikre et ca. 15 km langt brohoved samt at hjælpe med at indtage Caen.

Byen Arromanches med noget af den havn som blev bygget ude foran kysten	Rundt om i byen stod forskellige ting fra krigen

Vi kørte videre til Gold Beach som strækker sig over ca. 5 km og her var det at 50. Britiske Division, 56. Brigade, 8. Panseret Brigade samt 47 Commando Royal Marien gik i land. Deres opgave var at afskære hovedvejen N13, indtage byen Bayeux (hvor der er et flot museum) samt at få forbindelse med amerikanerne i vest samt canadierne i øst.

Disse store kystbatterier stod langs kysten, så man kan godt forstå at det var svær at komme i land

Vi kørte videre til byen Arromanches som har 2 fantastiske museer med både udstilling og film. For at hele D Day kunne lykkes skulle der en uhyggelig masse forsyninger ind på land og af tidligere dårligere erfaringer med at bruge eksisterende havne kom idéen fra Winston Churchill om at bygge en havn med bølgebryder og det hele. Arbejdet blev påbegyndt 2 år tidligere hjemme i England og allerede 6 dage efter landgangen var der landsat 220.000 mænd, 39.000 køretøjer af alle slags samt 110.000 tons blandet gods. Dette bygningsværk er helt unik og nogle af de store platforme ligger stadig ude i havet som man kan se fra kysten og danne sig et billede af. Dette museum er virkelig et besøg vær. Vi kørte lidt længere op af kysten for at se nogle af de store tyske batterier som lå helt ude på klippen og havde et fantastisk udsyn. Dette kystbatteri skulle sikre både Omaha Beach og helt ned til Gold Beach. Der blev smidt utroligt mange tons bomber for at uskadeliggøre dem, men dette lykkes ikke, så de måtte tages fra land.

¨Den Amerikanske kirkegård på Omaha Beach	Her en tavle over landgangen med stranden på Omaha Beach neden for	Utrolig med alle de kors

Vi kørte videre op til Omaha Beach som strækker sig over 10 km, hvor det var amerikanerne som gik i land med 1. og 29. Division og 2. og 5. Rangerbataljon for at sikre et brohoved og ødelægge kystbatteriet ved Pointe-du-Hoc. Næsten alt hvad der kunne gå galt med landgangen her gik galt. Det var også det sted hvor flest mistede livet, også på grund af de høje klipper som de skulle op af. Vi besøgte den amerikanske kirkegård her, hvor der ligger 9387 begravede amerikanske soldater. 307 af gravstederne bærer navnet ”ukendt”. De jordiske rester af op i mod 14.000 andre tropper som oprindelig lå begravet her, blev fragtet hjem til USA på anmodning af de efterladte. På væggen langs monumenter står der 1557 navne på savnede soldater som aldrig blev fundet. Når man går gennem denne store kirkegård som er underlagt USA går der virkelig et gip i en.

Selve kirkegården og arealet er så utrolig velholdt og smukt at det glæder en gartner som mig. Der var ikke det mindste som stod forkert eller var klippet forkert – smukt.

Dette er anden gang at vi er nede på den franske vestkyst og også denne gang er det koldt og blæsende. Sidst vi var her ned af var det næsten dårlig vejr i 14 dage, så nu kan det snart være slut med Frankrigs vestkyst og vejret blev ikke bedre de næste par dage. Jeg var oppe i informationen for at høre til vejret de næste par dage, men de kunne kun give en vejrudsigt fra dag til dag da vejret ændrer sig hele tiden her – ØV

Jeg var i mellemtiden blevet godt gammeldags forkølet.

Torsdag den 6.juli

Vi havde valgt at tage en fri dag fra alt det med D Day og kørte ind til golfbanen i Caen hvor vi fik spillet 18 huller og dette tog det meste af dagen. Banen var ikke noget at skrive hjem om, men både Erika og mig havde en kanon runde med 40 point hver.

Fredag den 7. juli

Jeg startede dagen med at ringe til håndværkerne som var ved at reparerer vores hus efter fyrværkeri katastrofen i Seest.

Efter planen skulle de være færdige indendørs når vi kommer hjem. Datteren har ringet og sagt at det ligner et bombet lokum, men det skal jo også være skidt før det bliver godt og vi håber sandelig de er færdige når vi kommer hjem, for nu vil vi gerne have vores egen seng at sove i igen.

Vi kørte så til Pegasus Bridge selvom jeg ikke havde det alt for godt (en ordentlig forkølelse).

Den berømte cafe ved Pegasus Bridge	Måtte ikke fotograferer inden for, så vi tog kaffen ude ved broen

Pegasus Bridge som går over Caen kanalen, var en meget vigtig del af operation D Day, for den skulle tages intakt, da man skulle bruge den til at få forstærkninger frem til Sword Beach. 3 svæveflyver med hver en deling (30 mand) under ledelse af Major Howard skulle lande klods op af broen. En opgave der blev vanskeliggjort af at tyskerne havde banket lange pæle i jorden for at forhindre netop svævefly i at lande her. Ikke desto mindre lykkes det piloterne at lande de 3 svævefly mellem pælene kun nogle få meter fra broen. Tyskerne blev taget fuldstændig på sengen og broen var indtaget på kun 3 min.

Cafe Gondree som ligger lige ved broen blev det første hus som blev befriet på D-dag. Vi var inde og få kaffe på cafeen som i dag ejes af datteren og man må ikke fotograferer inde i cafeen. Der en fyldt fuldstændig op med ting fra D-dag, billeder m.m.

Et af svæveflyverne	Et stort skib sejler gennem broen

Selve broen var blevet for gammel til trafikken så den er pillet ned og står på museum ved siden af. Den nye bro er en tro kopi af den gamle.

Herfra tog vi til byen Bayeux for at se det berømte vægtæppe i Bayeux. Vægtæppet er et kunstværk fra det 11. århundrede og skildrer Wilhelm Eroberens slagt mod England. Tæppet er 70m langt og 50cm højt og har 58 scener som er broderet. Når man går ind i rummet hvor det ægte tæppe er får man hørertelefon som fortæller hver en scene på dansk.

Vi tog tilbage til campingpladsen og vi en SMS fra Flemming og Lone og børnene at de ville komme ved 19 tiden. De fik en plads tæt på os og resten af aftenen blev brugt på at smage forskellige øl som de og vi havde. Aftenen sluttede med hovedpine.

Lørdag den 8.juli

Flemming og Lone tog ud for at se D-dag ruten og vi blev på pladsen for så småt at begynde at pakke da vi skulle videre nordpå og hjemad. Vi havde stadig en uge tilbage af ferien, så vi kunne tage det stille og rolig og se noget undervejs.

Da Lone og Flemming kom hjem efter at have set det de skulle løb vi sammen over en øl og fortalte hvad vi hver i sær havde af planer.

Lone og Flemming ville gerne til Hornfleur og videre derfra til noget sumpområde omkring Abbaville og derfra til Brügge i Belgien.

Da vi ikke havde været så meget sammen med dem, blev vi enige om at følges af derop af.

Søndag den 9. juni

Vi drog af sted fra campingpladsen kl. 9.30 og kørte først til Pegasus Bridge, da de gerne ville se dette. Da Erika og jeg havde set det i forvejen blev vi ved bil og campingvogn og drak kaffe. Videre herfra til byen Hornfleur som ligger på den sydlige side af Le Havre. Flemming havde været der for mange år siden og fortalte at vi kunne holde nede ved havnen, men der var kun pladser til autocamper så vi måtte ikke komme ind. Vi fandt dog en plads lidt længere hende på molen.

Byen Hornfleur er en gammel havneby med mange gamle huse og hele vejen rundt ominderhavnen ligger den ene restaurant efter den anden. Byen er en utrolig flot by som bestemt fortjener et besøg og vi blev da også enige om at 1 dag var for lidt til byen, men vi skulle videre. Lone havde læst i en bog at der fandtes noget sumpområde omkring Abbaville i Nordfrankrig, så der satte vi kurs i mod. Vi fandt en campingplads gemt godt af vejen ude på landet, men den havde dog swimmingpool. Deres unger sprang straks i og vi gamle gik i gang med de Franske og Belgiske øl, som 3 af os elsker. Erika er mere til f. eks Heineken, Budweiser m.m. og dette betragter vi andre 3 som vand.

Havnen i Hornfleur	Så blev vi også sultne

Mandag den 10. juni

Vi fik en SMS af Rikke som sagde at maleren næsten var færdig i huset og tømreren var godt i gang og regnede med at være færdig når vi kom hjem. Dette glædede vi os meget over, for så var det da en chance for at vi kunne komme hjem og bruge vores soveværelse igen.

Lone og Flemming skulle først ind til Abbaville for at handle, så de kørte først, men de havde da vist glemt at vi var bagefter med bil og campingvogn, så nogle steder gik det op over fortovet og det hele for at kunne komme for de andre biler, men handlet fik de da.

Jeg ved ikke rigtig hvad vi havde forestillet os med de her sumpe, men skuffet blev vi da. Vi fik kørt en del rundt i området og af MEGET små veje, men ud af bilen kom vi ikke. Vi kørte så videre mod Brügge og efter at have holdt frokost fik jeg lov til at føre foran, idet vi kunne finde campingpladsen på vores navigation, så det var nemt at komme ind til pladsen som lå midt i byen. Resten af dagen blev der slappet af (og drukket mere godt øl)

Tirsdag den 11.juni

En af de ting som vi alle fire gerne ville se, var om der fandtes et ølbryggeri i Brügge og det gjorde det og endda midt inde i centrum. Bryggeriet hedder De Halve Maan og har eksisteret siden 1864. Vi fik en meget fin rundvisning på dette gamle bryggeri som ikke havde den store produktion, idet de nu kun havde 1 brygmester og 3 guider ansat.

Vi sluttede rundvisninger med en smagsprøve af deres mest berømte øl – Straffe Hendrik, men det var ikke en vi ville købe med hjem. Nu har jeg en stor forkærlighed til Belgisk øl, idet de er overgæret og ret mørke og stærke og dette er lige min smag. Der var engang næsten 800 bryggerier i Belgien, men i dag er der kun 125 tilbage, men ikke desto mindre har de ca. 500 forskellige øl i Belgien, så det var bare med at komme i gang. Brügge er en utrolig smuk by med en masse gamle huse og kanaler der går rundt i bymidten. Der kører hestevogne rund alle steder med turister, som der er utrolig mange af og der sejler tur både på kanalerne, som vi tog en tur med for at se byen fra den anden side. Vi fik det meste af dagen til at gå inde i denne smukke by og tog så afsked med Lone, Flemming og deres børn, idet de godt ville videre og vi gerne ville blive og overnatte inden vi kørte.

Hvor de skulle hen efter at have taget afsked med os ved vi ikke rigtig, idet Lone ville et sted og Flemming et andet.

Vi fik dog at vide oppe på bryggeriet vi besøgte, at munkeklosteret Westmalle skulle ligge oppe i nærheden af Antwerpen, så der ville de sikkert op, da munkene her laver en fantastisk god trappist øl, så jeg vil se om ikke jeg kan lokke Erika med derop når vi kører hjemad, idet det ikke er den store omvej.

Onsdag den 12.juni

Vi stod tidlig op og kørte fra Brügge kl. ca. 8.30 for at køre op til bryggeriet Westmalle som jeg havde fået Erika overtalt til at besøge. Vi havde fået en SMS dagen i forvejen fra Flemming og Lone som havde fundet ud af at bryggeriet skulle ligge i eller ved byen Westmalle lige uden for Antwerpen, så navigationen blev tastet ind på denne by. Helt så nemt gik det ikke, idet da vi kom til Antwerpen var der omkørsel for lastvogne og campingvogne så navigationen lavede hurtig en anden rute. Vi kom under havnen i Antwerpen og her kan navigationen ikke få forbindelse med satellitterne, så da vi kom ud på den anden side går det et lille stykke tid inden den igen har forbindelse og her var det allerede for sent, idet vi skulle have drejet til højre lige da vi kom ud. Vi fik så en ny ruteberegning som førte os en del nordpå og på et tidspunkt blev det mig for meget og jeg kørte af motorvejen for at tage en ringvej ved Antwerpen. Straks laver navigationen en ny rute og denne gang blev den fulgt. Vi kørte i udkanten af Antwerpen og fandt en lille p. plads ved siden af vejen da jeg trængte til en kop kaffe. Mens vi stod her blev der lige pludselig dyttet helt vildt og det viste sig at det var Lone og Flemming som kom. De havde overnattet lige i nærheden og havde også kørt forkert den foregående aften, så vi kørte sammen op til bryggeriet som vi også fandt. MEN ak og ve, bryggeriet tog ikke imod gæsten til rundvisning og klosteret kunne vi heller ikke komme ind på, så vi tog endnu en gang afsked og kørte så mod Danmark. Vi gjorde holdt for natten på en lille campingplads mellem Bremen og Hamborg og var hjemme torsdag eftermiddag til det helt store chok, idet tømreren hverken var helt eller delvis færdig og der var et frygtelig rod.

Vi startede med at gøre rent i bryggeres og køkken så vi i det mindste kunne bruge disse rum og Erika begyndte at vaske. Vi kunne ikke få tømt campingvognen idet vi var nød til stadig at overnatte i den. Jeg fik ringet til tømreren og fik fortalt ham nogle sandheder og han lovede at de nok skulle komme næste dag og så blive ved til de var færdige med soveværelset så vi igen kunne kumme i vores senge og kl. 21.00 om aftenen var han da også færdig. Så nu mangler han bare stuen og køkkenet for at vi er helt færdige inden for.

Ferien i data:

Kørt km. 3930

Antal overnatninger på campingpladser: 20

Udgifter til vejpenge: EUR 55,21

Brændstof Diesel: Kr. 3250,-

Udgifter til campingovernatninger: EUR 881,48

Diverse udgifter til museer m.m.