Vi havde i år 4 ugers ferie og turen var planlagt til at starte i Bershtesgarden for at se Ørnereden og derefter køre til Kroatien og så igen tilbage til det Sydtyske for at udforske området omkring Chiemsee.
Så er det klar til afgang fra Seest | Et lille hvil på vej sydpå |
Vi startede fra Kolding lørdag morgen for at køre så langt som vi nu kunne og kørte så ind på en rasteplads på den tyske autobann for at overnatte. Vi stod op søndag morgen kl. 07.00 og fik en gang morgenmad, hvorefter vi kørte videre sydpå for at finde campingplads Allweglehen i Berchtesgarden som vi havde udsøgt os hjemmefra.
Så er det tid til kaffepause efter mange timer bag rattet | Campingplads Allweglehen i Berchtesgarden med den flotte udsigt |
For at komme til Berchtensgarden, som ligger helt nede i hjørnet af Tyskland, kan man køre dertil fra Tyskland eller køre ind i Østrig, for der at tage en afkørsel til Berchtensgarden. Vi valgte det sidste, som også viste sig at være det nærmeste. Vi fandt ret hurtig indkørslen til campingpladsen som lå ca. 2 km op af en lille vej, med en meget stejl opstigning det sidste stykke til pladsen, men det gik. Campingpladsen lå utrolig smukt med udsigt til bjergene. Vi kunne om aftenen se lys oppe på Kehlstein. Resten af dagen blev brugt til afslapning.
Her ligger vi på hjørnegrunden nede til højre | Afslapning foran vognen med udsigt til Watsmann som er Tysklands 2.højeste bjerg |
Mandag morgen tog vi af sted for at komme op til Ørnereden som ligger 1837m over havet. Man kører op til en stor p.plads, hvor man parkerer bilen og herfra er der 2 muligheder for at komme op til ørnereden. Den ene er at gå derop af små stier og den anden er at tage busser som hele tiden kørte her fra p.pladsen. Vi valgte den sidste, da vi ikke er så stærke til at vandre i bjergene.
Her er vi ankommet til stoppestedet ved elevatoren | Her er indgangen ind i bjerget som er 124m lang |
Selve busturen tager 35 min. og det går bare op og op helt ude ved bjergkanten. Ca. halv vejs oppe er der et lille vige spor hvor de busser som kommer oppefra kører ind på, idet der ikke kan komme 2 busser forbi hinanden. Bussen kører på til en vende plads hvor man stiger ud og går så 124 m ind i bjerget for at tage en elevator op til Ørnereden. Turen op med elevator er også på 124 m.
Her venter vi på at komme op med elevatoren | Udsigt oppe fra Kehlsteinhaus ned mod campingpladsen |
Ørnereden blev bygget af Bormann og skulle stå færdig til Hitlers 50 års fødselsdag. Det tog kun Bormann 13 mdr. at bygge vejen derop og hele huset.
Kehlsteinhaus skulle bruges som Hitlers sommer bolig, men han brugte det kun 3 gange.
Kehlsteinshaus i 1837 m højde | Her er de små stier som gik ned til buspladsen |
Efter at have tilbragt nogle timer her på toppen, valgte vi at gå de 124m ned til bussen og det var en flot tur med masser af azalier i klipperne.
Resten af dagen blev brugt til at tage en svømmetur i poolen og afslapning.
Azalier i klipperne på vej ned af bjerget | Så er det tid til at SMS til børnene |
Vi stod lidt senere op denne tirsdag og sad længe og nød morgenkaffen i det smukke vejr og med den dejlige udsigt.
Senere på dagen ville vi udforske området lidt og startede med at køre til byen Berchtesgarden hvor vi tilbragte et par timer og sad og fik frokost på en af fortov cafeerne.
Byen Berchtesgarden | På rundtur i byen |
Berchtesgarden er en nationalpark på 210 km2 og til den hører også Königsee. Vi kørte ned til søen hvor der var en stor p. plads og betalte dyre domme for at parkere her og gik ned mod søen med boder på begge sider af vejen. Eneste mulighed for at komme ned til Königsee er her fra Tysklands siden, hvis man da ikke vil vandre op over bjergene, idet hele søen er omkranset af bjerge. Der går turbåde ud til en lille halvø med kapellet Skt.Bartholomä og så videre op til toppen af søen. Passagerbådene sejler året rundt og de sejler på el for ikke at forurene søen. Vi valgte at tage en tur ud til Skt.Bartholomä og fik en fin forklaring på turen. På et tidspunkt passerer vi en lodret klippe som giver et flot ekko. Bådføreren stopper båden og spiller et stykke i sin medbragte trompet. Dybeste sted i søen er 126m og søen er fuldstændig ren.
Her er den lodrette væg som giver et flot ekko | Her er bjerget Watzmann som er Tysklands 2 højeste |
Vi blev sat i land ved Skt.Bartholomä kapellet og gik en rundtur. Det er som men ikke så meget at komme efter her, men vi fik da taget en soppe tur i søen da det var utrolig varmt. Vi sluttede af med en kold øl på stedes spisested, for derefter at sejle med en af bådene retur.
Her nærmer vi os Skt.Bartholomä med de lodrette bjerge | Rundtur på halvøen |
Resten af dagen gik med almindelig afslapning.
Vi havde fået fat i nogle brocure ved campingfatter og her var en tur lund i bjergene. Turen blev kaldt Rosfeld Höhenring strase og lad mig sige det med det samme, det var en utrolig flot tur som gik hele vejen rundt om bjergene, så man på det ene tidspunkt havde udsigt til Saltzburg og det næste til Königsee. Der blev lavet holdt mange gange for at tage billeder og nyde dette flotte udsigt.
På turen kom vi forbi Berggaststätte Oberahornkaser som ligger i 1600m højde og udsigt over til Ørnereden. Vi valgte at køre ind for at spise og nyde en kold øl. Køber man et postkort på stedet får man et stempel på kortet som bevis på at man havde været på stedet.
Her er nogle billeder fra rundturen på Rosfeld Höhenring strase |
Utrolig flot natur | Her hvor vi spiste var der udsigt op til ørnereden |
På vejen ned fra turen, kørte vi igen hen til p.pladsen hvor busserne kørte op til ørnereden, idet jeg havde fået nogle brochurer, hvor der var aftegnet at Hitler havde sit hus lige der hvor hotellet ligger idag. Ørnereden og hotellet er det eneste tilbage fra krigen idet englænderne sprængte det hele i luften. Under hele området var der underjordiske gange og opholdsrum til de tyske soldater. Der var gange fra bl.a. Hitlers hus og over til Bormann's hus og så videre. Det eneste der var tilbage nu var et stykke af gangene og nogle fangehuller. Men tænk sig, at der her var flere km gange under jorden. Der var også en bolig under jorden til Hitler og Vera, hvis de skulle søge tilflugt.
Så går det 30m ned i dybet og her var det koldt | Her et af fangehullerne |
Så var tiden kommet, til at vi kom videre til Kroatien. Vi kørte så snart campingpladsen åbnede og ankom til vores campingplads Valalta ved Rovinj sidst på dagen. Vejret var kanon og vi gik på jagt efter en god plads. Vi plejer at ligge nede omkring havnen og pool området og heldigvis var der en ledig plads her.
Vi fik stillet vognen på plads og fik forteltet sat op, dog uden siderne på,så vi kun havde taget på for solen.
Det er altid problemer med at få banket pløkker i her, da meget af undergrunden er af sten, så jeg valgte at springe nogle over, som skulle vise sig at blive katastrofal, men herom senere.
Her er udsigten fra vognen, ned til lystbådehavnen med solnedgangen |
Vi slappede af et par dage, enten ved poolen eller ved stranden. Vi startede som regel ved stranden, gik så op for at få frokost og en time på øjet, for derefter at slutte ved poolen.
Mange af gæsterne kender vi fra året før og der blev hilst på dem alle. Senere kom også Lone og Flemming Stagis og der blev hygget.
Da vi mente at nu skulle der ske noget andet, tog vi ind til byen Rovinj for at kigge lidt på byen. Vi fik en p.plads ved havnen og gik op i den gamle bydel og op af de smalle gader for til sidst at være ved kirken. Vi besluttede at vi ville se det hele lidt fra oven, så vi betalte for at komme op i kirketårnet. Træ trapperne derop var noget af en prøve og man følte hele tiden at de ville brase sammen, men op og ned kom vi da.
Udsigt over til Rovinj | Her er kirken hvor vi var helt oppe i tårnet |
Her kigger jeg op mod kirketårnet | Udsigt fra kirketårnet |
Efter et par timer i Rovinj, tog vi tilbage til campingpladsen for at nyde det gode vejr. De næste par dage gik med svømning i havet eller ligge ved poolen.
Frokost ved havnen i Rovinj | Aftensol over campingpladsen |
Efter nogle dage med ren afslapning, blev det tid igen til at tage på udflugt.
Denne gang tog vi til den sydligste by på Istrien, nemlig Pula. Det var utrolig varmt den dag, men nu var vi kommet af sted så nu var det bare at holde ud. Vi fandt en p. plads omkring arenaen og startede med at besøge denne. Ruinerne af arenaen var flot velholdt og den blev jævnligt brugt til diverse koncerter. Der var også en flot udstilling i kælderen af diverse effekter fra den tid.
Efter besøget her gik vi ned i byen for at se denne og få noget at spise.
Erika foran arenaen i Pula | Her er vi på havnen i Vrsar |
Vi begyndte hjemturen til campingpladsen da det ca. 20 km før begyndte at regne. Vi kom i tanke om at vi havde vores møbler stående ude, så vi fik travlt med at komme hjem.
Det var i mellemtiden begyndt at tage til med regnen og det blæste efterhånden voldsomt. Vi fik travlt med at få sat sidder på forteltet, men inden jeg var helt færdig og gennemblødt fik den værste storm som vi til dato har oplevet. På den gade vi lå på var der kun grus og jord. Det regnede så voldsom at hele vejen var en stor flod som løb ned mod havnen.
Pløkkerne i forteltet rev sig løs som ingen ting og jeg forsøgte at hænge i stængerne for at forteltet ikke skulle blæse væk. Parasoller, markiser m.m. kom flyvende gennem luften og træerne begyndte at knække omkring os.
Erika råbte inde fra vognen at jeg skulle komme ind, men jeg ville se om ikke jeg kunne rede forteltet. Hvis du ikke kommer ind, kommer jeg ud, sagde hun og lige pludselig fløj hele forteltet med stænger og det hele op over vognen. Jeg var nød til at slippe og skynde mig ind i vognen, hor Erika sat med pas og penge i hånden og troede at vores sidste time var kommet.
Erika tog et billede inde fra vognen mens teltet endnu stod | Her er vi ved at rydde op og få det hele tørret |
Efter at jeg var kommet ind i vognen blæste teltet tilbage igen og lagde sig op af døren med det til følge at stængerne lavede buler i CV.
Da det hele var ved at være ovre, kom de tyske naboer over og bankede på vinduet og spurte om de skulle hjælpe. Det var de også nød til, for vi kunne ikke komme ud af campingvognen p.g.a. forteltet.
Vi gik i gang med at få rettet stængerne ud så godt vi kunne og få rejst teltet igen. Der blev hængt snore op alle vegne for at få alt op at hænge til tørre. Næste dag kom der en tysker forbi som havde talt med havnemesteren og han fortalte at vi skulle få samme omgang igen denne aften. Denne gang var vi bedre forberedt og havde fået alt pakket sammen og ganske rigtig så kom det et ordentlig regnvejr igen, men dog uden så megen blæst.
Det meste af den grusvej som vi lå på var skyllet ned til lystbådhavnen og dagen efter kom der en stor gravko for at skovle det hele tilbage.
Efter ca. 14 her i Kroatien var tiden kommet til at køre nordpå igen. Vores mål var en campingplads oppe ved søen Chiemsee som man kan se på sin højre hånd, når man kører fra Saltzburg mod München.
Vi fandt campingpladsen, men den var ikke noget at skrive hjem om, så dagen efter kørte vi længere op langs søen til byen Prien og fandt her en fin en.
Campingpladsen i udkanten af Prien | Udsigt over Chiemsee |
Fra Prien går der både over til de 2 øer i søen, nemlig Herren og Frauen insel. Vi tog med flådens flagskib som er en hjuldamper og vores første stop var Herreninsel som er den største af de 2 øer. Man lægger til på nord siden af øen og går så herfra ca. 1 km op til det smukke slot som Ludwig 2. fik opført stærkt inspireret af Versailles ved Paris. På grund af pengemangel og kongens død blev slottet aldrig bygget færdig. Slottet ligger i en smuk park med mange springvand.
Her en af tur bådene som sejler ud til øerne | Her kongeslottet på Herreninsel |
Vi tog igen båden for at sejle over til Fraueninsel. Hvor Herreninsel er næsten ubeboet er Fraueninsel til gengæld tæt bebygget og meget hyggelig. Her på Fraueninsel er der et Benediktiner kloster og vi var så heldig at der var et bryllup i kirken som vi var velkommen til at overvære. Øen er ikke større end at man kan gå en tur rundt om den på en ½ time. Der er utrolig smukt på øen med de gamle huse. Den nordlige del af øen er fiskerkvarter med små fiskerestauranter og flotte haver. Vi fandt et hyggelig sted hvor vi fik noget at spise.
Her er springvandet på Herreninsel | På gåtur helt ude ved vandet på Fraueninsel |
På øen var der også denne weekend står fest lige som oktoberfest, med store krus øl, pølser, musik m.m. Vi tilbragte det meste af dagen på de 2 øer og det var en utrolig dejlig tur som man ikke må gå fra sig når man er på de kanter.
En af de flotte fiskerhuse med den flotte have | Hyggelig spisested lige ud til vandet |
Vi var ved Chiemsee i 4 dage og kørte rundt i området fro at se det der var at se på og begav os så mod Danmark igen og en ferie fattigere, men ikke på oplevelser.
Bjarne 2002