Så må jeg hellere begynde at skrive om ferien 2008. Jeg har taget den bærbare med på ferien så jeg kan skrive dag for dag. Det er nu gået et par dage siden vi kørte fra Kolding og nu er ved vores første bestemmelses sted i bunden af Østrig.  Men jeg starter fra dag 1

Fredag den 20 juni Kolding – Soltau  316 km

Vi havde begge fri fra arbejde kl. 13 og havde pakket det meste, så vi var på vejen kl. 14 og ankom til Soltau kl. 18.15. Der var ingen trafik overhoved, heller ikke gennem Elbtunnelen så det kørte bare.

Grunden til at vi kun skulle til Soltau den første dag, var at vi havde bestilt tid til en gang golf lørdag morgen kl. 9.00 idet vi havde en green fee fra vores tur til Lüneburg i maj som vi ikke havde fået brugt.

Campingpladsen Mühlenbach	Så er vi klar til golf i Soltau	Erika slå ind på hul 18

Vi havde fundet en campingplads tæt på golfbanen som hed Camp am Mühlenbach og ikke langt fra motorvejen. Der var meget stille på pladsen, dog kom der også 3 andre danske par ind for natten. Man kan godt mærke at det stadig ikke er højsæson, men 2 uger længere frem vælter der med campere.

Pladsen var ok, men ellers ikke noget at skrive hjem om, men der var stille og rolig så vi fik en god nattesøvn. Jeg havde om formiddagen lige fået en blokade i min venstre skulder og havde fået besked på at holde den i ro et par dage, så jeg var lidt spændt på om jeg kunne spille næste dag.

Lørdag den 21. juni Soltau – Erlangen 521 km

Vi stod tidlig op og fik pakket sammen og begav os til golfbanen med campingvognen og det hele. Der skulle være en stor turnering samme dag hvor alle holdene slog ud fra tee 1 kl. 9.30.

Golf Club Soltau var en utrolig flot parkbane med en hel del vand på banen og fra herre tee var den 6011 og fra damer 5302m lang. Klubhuset og omklædningen var bare i top, en bane der fint kunne spilles igen. Min skulder voldte mig en hel del problemer, idet jeg ikke kunne slå igennem, men det hjalp lidt, da vi kom til bag ni.

Erika kom ind med 29 point og jeg selv med 35, så det var en god runde.

Da det nu var en stor turnering på banen havde de sat flere telte op med fadøl fra Köningspilsner og jeg gik så hen for at købe 2 kolde efter runden, men de sagde at alle øl var gratis. Det skulle vi til at indføre derhjemme. Det var lige før at vi blev og overnattede. Men nej, vi var nød til at komme videre. Vi ville køre så langt som vi nu orkede denne dag. Vi fik skrevet en sms til Lene og Per (arbejdskollega og genboer) idet de skulle til Tyrkiet med deres nye autocamper, men de var kommet for sent hjemmefra. Det var meningen at vi ville mødes på vores vej sydpå for at få snakket lidt sammen, men det blev først dagen efter. Da vi havde kørt 521 km blev vi enige om at køre ind for natten og fandt en campingplads i Erlangen – Camping Rangau. Hertil kom vi kl. 19.30 og var lige nøjagtig så heldig at få den sidste ledige plads. Stort set alle pladser at optaget med folk som bare skulle ind for natten og så videre. De fleste var Hollænder og de var noget sure om natten, idet de jo tabte til Rusland i fodbold. Pladsen lå lige ned til en stor flot sø hvor der både blev badet og sejlet.

 Søndag den 22 juni Erlangen – Keutschach søen (ved Klagenfurt) 546 km

 Vi blev vækket af Lene og Per som sendte en sms, at de nu var foran os, så vi stod op og fik vores morgenkaffe kl. 7.30. Det var allerede ved at blive godt varmt, men det skulle blive endnu varmere, idet dagen sluttede med næsten 34 gr. og mens jeg skriver dette er det stadig fint vejr med op imod de 32.

Nå, men vi fik pakket sammen og begav os ud på A3 mod München. Lene og Per foreslog at vi mødes ved den sidste rasteplads mellem München og Salzburg inden de skulle ned over Brenner og vi skulle videre med Salzburg og herfra ned i bunden af Østrig. Det var varmt at køre, så klima anlægget kørte det meste af tiden. Jeg havde fået monteret en turbo chips hjemmefra som Per og mig havde sat i og jeg skal mene at det gav resultat. Det var utrolig lidt jeg skulle ned i 4 gear for at komme op af bakkerne og når de andre med campingvogn slæbte sig op af de stejle bakker, cyklede vi bare forbi.

Rast på vej gennem Østrig	Så er vi ankommet til bunden af Østrig på Camping Müllerhof

Vi fik spist og snakket sammen med Per og Lene, inden vi ønskede hinanden en rigtig god ferie. De skulle være ved færgen i Venedig mandag aften, for at sejle til Grækenland og derfra videre til Tyrkiet som de altid kører til, så de havde god tid.

Vi ankom til Camping Müllerhof omkring kl. 17.30 og fik fundet os en plads og pakket det hele ud, så nu står den på afslapning. Hvor længe vi bliver her ved vi ikke, det afhænger lidt af vejret. Lige nu er det bare det fineste vejr. Hvis vejret ikke holder, kører vi videre til Kroatien som kun ligger ca. 250 km herfra, men nu ser vi.

 Mandag den 23.juni Müllenhof camping  0 km

 Ja, i dag blev der bare slappet af med at bade i den dejlige sø og nyde det gode vejr. (32 gr. og fuld sol. Der er ellers meldt om uvejr, men om det bliver her ved vi ikke, men nu ser vi.

Det viste sig at vi ikke fik noget som helst. Vi kunne se torden og lyn i det fjerne, men vi gik fri.

Ellers blev aftenen brugt med en god flaske rødvin og senere et par sjusser, så Andersen gik i seng med en lille skid på.

Tirsdag den 24. juni Müllerhof – Wörthersee  38 km

Efter morgenmaden blev vi enige om at køre en lille tur. Vi ville køre syd om Kautschacher See, men endte i en gårdsplads hos en bonde, så vi måtte retur og tage turen nord om søen. Herfra kørte vi til Reifnitz og fulgte søen til halvøen Maria Wörth med de flotte kirker direkte ud til Wörthersee. Herfra videre til Casino byen Velden i den vestlige ende af søen. Vi fik slentret lidt rundt med en indlagt øl pause ved søbredden. Der ligger en golfplads lidt længere oppe i bjergene som vi lige ville se lidt nærmere på, så vi kørte op til Kösterberg for at se lidt nærmere på denne plads. Den så rigtig fin ud, så vi fik reserveret en start tid til torsdag kl. 9.12. Prisen var i den lidt dyrere ende, nemlig 123,- EUR pr. par, men vi sukkede efter en gang golf, så nu glæder vi os til torsdag. Herfra kørte vi tilbage til campingpladsen og nød det gode vejr med igen 32 gr.

Wörthersee med Maria Wörth	Kirke ved Maria Wörth

Omkring spisetid trak det igen op til torden og regn og denne gang gik vi ikke ram forbi. Det var stadig lunt, så vi kunne sidde under markisen kun i badetøj. Det er en stille regn som kommer, så det betyder ikke noget.

Onsdag den 25.juni Campingpladsen 0 km

Denne dag lavede vi ikke en dyt, men nød bare det gode vejr og badede i søen som er så ren at det kan drikkes.

Nå, men jeg kan så skrive hvorfor vi er havnet i dette hjørne af Østrig. Det har hele tiden været meningen at vi ville til Kroatien i år og da denne plads ligger lige på vejen og der kun er 250 km fra hvor vi er til Istrien og ikke havde været her før, blev vi enige om at starte her og så se tiden an. Samtidig havde jeg læst, at dette hjørne havde mange solskin timer.

Vi har nu været her nogle dage og vejret holder stadig de 32 gr. selvom vi i radioen hører om uvejr både der, Wien og alle vegne, så er vi gået ram forbi. Vi har også lige snakket med et Tysk par som kom fra Kroatien og ikke kunne holde til varmen længere, idet de dernede har 37 gr. så valget om at blive i Østrig var meget let. Vi har det varmt med 32 gr, så hvordan er det så ikke med 37.

Om aftenen skulle Tyskland spille mod Tyrkiet så den kamp fik vi set i fjernsynet og nød at høre skrigene fra alle Tysker på pladsen.

Torsdag den 26.juni Campingpladsen – Köstenberg 38 km

Vi stod tidlig op og begav os mod golfbanen  ved Velden. Vi havde fået en start tid til kl. 9.12 og det viste sig at vi skulle spille sammen med et andet par. Det var et utrolig sødt par som vi kom i bold med og de var fra Tyskland og boede hernede på hotel og spillede forskellige baner hver anden dag. De havde en Audi forretning hjemme i Tyskland og havde spillet banen før, så de kunne guide os rundt. Banen var bare i en utrolig flot tilstand med green der var så bløde og hurtige at det tog os nogen tid at læse.

Erika foran klubhuset på golfbanen Wörthersee Velden	Erika klar til at slå ud på hul 10, som er et par 4 og går meget ned af bakken

Temperaturen nærmere sig igen 32 gr. så vi svedte trang. Heldigvis var der 2 steder rundt på banen brønde med det reneste og koldeste kildevand vi kunne nyde. Banen var en hel del kuperet og ind i mellem var der langt at gå fra det ene hul til det næste. Til sidst kunne vi næsten ikke slæbe os ind i klubhuset, hvor vi blev enige med tyskerne om at spise sammen. Et utrolig sødt par at spille med. Vi var tilbage på campingpladsen midt på eftermiddagen og hoppede straks i søen. Ellers blev resten af dagen brugt til afslapning og så fik vi snakket en del med det tyske par som er nabo til os. Dem som vi spillede med skulle lørdag til Bled i Slovenien og spille, så vi har snakket om at gøre det samme mandag, da der kun er en ½ times kørsel derned, men nu ser vi. Da vi skulle til at gå i seng kunne vi over bjergene se hvordan det lynede så hele himlen var oplyst. Vi kunne dog ikke høre nogen brag, så det måtte være langt væk. Kl. 2.15 om natten, blev vi dog vækket af regnen som begyndte og det lynede og bragede også hos os. Vi stod op og fik det hele lukket, men efter ½ time var det ovre igen.

Fredag den 27. juni Campingpladsen – Villacher Alpenstrasse  115 km

Vi stod op til småregn og overskyet vejr, så vi blev enige om at tage på tur. Jeg havde hjemmefra studeret hvad der kunne være at kigge på og her var bl.a. Villacher Alpenstrasse, så det ville vi gøre.

Sommer skihop i Villacher	Så er vi på vej op af Alpenstrasse med blik ned til byen Villacher

Det småregnede hele vejen til Villacher som er en stor by i hjørnet til Slovenien og Italien. Vi fandt opkørslen til Alpenstrasse, men ved foden af bakken var der et skihop anlæg som jeg da lige skulle se. Nede fra bunden tog de liften op til tornet hvor vi havde parkeret og herfra suste de ellers bare derned af. Der stod godt nok af der ingen adgang var for uvedkommende, men jeg regnede med at det ikke gjaldt for Hr. Andersen from Dänemark, så jeg hoppede over og gik op på den øverste platform for at se når de sådan sprang ud i det blå. Det var godt nok noget at en tur ned de havde. I stedet for sne, havde de 2 spor hvor de kunne sætte skiene i og der hvor de lande var der kunstgræs.

Længere oppe af vejen er det svært at se ned for skyerne	På vejen op mødte vi denne alpinhave

Nå, men vi skulle videre op af Alpenstrasse og på vejen op er der 11 parkeringspladser hvor der er udsigtspunkter rundt om bjergene. På p. plads nr. 2 som er i 862m højde havde vi den flotteste udsigt ned over Villach. Vi kørte så højere op og gjorde holdt ved nr. 5 som var i 1307m højde og med udsigt til hjørnet af Slovenien, Italien og Østrig, MEN vi var efterhånden kommet så langt op at de regnskyer som havde været stadig hang lavt, så vi stort set ikke kunne se noget som helst. Vejret var dog blevet rigtig godt med solskin, men hvad nyttede det når skyerne hang lavt. Nå men vi havde jo betalt 13 EURO for at køre derop, så nu ville vi på toppen. Ved parkering 6 findes der en rigtig flot alpin have som er 1,2 ha stor og med ca. 800 forskellige alpine planter som findes i de sydlige alper. Som alpinsamler skulle vi selvfølgelig derind (pris 2.5 euro) Det var en oplevelse at se alle de forskellige planter og ved udgangen havde vi skrevet et par planter op som vi godt kunne tænke os at tage med hjem. De havde dog kun et lille udvalg i planter og frø, men de var til gengæld gratis. Vi kunne i stedet smide nogle penge i en boks til hjælp til det frivillig arbejde det var for at holde haven, så det gjorde vi og vi fik da også lidt med hjem. Vi kørte så helt op hvor biler ikke kunne komme længere i 1732m højde og her var en lille restaurant. Udsigten her oppe fra skal nok være flot, når det er klart vejr, men vi kunne ikke se ret meget. Man kan så gå i 90 min helt op til toppen, men bare at se opturen gav os sved på panden.

I forhold til mange andre alpenstrasse som vi i årene har kørt på kunne vi ikke her køre ned på den anden side, men skulle hele vejen retur. Vi tog så en tur ned i centrum af Villach og gik en tur i gågaderne og vejret var nu så godt og varmt at vi hele tiden gik i skyggesiden. Vi blev derfor enige om at køre tilbage til campingpladsen for at nyde resten af dagen her. Vi var lige kommet retur og havde smidt tøjet da det pludselig trak op med torden og regn – surt. Her til aften er det igen fint vejr. Mens jeg sidder og skriver dagbogen for i dag, lyder sirenerne inde fra Klagenfurt og det er de sammen 3 høje som hjemme, men hvad de betød hernede viste vi ikke, så Erika vi talt med fast liggerne bag os, som kunne fortælle at det enten var en brand eller en stor ulykke. Vi skulle også lige huske at ringe hjem til min mor som i dag fyldte 86, så vi fik sunget for hende.  

Lørdag og søndag den 28/29 juni 18km

Jeg har slået begge dage sammen, idet det meste af weekenden blev brugt til at nyde det gode vejer. Lørdag var det lidt køligere ( 28gr.) men søndag sneg temp., sig igen over de 30. Lørdag skete der næsten ikke noget, bortset fra om aftenen, hvor Klaus og Jutta som er vores naboer, inviterede på en drink. Jeg havde ellers fået lidt dagen igennem og en hel del rødvin til grillen, men en øl kunne vi jo altid drikke. De har en utrolig flot autocamper som var helt ny, så den fik vi jo lige set. Ellers hyggede vi os til et godt stykke ud på natten og igen gik Hr. Andersen lidt beruset i seng.

Pyramidenkogel som er 54m høj	Udsigten oppe fra toppen over til vores campingplads

Udsigt over Wörthersee	Udsigt ned til Maria Wörth

Fra vores campingplads kan vi se op til Pyramidenkogel, som er et tårn oppe på bjerget, mellem Wörthersee og Keutschacher see og er 54m højt tårn som man kan komme op i, så det gjorde vi søndag formiddag. Pyramidenkogel er som sagt 54 m høj og ligger 905m over havet. Pris for at komme derop er 6 EURO pr. person og man kommer på toppen med en elevator. Heroppe fra har man en fantastisk udsigt over begge søer og bjergene. Ellers blev resten af dagen brugt på at nyde det gode vejr som stadig er 30-32gr.

I dag skal der jo spilles finale, så der er ved at gøres klar ved restauranten med stor skærm og det hele. Selv vores tyske naboer tror ikke på tysk sejr og det håber jeg nu heller ikke. Det viste sig at Spanien jo vandt – tak for det, så fik vi da ro på campingpladsen.

Mandag den 30.juni Kautschacher See – Schladming 192km

Det var med lidt blødende hjerte, at vi skulle videre, idet det var så dejlig hernede og det tyske par prøvede da også at få os til at blive et par dage mere. Det kunne vi som også godt, men vi ville op for at spille en golfbane vi havde hørt så meget om. Den skulle ligge lige ved siden af Schladming og de havde kun 2 campingpladser lige i nærheden og de var begge kun 2 stjernet, så vi valgte bare den ene. Vi havde regnet med at slappe af denne dag og så spille golf om tirsdagen og køre videre onsdag, men da vi så campingpladsen, var vi godt nok skuffet. Vi havde desværre tjekket ind på camping Zirngast som den hed, men det var da noget af et hul. Der stod måske 20 fastligger vogne og inden af dem var beboet og derudover var vi kun 4 andre inkl. os. Vi talte en del om hvad vi skulle, for blive her til om onsdagen ville vi ikke. Vi blev enige om at tage vores golf tøj på og så prøve at køre op til golfbanen for at se om de havde en tid samme dag. Værten på campingpladsen som var medlem af golfklubben havde sagt at der var en turnering både denne dag og næste, så det så sort ud.

Så er vi på vej op til Schladming uden trafik	Golf og Country Club Dachstein - Tauer

2 billeder fra denne flotte bane med bjergene i baggrunden

Vi ankom til Dachstein Tauern Golf & Country klub som er designet af Bernhard Langer og den så virkelig fin ud som var blevet os fortalt. De sagde godt nok at der var en turnering med berømte fodboldspiller fra både Tyskland, Schwitz og Østrig, men da de hørte at vi kun var i området for at spille denne bane, ville de se om ikke de kunne få os ind midt i turneringen hvis der var et hul. Det viste sig at der var, så vi fik betalt 1150,- kr. for en gang golf. Ja, det var sku mange penge, men hvad fanden nu var vi her jo.

Banen var en del kortere som den vi spillede sidst nemlig 5868m for herrer og 4780m for damer og så var der ingen bakker, men meget vand i spil og det kostede mig en del bolde. Banen var virkelig en fornøjelse at spille. Green var bare kanon og deres fairway var næsten som vores greens derhjemme. Scoren snakker vi ikke om, men var dog over skamme grænsen og så slog Erika mig med 1 point.

Efter en kold øl i klubhuset, kørte vi tilbage til campingpladsen og fik os et bad og tog derefter op i byen for at spise. Klokken var efterhånden blevet så mange at vi kunne gå direkte i seng da vi kom hjem, men det tog nogen tid inden vi faldt i søvn, idet det viste sig at der gik en jernbane lige bag os – Uha sikken en plads.

Tirsdag den 1.juli Schladming – Bruck / Zell am See 99 km

Vi stod op, fik afregnet (34 EURO pr. døgn. Ren svindel) og begav os mod næste stop som skulle være ved Zell am See. Vi har været der før, men denne gang tog vi en anden campingplads. Vi har før ligget på den 5 stjernet plads Seecamp som ligger i den nordlige ende af søen, så denne gang ville vi prøve den 5 stjernet plads Sportcamp Woferlgut som ligger i bunden af søen ved byen Bruck. Vi ankom ved middagstid og fik anvist en meget fin plads ved siden af en hel del dansker. Der er i det hele taget mange dansker og hollænder på pladsen, idet tyskerne ikke er startet ferie endnu. Vejret var utrolig fik med omkring 30gr. så vi havde det varmt. Pladsen havde internet så langt om længe fik jeg tjekket mail, men der var nu ikke noget særlig, bortset fra en masse reklame. Ved spisetid trak det op til torden og regn, men det var nu meget lidt regn vi fik, men torden kom der en hel del af i området.

Endnu endgang er vi på vej. Denne gang til Zell am See	Her ligger på pladsen med fint vejr

Campingpladsen er en super plads med alt hvad der til hører. Super moderne toiletbygninger, badesø, pool, hotel, lækker restaurant og meget mere. Har man børn med vil de ikke komme til at kede sig her. Pladsen ligger perfekt hvis man vil en tur op på Gross Glockner, idet opstigningen ligger i byen Bruck. Vi har dog været deroppe før, men det er nok noget af den flotteste tur vi har prøvet, så gå for gud skyld ikke glip af denne tur helt der op.

Da vi var her sidst var det på gennemrejse til Kroatien, så det var ikke meget vi fik set den gang, så det vil vi rode bod på denne gang.

Onsdag den 2.juli Bruck – Zell am See – Kaprun 53km

Vejret viste sig igen fra sin fine side, så vi blev enige om at se noget af det som vi ikke fik set da vi sidst var her. Vi startede med at køre til golfbanen Zell am See for at kigge lidt nærmere på denne bane. De havde 2 x 18 huller, så vi fik booket en start tid til næste dag kl. 08.00.

Derefter kørte vi til byen Zell am See og slentrede lidt rund i gågaden og en tur nede langs søen. Dejlig lille by som ligger lige ud til søen af samme navn. Klokken var efterhånden blevet 12.00, så det var for tidlig at køre tilbage til campingpladsen, så vi blev enige om at tage på til Kaprun dæmningen som ligger højt oppe i Tauer bjergene.

Her var bus indgangen gennem bjerget	Her venter vi på liften

Vi kørte op til en p. plads eller rettere et parkerings hus i 6 etager som ligger oppe i 1068m højde. Herfra kan man ikke komme længere i privat bil, men skulle her købe billet til turen videre op. Pris pr. billet var 17 EURO pr. person. Vi skulle nu med bus videre og det gik gennem bjerget i en tunnel hvor der kun var plads til en af gangen. Der var vagter på som tændte enten det røde eller grønne blinklys.

Liften på vej ned til os	Så kører vi i bussen op til dæmningen

 Vi fik så grønt og begyndte opstigningen gennem tunnelen optil en vendeplads i 1209m højde. Her skulle vi så stige om i en bjerglift eller Europas største platform vil jeg kalde den. Den kører på skinner og bliver trukket op af stålwire. Liften kan tage helt op til 186 personer og det går bare stejlt op. Vel ankommet oppe på næste plateau, ventede der os igen en bus. Vi talte om hvorfor vi så ikke lige så godt kunne køre med bussen helt her op, men det var der en god grund til, idet der på dette stykke ikke var nogen vejr, da det simpelthen var for stejlt. Men hvordan kom så disse busser, for der var en del, herop. Jo de var ganske enkelt blevet transporteret op med bjergliften. De var kørt ind på platformen og så hejst helt herop – imponerende. Nå, men vi steg så over i den næste bus, som skulle køre os resten af vejen på til dæmningen som lå i 2040m højde. Denne bustur foregik på kanten af klippeafgrunden eller igennem diverse tunneler. Det var noget af en tur.

Så er vi oppe ved dæmningen og sneen	Dæmningen

 Oppe på toppen kunne man så gå over dæmningen for at se dette store bygningsværk som opsamler alt smeltevand og transporterer det ned i dalen til et stort kraftværk som så omdanner det til strøm. Der er faktisk 2 dæmninger, nemlig Mooser og Drossen. Smeltevandet oppe fra Pasterze gletsjeren som er Europas største gletsjer bliver transporteret igennem en 12 km lang tunnel ud i dæmningen. Selve dæmningen kan rumme 84,9 mio m3 vand og 60 % af vandet kommer fra Pasterze gletsjeren. Ovre på den anden side af dæmningen var der et museum hvor man kunne se hvordan dæmningen og det hele er blevet til.

En utrolig lækker tur. Da vi var deroppe i højden begyndte det igen at tordne og småregne så vi begav os tilbage tul bussen som kørte os ned til liften igen og derfra ned til vores bil. Det var nu blevet rigtig mørkt og blæste meget, så vi kørte tilbage til pladsen hvor vi også kunne se at de havde fået vand. Det er nu meget mørkt ude, men dog er det tørvejr. Men ved ganske enkelt ikke hvordan vejret arter sig hernede i bjergene. Senere fik vi dog en del regn.

Torsdag den 3. juli Campingpladsen – golfbanen 15 km

Vi stod tidlig op og forlod pladsen kl. 7.30, idet vi havde fået en start tid til kl. 8.00. Vejret var igen fint, dog lå der tunge skyer over banen.

Klubhuset ved golfbanen Zell am See	Erika foran de flotte blomsterbede som var over alt på banen

Golfklub Zell am See har 2 x 18 huller og vi skulle spille den som hedder Kitzsteinhorn. Den anden hedder Schmittenhöhe. Der var ikke så mange på banen på dette tidspunkt, så starteren sagde at vi måtte spille hvilken af de 2 baner som vi ville. Vi spillede dog den som vi havde start tid til. Banen er en par 73 og er 6030m fra gul tee og 5344 fra rød. Banen er total flad uden de helt store forhindringer, dog var der lidt vand i spil og så rigtig mange træer. De første 9 huller var utrolig spændende og hul 9 sluttede oppe foran klubhuset. De sidste 9 huller var lidt mere triste, men ellers var banen lige så flot og velplejet som de andre banen vi har besøgt her i Østrig. Solen havde efterhånden fået magt og brændt alle skyer væk, så det blev meget varmt, så det var godt vi kom tidlig ud. Denne gang slog jeg Erika med 3 point, så det blev hende som skulle betale øl og maden i klubhuset. Det var simpelthen en flot restaurant med terrasse og udsigt over banen.

Erika på hul 10 med Kitzsteinhorn i baggrunden	Så er der spisetid med flot udsigt til golfbanen

Vi kørte tilbage til campingpladsen og nød det gode vejr resten af eftermiddagen. Som så mange gange før, så trak det igen op til regn og torden sidst på dagen. Erika var gået på toilet og jeg sad alene under vores markise da det lige pludselig blæste voldsomt op. Til vores markise har vi sidste år købt en side som kan bruges til enten den ene eller anden side. Vi havde sat den op for at beskytte lidt mod regnen i går, men da den voldsomme vind lige pludselig tog fat i siden, kunne alu. Stangen som går over til campingvognen ikke bære og det endte med at stangen bøjede fuldstændig. Jeg stod så der helt alene og biksede da naboerne som er hollænder kom løbende for at hjælpe, men Erika nåede at komme dem i forkøbet. Vi fik siden og markisen pillet ned, så nu sidder vi inde i vognen, da vi ikke har noget læ for regnen. Jeg fik ringet hjem til datteren og svigersønnen for at se om ikke de kunne skaffe en ny stang til de kommer på tirsdag, ellers har de slet ingen læ. Jeg har prøvet at rette den ud, men uden held. I radio og fjernsyn lover de et frygtelig uvejr i nat med vinde op til 100km i timen og masse af regn. Nu må vi se om vi også bliver ramt. Det viste sig at det ikke blev så slemt her, men vi havde dog regn det meste af natten.

Fredag den 4.juli Campingpladsen – Zell am See 20 km

Da vi stod op var der stadig dårlig vejr, men det var dog holdt op med at regne. Vi fik bikset markisen på plads igen, så jeg i det mindste havde et sted hvor jeg kunne ryge i tørvejr, men den holder stadig fint. Vi tog en tur ind i det nærliggende supermarked med diverse butikker og gik her og osede rund, hvorefter vi kørte tilbage for at få frokost. Det var en rigtig råkold dag, så vi besluttede at køre en tur rund om søen som ikke er så stor. Vi gjorde hold ved den campingplads som vi har ligget på før og var lige her inde for at kigge lidt. Resten af dagen gik, ja med ingenting. Svigersønnen ringede og fortalte at han havde fået fat i det vi manglede, men jeg skulle købe hele stangen, men det er det ikke noget at gøre ved. Der var et par gode film i fjernsynet den aften, så det blev over midnat inden vi kom i seng.

Lørdag den 5.juli Campingpladsen – Taxenbach – Embach 55km

Vandfaldet i Taxenbach	Trapper og gangbroer op langs vandfaldet

Vejret så igen ud til at blive fint, men dog var der en del skyer fra morgenstunden. Vi blev enige om at køre en tur til Kitzlochklamm i Taxenbach, hvor de skulle have nogle flotte vandfald. Prisen for at besøge dette er 3.50 EURO pr. person, men vi havde en rabat hæfte fra campingpladsen som gav os 1 EURO rabat, ja lidt har også ret J. Der var forskellige punkter under vandringen som bare gik op og op af den ene trappetrin efter den anden. Vi skulle igennem bjerget i gange som de havde lavet, broer over slugter m.m.

Erika på vej op	Her er vi ved trappe trin nr. 401	Erika løber op - noget af vejen

Det første sted vi kom til var selve bunden af vandfaldet som var imponerende med det store frie fald. Der skal nok være gang i den når sneen smelter til forår.

Når der ikke var trapper eller gangbro så gik det gennem klippen	Her var der lavet nye gangbroer

På turen op er der også en drypstenshule som kun kan ses med guide. På et tidspunkt kom vi til trappetrin nr. 401 og her kunne vi så gå til venstre, men så kom vi tilbage til p. pladsen. Vi gik videre op af den højre og endte oppe ved det som de kalder Klammenende hvor der er et kors og mindesmærke over 8 omkomne som døde her. Turen var faktisk slut her, men for dem som gerne vil vandre kunne man gå op til en lille kirke ”Maria Elend” men denne tur ville tage yderligere 1 time. Vi valgte at gå ned igen og tog bilen og kørte mod Maria Elend. Vejen som førte op til den lille kirke endte deroppe og her var også en lille gasthof.

Vi valgte at parkerer bilen et godt stykke nede og gå resten af vejen. På Gasthofen med den flotte udsigt fik vi vores frokost og en velfortjent øl. Resten af dagen blev brugt på campingpladsen idet vejret igen var blevet fint, så Erika ville ligge på drømmesengen for at tage sol. 

Søndag den 6.juli Zell am See – Kramsach 110km

Vi stod stille og rolig op, fik vores morgenmad og begyndte så at pakke sammen for at komme videre. Det var først meningen at vi ville køre mandag, idet vi som det eneste sted havde reserveret en plads, idet vores datter, svigersøn og børnebørn ville komme hertil, hvor de skal bo i en appartement, men vi syntes vi trængte til noget nyt. Vi fik snakket med Susanne og Thorkild, som også kommer fra Kolding og de ville først køre om mandagen til Garda og derefter til Frankrig. Vi tog afsked med en kanon campingplads og begav os af sted.

Sidst vi kørte denne tur var i den anden retning og igen skulle vi over Pass Thurn som ligger i 713m højde, men det var ingen problemer med at komme efter at vi har fået vores 4 hjuls trækker. Vejret var rigtig varmt og vi ankom til Camping Seehof lidt over middag. Den plads som var reserveret til os var tom så vi kunne bare stille op. Camping Seehof er en 5 stjernet plads med helt ny bygning hvor toilet, brus m.m. er i stuen og oven over er der 10 appartement lejligheder hvor børnene skal have den ene. Vi fik hurtig stillet det hele op og så var det bare med at komme i badetøjet, idet der til pladsen er en stor badesø hvor også indbyggerne kommer. Der står i nogle brochurer at det er den varmeste sø i Tyrol, men den var for os nu temmelig kold, men i kom vi da. Vi gik herefter en tur rundt på pladsen og det viste sig at der her var 2 campingpladsen.

Her er vores campingplads i forgrunden og den anden i baggrunden	Her er vores vogn med grønne vinduer og huset hvor børnene boede på 1.sal til venstre

Den anden som er Camping Toni ligger lige ved siden af, så man har svært ved at se hvilken en man er på og det mest sjove er at for at komme ind på den plads, skal man igennem den campingplads vi er på. Da vi ankom opdagede vi ikke at der var 2, men det var nok fordi campingfatter var der inden vi nåede at stige ud af bilen og det viste sig at han forsøgte at kapre alle dem som kom inden de kørte igennem til Camping Toni. Her kommer en del som bare overnatter for herefter at køre videre til Italien eller er på vej hjem, idet pladserne ikke ligger langt fra motorvejen. Vi var næsten kun lige kommet tilbage til campingvognen  da det begyndte at trække op til regn og ved spisetid begyndte det. Jeg sidder nu her et døgn efter og det regner stadig, men i radioen har de meldt om bedre vejr tirsdag.

Mandag den 7.juli Kramsach – Achensee – Innsbruck – Alpbach  168 km

Det regnede hele natten og da vi stod op havde vejret ikke ændret sig. Vi havde ellers booket en tid på golfbanen Golf og Landclub Achensee som ligger oppe i bjergene i 905 m højde. Sidde i campingvognen hele dagen ville vi ikke, så vi kørte op for at se Achensee og golfklubben. Området deroppe er et rigtig turiststed med en meget stor og flot sø.

Vandtemperaturen her kommer aldrig over 18gr. da den er meget dyb. Vi fandt langt om længe golfklubben som lå midt inde mellem alle hoteller, huse m.m. Vi stod ude på deres terrasse og kunne kun se 2 huller som viste sig at være hul 1 og hul 18 som sluttede lige for klubhuset. Fra tee 1 skulle man gå over vejen og op af en sti og her lå så resten af golfbanen inde i en granskov. Den så rigtig fin ud og prisen for en gang green fee var 65 EURO. Vi var desværre nød til at aflyse vores til og det var ingen problem da det ville regne resten af dagen. Vi kommer desværre så ikke til at spille denne bane, idet vores børn kommer i morgen og dem skal vi være sammen med indtil vi tager hjem fredag morgen. Vi kørte lidt rundt ved søen, da Erika foreslog at vi kørte en tur til Innsbruck for at ose. Vi har godt nok været her før, men denne gang ville vi ud i yderkanten af byen hvor de store indkøbs centre lå. Her gik vi rundt i et par timer og ville så en tur op til byen Alpbach, som er kåret til Østrigs smukkeste by. Der er kun 2300 indbygger som alle bor i de meget flotte træhuse med deres flotte blomsterflor overalt. Byen ligger oppe i bjergene i 923m højde. Tilbage på campingpladsen hyggede vi os indendørs da det stadig regner. Nu håber vi at børnene kommer med godt vejr, når de kommer i morgen tidlig. De kører fra Danmark her til aften så børnebørnene kan sove og så kører de natten igennem og skulle meget gerne være her til morgenkaffe i morgen.

Tirsdag den 8. juli 0 km

Det regnede hele natten, så vi stod op kl. 8.00 for at vente på datteren, svigersønnen og børnebørnene. Ved morgenkaffen fik vi en sms at de havde sovet 4 timer i bilen og nu var kørt ind for at få morgenkaffe, så de kunne først være fremme kl. 10.30. De var fremme ved det aftalte tidspunkt og det var dejlig at se børnene igen efter 2½ uge. Rikke og Jan fik deres lejlighed og vi fik frokost sammen. De havde stadig behov for lidt søvn, så vi tog børnebørnene, men de gik i seng for at sove lidt. Vi tog Lukas og Naja med op til bondemanden for at kigge på dyrene og ellers hygge os. Til aften spiste vi igen sammen og gik tidlig til ro.

Onsdag den 9. juli 35km

Nu ville Rikke godt se lidt af Østrig, idet de aldrig har været i Østrig før, så Erika og mig havde fundet lidt vi skulle se, hvor også børnebørnene kunne være med. Vi kørte først til Rattenberg som ligger lige ovre på den anden side af motorvejen.

Gå tur gennem Rattenberg	Oppe ved svævebanen skulle vi lige spise først

Rattenberg er den mindste by i Tyrol og har en hyggelig gågade med næsten kun butikker som sælger glasting. Nu var det tur for at lave noget for de små, så vi kørte op til Reith in Alpbachtal.

Så stiger vi ind i svævebanen	Jan er ikke helt tryk ved situationen

Jeg ser glad ud, men dette er heller ikke lige mig	Udsigt ned mod bunden

Her havde de oppe på bjerget lavet en tur gennem skoven for børn, men først skulle vi op med svævebanen som jeg aldrig har været særlig stolt af og Rikke og Jan havde aldrig prøvet det og var ikke helt tryk ved situationen, men de små var helt vilde for at prøve. Vi gav 45 EURO for os alle og tog så turen op, som vi trods alt alle nød.

Rikke og Jan på toppen	Så begynder vi gåturen

Vi kom fra 680m op til 1225m og begav os ud på en gå tur på 2.5km gennem skoven. På turen rundt oppe i skoven var der lavet små skovlegepladser som børnebørnene var vilde med. Sidst på turen kom vi til en platform med den flotteste udsigt over dalen og byerne nede i dem. Vi tog igen svævebanen ned og kørte tilbage til campingpladsen hvor de 2 gamle fik deres kaffe og de andre gik op til bondemanden for at kigge på dyrene.

Legepladser gennem skoven på vores tur	Udsigt ned over Rattenberg, motorvejen og den by vi boede ved. Vores campingplads er lige dækket af bakken i baggrunden

Til aften grillede vi sammen da vejret igen hele dagen var fint. I morgen torsdag melder de om rigtig godt vejr, så da vil vi slappe af ved søen og Erika og mig vil begynde at pakke til hjemturen - HULK

Torsdag den 10.juli 0km

Dagen er ikke så meget at skrive om. Det var rigtig godt vejr, så hele dagen blev næsten brugt på at ligge nede ved søen og bade, selvom søen er for os, utrolig kold. Jeg fik dog at vide ved en dame som målte temp. i søen at den holdt 22gr., men det føltes koldere.

Så er jeg ved at grille	Børnebørnene i vandet

Sidst på dagen fik vi det meste pakket og inviterede så børnene ud at spise.

Fredag den 11.juli Kramsach – Kolding 1150km

Vi stod op i det flotteste vejr og sad længe ude i solen og nød vores kaffe, inden børnene endelig stod op. Vi fik taget afsked med dem og begyndte vores tor til Danmark. Der var megen trafik og vejrarbejde næsten alle vegne. Nord for München kunne vi i radioen høre at der var optræk til uvejr, men lyn torden og sågar hagl. Vi var da heller ikke kommet ret langt op af A9 inden det begyndte at regne og oppe på A7 kom der en ordentlig haglbyge. Så, tænkte jeg, nu får vi de store hagl som de så tit snakker om og lidt længere fremme af motorvejen kunne jeg lige skimte en bro, så den ville jeg ind og holde under, men her var allerede fyldt op med biler som havde samme tanke – lidt farlig at holde her på motorvejen. Men det blev ikke så slemt, idet haglene dog var lidt store, men ikke kunne gøre nogen skade. Vi kørte stort set i regnvejr helt op til Hamborg, inden det begyndte at lysne. Vi var hjemme kl. 22.00 og havde da kørt i 12 timer med rast og spisepauser, så det var helt godt klaret i dette vejr.

I alt har vi kørt 3500 km

Vignette købt for 20 dage – Betaling for at kører igennem Tauer tunnel.

Bjarne Andersen 2008