Så blev det endelig sommerferie. Vi havde fri fra arbejdet fredag den 9.juli kl. 13.00 og var på landevejen 1 time senere, men så havde vi også pakket vognen dagen i forvejen, med undtagelse af madvarer.

Det var varmt, meget varmt. temperaturen var omkring de 28-30gr. og ingen vind. Det var den store udrejsedag her i begyndelse af uge 28, så vi regnede da også med at vi ville få problemer i Hamborg og dette kom da også til at holde stik. Vi skulle ikke så langt denne dag, idet vi ville ind på Südsee Camp ved Soltau, hvor vi ville blive til søndag og så køre videre når der ingen lastvogne var på vejen. Turen var på 365km og tog 4 timer.

Rast på motorvejen på vej mod syd	Så er der vejarbejde - som altid i Tyskland

 På vej ned af A7 mod Hamborg hørte vi i radioen at der var 25 km kø før Hamborg og da vi kom til Neumünster havde vores GPS taget højde for dette, så vi drejede af og kørte over mod Lübeck for derefter at tage A1 mod Hamborg. Alt dette gik smertefri. Vel ankommet til campingpladsen blev vi spurt hvor vi gerne ville ligge, idet pladsen er meget stor og 5 stjernet. Da vi har været der før med børnene, vidste vi så nogenlunde hvor vi ville ligge, nemlig på deres skyggepladser og ved søen. De havde 2 pladser, så vi fik os placeret. Sveden løb bare ned fra os, så varmt var det. Lige nu hvor jeg skriver dette er kl. 22.30 og sidder stadig kun i shorts. Fru. Andersen er faldet om i stolen, men hun har også haft 12 arbejdsdage i træk nu, så hun trænger til ferie, Det er eller var meningen at vi ville spille golf i morgen lørdag på en bane vi har spillet før, men vi er ikke sikre på at vi vil i den varme, men nu ser vi tiden an i morgen.

Lørdag den 10.juli. 82 km

Der var megen uro på pladsen med alle de børn som larmede, men alligevel fik vi da sovet til kl. 8.30. Natten var gået ok, idet vi havde alle vinduer åbne, så det gik med varmen. Vi stod op, fik vores bad og var så klar til morgenkaffen. Det var allerede meget varmt på det tidspunkt og da de i radioen sagde at temp. ville komme op på 38gr. orkede vi ikke at skulle spille golf, så i stedet kørte vi til Celle som er en utrolig flot gammel by med alle deres gamle bindingsværkshuse.

Indgangen til campingpladsen	Her er vi kommet til at ligge helt nede i bunden men med fin skygge

Nogle af de flotte gamle bygninger i Celle. Hele den indre by er stort set alle så gamle.	Fruen fik lige de øreringe hun manglede til et bryllup vi skal til i august

Vi fik nogle timer til at gå rundt i byen og kørte så retur til pladsen, men der var middagslukket, så vi måtte lade bilen stå ude. Det var totalt fyldt op på p.pladsen samt hele vejen langs vejen med folk der ville ind og have en plads og straks de åbnede var der en kø rund på pladsen med folk som skulle have deres campingvogne på plads. Hyggeligt at side og kigge på, idet der er utrolig mange som ikke kan bakke med deres vogne og mutter råber og regerer. Ellers sidder vi bare og hygger, afbrudt med en svømmetur i søen. Tyskerne er så småt ved at varme op til deres bronze kamp i aften og man skulle tro at de alle har købt dette skide horn. Håber sku de taber.

Ja, kampen sluttede jo med en Tysk sejr på 3-2, så der blev fejret på pladsen. Vi gik i seng, men havde svært ved at falde i søvn p.g.a. varmen, men til sidst lykkes det. Vi blev dog vækket hen af de små timer, idet det var begyndt at blæse meget op, så da vi alligevel skulle videre stod vi op og pakkede markisen sammen og gik så i seng igen. Vinden lagde sig dog meget hurtig igen.

Søndag den 11,juli. 492 km

Fra Hannover kørte vi over mod Magdeburg, Leipzig for at komme ned mod München og undgik dermed den trafikerede A7. Her krydser vi den gamle grænse mellem øst og vesttyskland. Her ses et af de gamle grænsetårne	Endnu en rast på en MEGET varm dag på de Tyske motorveje. Det var dog en fornøjelse at køre en søndag uden alle de lastbiler

Vi stod tidlig op, fik morgenmad og var på gaden kl. 9.30 med kurs med syd. Dagens mål var en campingplads i byen Fichtelberg i nærheden af Bayreuth hvor vi ville blive nogle dage for at se nærmere på området. Det var igen meget varmt, så vores air.com kørte for fulde gardiner. Vi kørte fra A7 ved Hannover og ind på A2 mod Magdeburg og derefter på A14 og så ind på A9 som går helt ned til München. De 492 km tog os 6½ time med 3 pauser. Vi ankom til den 5 stjernet plads Camping Fichtelsee og fik os en fin plads, hvor jeg kan overse det meste. Lige en plads efter mit hoved hvor jeg kan se det hele :-)

Indgangen til Camping Fichtelsee	Her har vi fundet en plads oppe i hjørnet, så jeg kunne se det hele

Vi var nede ved søen og jeg fik mig en dukkert selvom det var noget koldt i denne bjergsø, men dejlig frist. Vi sidder nu og ser VM finalen mellem Spanien og Holland. Der var en del Hollænder på pladsen, men de var forbavsende rolige :-)

Her er vi ned ved søen med restauranten på den anden side	Jeg skulle da lige have en dukkert, men det var sku koldt

Næste morgen ville vi ud at se området, men det blev stort set kun til køre, idet der som men ikke var det store at komme efter. Vi ville dog have os en frokost på en Gasthof og den første vi fandt, var ikke noget ved. Jeg kiggede på kortet og fandt en hvor vi skulle gå op til gennem skoven, så bilen blev anbragt på en p.plads og inden vi begav os afsted var der gud ske lov et skilt hvor der stod at de havde lukket om mandagen. Tænk hvis vi var vandret helt der op for lukkede døre. Næste Gasthof så lovende ud. Vi bestilte en øl hver og fik spisekortet, men ak og ve de havde kun store retter med kartofler m.m. og det var nu ikke lige det vi havde tænkt os.  Vi fandt dog til sidst et sted som var lige ved siden af campingpladsen - HA. Resten af dagen foregik ved campingvognen og det var MEGET varmt. Sidst på aftenen trak det op til torden og vi kunne da også høre det i det fjerne, men vi gik i seng. 1 time senere vågnede jeg, idet det var begyndt at lyne noget kraftigere og så småt begyndt at regne. Jeg har desværre lidt skade af den gang i Kroatien hvor alt stod mellem himmel og jord og hvor vi fik blæst forteltet op over vognen, så det sidder stadig dybt i mig. Så mig op af sengen med fru. Andersen i hælene og vupti på 3 min. havde vi pakket borde, stole og markisen sammen. Så kunne jeg endelig falde til ro.

Tirsdag den 13.juli  665km   

Vi kørte fra pladsen kl. 10 og begav os sydpå. Det var knap så varmt som de andre dage, så vi kunne køre uden klimaanlæg og det kunne sandelig ses på brændstoffet. Vores mål for dagen var den campingplads som jeg havde fundet på nettet ca. 15km øst for Klagenfurt og i et område hvor vi ikke har været før.

På vej gennem Østrig	Her holder vi rast lige inden vi skal ind gennem Tauer tunnelen som ses i baggrunden. Der er 6.5 km lang og har en noget blakket historie. Sidst var der en stor brand derinde med en del omkomne.

Vi ankom hertil kl. 18.30 og de sidste 5km stod det ned i stænger, men som de sagde her så har det også været meget varmt og skulle blive det igen i morgen. Pladsen, ja det ligner noget fra DDR's storhedstid og trængte til en kærlig hånd. Det har sikkert været flot end gang, men det var en gang. Der kan man bare se hvor billeder på nettet kan snyde. Vi bliver til i morgen eller overmorgen og kører så retur til den plads ved Kautschacher See som ligger ca. 30 herfra og hvor vi var i 2008. Vi har dog været oppe på deres restaurant og fået en lækker pizza med en mørk Gösser øl som bare var i orden. Vi gik tidlig i seng denne aften.

Vi stod op til endnu en dag med fuld sol og over 30 gr. Vi snakkede en del om hvad vi skulle og da det var så varmt, var Erika ikke så meget for at spille golf, så vi blev enige om at tage en dag med ren afslapning og så køre videre i morgen. Det blev ikke noget at skrive om denne dag, bortset fra at vi kørte en lille tur op for at se den golfbane som lå kun 3,4 km fra campingpladsen. Golfklubben Klöpener havde et super flot klubhus som mødte os med en terrasse på 1.sal lige ud til hul 1 og hul 18. Virkelig en fornøjelse at side her og kigge på den som skulle ud og dem som kom ind. Nå men vi fortsatte ned til Klöpener See og kørte en tur rundt om søen. Det er ikke uden grund at Østrigerne kalder denne del af Østrig for deres riviera for det er ved disse søer her i Kätern at de holder ferie og det er så men også lige så varmt som sydpå.

Golfklubben Klöpener	Søen Klöpener som vi kørte en tur om

Torsdag den 15.juli

Vi stod tidlig op fik vores morgenmad og begav os af sted. Lige som vi kørte ud fra campingpladsen kørte der en anden dansker ind. Vi troede ellers at der ikke var andre som kunne finde ned i dette hjørne. Nå men der var jo kun 56 km til Camping Müllerhof ved Kautschacher See hvor vi skulle hen. Vi fik ved ankomsten at vide at vi bare kunne vælge en plads, men skulle lige krydse nogle stykker af, idet der var en del som var reserveret. Det var bare med at finde en plads med skygge, men de fleste var selvfølgelig optaget. Man kunne godt se at vi denne gang kom 14 dage senere end i 2008 hvor vi kunne vælge og vrage. Nå men vi fandt dog en plads hvor vi i det mindste havde skygge fra middag bag et træ og resten af dagen havde vi fra campingvognen, idet den stod med ryggen til solen. Ellers blev resten af dagen brugt til afslapning og med at bade i denne dejlige sø som havde en temp. på 28gr. så det var lige før at man ikke kunne blive afkølet, men lækkert var det.

Her fik vi en skyggeplads	Et kig ned af vejen mod søen i bunden

Vi stod igen ikke så sent op, fik morgenmad og fik nogle turer i søen. Jeg sad med min GPS og ville se hvor langt der var til golfbanen i Slovenien, da jeg opdagede at der var en på den anden side af Wöether See som vi ikke kendte til. Den som vi spillede i 2008 ligger lidt højere oppe i bjergene. Vi blev enige om at køre en tur for at se hvad det var for en bane. Der var kun 9,3km derover og turen langs søen var flot. Vi kom til klubben og den ene flotte bil efter den anden stod på p.pladsen, så os hen ved siden af med vores Grand Vitara. Det viste sig at være en meget flot bane som heller ikke var så kuperet, så vi blev enige om at reservere en start tid til mandag morgen 8.54 inden det bliver for varmt. Det bliver sku dejlig igen at få en kølle i hånden. Vi kørte igen ned langs Wöether See til byen Velden som ligger for enden af søen. I den anden ende ligger Klagenfurt som vi vil besøge i næste uge. Vi fik en p.plads i Velden og slentre ned til søen for at få os en is. Søerne i Østrig er utrolig dejlige, men der er dog et stort problem og det er at man stort set ikke kan komme helt ned til den, idet alle de store villaer, hoteller m.m. ligger helt ned til søen. Skal man ned for at bade ved dem er dette kun mulig fra en campingplads, hoteller eller fra en badeanstalt som selvfølgelig koster penge. I Velden er der dog et lille stykke strandpromenade hvor man kan gå, så vi fik fat i en is og sat her på en bænk og nød udsigten.

Her et kig ud over Wöether See med alle de aktiviteter der var	Erika foran søen

Ja havde det ikke været for farven	Denne flot klippede fyr stod uden for en restaurant	Flot hotel i byen Velden med udsigt til søen

Tilbage på campingpladsen fandt jeg ud af ved at gå en tur rundt, at det tyske par som vi fik nogle øl med i 2008 igen var her. Vi har været nede for at hilse på nogle gange med de er ikke at træffe, så nu har vi lagt en seddel hvorpå der kun står på Tysk "Mange hilsner fra Danmark" så må vi se om de kan huske os og finde os på pladsen.

Efter morgenmaden skulle vi igen have handlet lidt ind, så vi kørte ind til Billa for at handle. På vejen herned havde vi taget en lille flaske champagne som Erika en gang vandt i golf og den fik vi en af de første dage i ferien. Den smagte bare så godt, så i Billa fandt vi et par flasker, idet vi hen på eftermiddagen vil nyde et lille glas, sammen med lidt ost, så det bliver lækkert. Jeg fik også købt et par forskellige øl som skal prøves. Der var dog skår i glæden den dag, idet vores køleboks som vi har stående foran campingvognen, ikke ville mere. Den har nok fået det for varmt, men nu havde vi et problem til vores drikke, idet køleskabet ikke har så meget plads. Nå men vi må ud for at finde en ny. Ellers gik dagen bare og uden at det tyske par har fundet os. Vi var dernede på et tidspunkt i løbet af dagen, men igen hjemme.

Søndag den 18.juli

Det var en del overskyet denne dag og i radioen og fjernsynet, lovede de uvejr over vores område til aften. Noget skulle der ske, så vi blev enige om at køre en tur. Vi kørte langs Kautschacher See over til Wörther See og fulgte søen mod øst til vi kom ind i Klagenfurt, men da det var søndag var der ikke noget at komme efter. Vi tog så nordsiden af søen, hen til byen Pörtschach som ligger lige ned til søen og har en dejlig strand promenade som går ud på en slags halvø. Denne dag var der også forskellige boden dernede.

Leonschloss i Pörtschach	Langs promenaden er der disse steder som hører til det hotel som ligger lige ved den offentlige sti som går mellem dette og hotellet	Et kig ud over søen

Det kønneste par ved søen :-)	Flotte klippede buksbom og flotte blomster

En rigtig dejlig gåtur her langs søen og vi fik også fundet et sted at spise, men det jeg havde valgt var ikke lige mig. Jeg ville godt prøve noget nyt, men dette var ikke noget vær. Fra Pörtschach fuldte vi søen rundt og kørte stille og rolige hjem til campingpladsen igen og blev enige om at kigge forbi Jutta og Klaus som det tyske par hedder. Denne gang lykkes det og de havde da også lagt deres hjerner i blød for at finde ud af hvem vi var og var da også langt om længe kommet på hvem vi var, idet vi er de eneste dansker de kender.

Så lykkes det at fange dem ved deres autocamper	Klaus skænker op

Vi blev enige om at kigge ned til dem igen om aftenen for at få nogle øl og snakke om "gamle" dage og hvad der er sket siden sidst. Det blev til nogle rigtige hyggelige timer og de spurte om ikke vi om mandagen ville med op på bjerget til bondemanden for at spise og vi skulle gå derop. Vi takkede ja og gik så i seng for at være frisk til vores golf dagen efter.

Mandag den 19.juli

Vi havde fået en start tid på Golfklub Moosburg til kl. 8.54 så vi var tidlig oppe denne dag.

Golfklub Moosburg	Erika og Ingrid med bjergene ind til Slovenien i baggrunden
Så er vi på hul 16 som var et svært hul med vand her og lige før green	Klubhuset med terrassen ud mod hul 18

Det viste sig at vi var sat i bold sammen med et par fra Wien. Han spillede golf hver dag sagde konen og det kunne også ses på hans spil. Hun var stadig nybegynder og havde stort set 10 slag på alle huller. De var rigtig hyggelige at gå sammen med og da vi jo begge kan tysk er dette ingen problem. Han fortalte at de havde Østrigs flottested hjemmeklub lige uden for Wien hvor deres klubhus var et gammel slot og banen var anlagt i den gamle park. Nå, men tilbage til denne bane. Den var meget flad, men utrolig flot anlagt i en slags park, med en del træer, så vi havde fint skygge selvom det ikke blev så varmt denne dag. Resultaterne var ikke de helt store, dog var jeg alligevel tilfreds med mit, selvom jeg streger en del huller.

Tavlen med afstand m.m. her ved hul 1	Flot anlæg med små flotte detaljer. Kunne vi godt bruge hjemme i egen golfklub

Vi sad på deres terrasse med udsigt til hul 18 og nød en fortjent kold øl. Da vi sad her så jeg godt et par som kom ind og de var i bold med et par ældre herren i bil. Nå men vi gik ud til bilen for at pakke og ved siden af var dette par også i gang med at tage hjulene af deres vogne lige som os. Jeg kiggede ikke videre på dem, men lige pludselig spurte kvinden på dansk om ikke det var mig som var på Kolding sygehus. Straks hun sagde det kunne jeg også kende hende, idet hun er sygeplejerske på operationsafdelingen og har ligesom mig været ansat i mange år. Der kan man se hvor lille verdenen er. De var også i campingvogn og var kommet fra Kroatien og så småt på vejen hjem. De gjorde lige som os med at spille golf lidt hist og pist. Vi tog afsked med dem og begav os mod Villach, idet Klaus havde fortalt at der her lå et stort camping center ved navn Falle. Vi fandt det da også langt om længe. Vi skulle jo have os en ny køleboks så vi fandt en som var rimelig billig i forhold til de andre. Da vi skulle læse hvad den kunne begyndte vi at læse på tysk til vi fandt ud af at det skam også stod på dansk :-) Vi fik den købt og inden vi kørte hjem fik vi lige en snak med en ung dansk pige som var med sine forældre. Vi fortalte at vi lige havde været ude oh spille og så var hun misundelig idet hun også spillede, men ikke havde udstyret med. Vi havde travlt, idet vi jo havde en aftale med Jutta og Klaus om at skulle på bjerget for at spise og det viste sig også at de havde lagt en seddel om vi kunne gå kl. 17.00 men vi var først klar 17.15. Stedet vi skulle op til var en Buschenchrenke som den hedder på Tysk. Jeg ved ikke hvordan jeg skal oversætte det, men kort fortalt er det en bonde som uden for hans stuen hus og bygninger havde en del bænke og borde. Ikke noget med luksus her. På hans marker havde han en del køer og så æbletræer.

Det går op og op	På vores vej møder vi dette vandhjul med det rene bjergvand	Så er vi fremme
Da vi kom tidlig var der god plads	Så har vi fået vores mad	Jutta fortæller

Derfor bestod menukortet stort set også kun af forskellige skinker, pølser og ost. Øl kunne man ikke købe, men derimod en slags æblevin. Vi bestilte alle 4 et fad hver med forskellige skinker, pølse, pate ,ost og dertil et fad med bondebrød. Til dette fik vi så æblevin fortyndet så den kun holdt 5%. Senere skulle jeg da også have en ren som holdt 10% og Erika fik en danskvand da det ikke smagte hende. Lad mig sige med det samme at det smagte simpelthen pragtfuldt. Selve turen derop var noget af en stigning og det tog da også 40 min at gå derop. Stedet har kun åben i 4 mdr fra kl. 16-21 og der var stuvende fuldt ude på gårdspladsen med besøgende. Der blev hentet bænke og borde til alle. Man kan også købe hans vin, skinke m.m. med hjem. Det er ikke sidste gang vi skal derop for at spise oh så kostede det kun 20EUR. Vi var noget udkørte så vi gik tidlig i seng denne dag.

Tirsdag, Onsdag og Torsdag den 20-21 og 22 juli.

Sidst var det os som forlod Jutta og Klaus, men denne gang var det deres tur. De skulle videre, så vi fik sagt farvel til dem og gik en lang tur fra campingpladsen og ind i skoven som går langs søen. Resten af dagen blev brugt med ren afslapning. Jeg kan desværre heller ikke skrive noget om onsdag og torsdag, idet der ikke blev lavet en dyt. Eneste var en tur ind for at handle. Men nu kan alt den her afslapning også være nok, for nu skal der ske noget igen. Vi pakker derfor sammen i morgen og kører op til Wolfgang See som ligger mellem Salzburg og Bad Ischl. Et område vi ikke har været i før, men lige har siddet og læst om, så der en en del at se deroppe. Eneste minus er at de i radioen melder om megen regn deroppe i morgen, endda kraftig regn, men her hos os skulle der også komme regn i morgen. Det gør heller ikke noget her, idet vi i dag har 37 gr. så alt foregår i skyggen med nogle ture i søen.

Fredag den 23.juli 250km

Vi stod igen op til det fineste vejr og VARMT, men de havde lovet regn sidst på dagen. Nå men vi skulle videre, så jeg gik op for at afregne, men ak og ve. De tog kun mod Mastro kort som vi ikke kender i DK og kontanter havde vi ikke nok af. Så mens Erika lavede morgenmad, kørte jeg til nærmeste bank for at hæve penge. Jeg kunne max hæve 200EUR, så med det vi havde i kontanter gik det. Opholdet lød på 244 EUR. Vi fik pakket sammen og begav os nordpå af motorvejen. Vejret var stadig fint og varmt. Vi kom til Tauer tunnelen og i radioen havde de snakket om kø, idet der var vejarbejde. Dette var dog ikke den nordgående trafik så vi slap, men dem som var på vej sydpå stod i kø og blev kun lukket ind i hold. Straks vi kom ud på den anden side af tunnelen var vejret slået helt om. Det var pludselig meget overskyet og køligere. Den direkte rute over til Wolfgang See som vi skulle til var over en stigning på 17 %, så den gik for os med campingvogn ikke, så vi måtte helt op til Hallein og vejen over til Hof. Vi kørte forbi en smuk sø som da lige skulle fotograferes. Vi kørte forbi Fuschlsee og videre ned til Wolfgangsee.

Søen mellem Hallein og Hof	Så kører vi ned mod Wolfgangsee	Her en lift over vejen

Vi skulle helt ned i enden og over på den anden bred. Vejen ned til søen var virkelig flot, idet vi kom oppefra og kørte ned af en stejl stigning. Vi fandt frem til den 5 stjernet camping Berau. Jeg havde regnet med mere, men den var ikke særlig stor og hvorfor den havde fået 5 stjerner ved jeg ikke.

Indgangen til camping Berau	Her sidder vi og spiser med udsigt ud til Wolfgangsee

Godt nok var toiletterne fine, men selve pladsen var ikke noget at råbe hurra for. De lå meget tæt her på pladsen som dog lå lige ud til søen. Vi fik dog en plads med lidt luft til alle sidder. Vi fik stillet vognen op og var blevet sultne så jeg foreslog at vi gik op på deres hotel terrasse for at finde noget at spise. Vi fik en meget lækker salat (sagde Erika) og en gang lækker spagetti.

Byen St.Wolfgang ligger kun 2km fra pladsen, så den ville vi lige kigge på. Der var p.pladser nok, men de kostede alle mellem 2 og 3 EURO. Vi fik en plads hos et ægtepar som havde lavet deres forhave om til en p.plads og tog 2.50 Euro for at holde hos dem. Vi begav os ind i byen og fik den ene overraskelse efter den anden. Hvor var det en flot by. Det tog fuldstændig pusten fra os. Noget af byen lå højt oppe med en flot udsigt ud over søen og så begav vi os ned af til søen og de små hyggelige gader med disse flotte butikker. Det begyndte desværre dog  at regne, så vi fandt bilen og kørte tilbage til pladsen. Vi må derind igen i tørvejr. Fra byen går der også et damptog helt op til det højeste punkt på bjerget Schafberg, en tur på 45 min. Den må vi prøve, men det kræver at vejret en fint, idet deroppefra skulle være en kanon udsigt. Tilbage på pladsen begynder det nu virkelig at regne og lyne, så det går resten af aftenen sikkert med.

Et par rigtig flotte huse i byen	På vej ned i byen
Her kan man købe alt i pålæg og pølser	Et kig i byen

Lørdag den 24.juli

Det havde regnet hele natten og regnede stadig, så hvad skulle vi lave i dette vejr. Vi blev dog enige om at køre en tur til byen Bad Ischl som kun lå 11 km fra pladsen. Bad Ischl er jo kendt for sommer boligen af Kaisler Franz Josep og hans unge kone Sisi som der jo har været lavet en del film om. Det var meningen at han skulle giftes med hendes søster, men da han så Sisi blev har straks forelsket så hun blev gift med kun 16 år. Kaiseren elskede sin sommerbolig her i Bad Ischl og var vild med at gå på jagt her. I villaen er der gevirer overalt. Han tilbragte 60 somre her i villaen eller som jeg vil kalde det - et mindre slot. Her modtog han også andre store præsidenter. Villaen beboers stadig af efterkommer til ham. Vi fik en fin rundvisning i den del af villaen som ikke er beboet af familien. Vi gik derefter en tur rund i byen.

Kaisler Franz Josep

Vi kørte derefter videre til byen Hallstatt, som ligger ved den store sø, Hallstätter see.

På vej til Hallstätter See	Hallstätter See

Selve byen ligger på et lille afsats ved søen med de stejle bjergskråninger bag husene eller rettere husene ligger op af skråningen. Når man kommer nordfra er eneste vej ind til byen gennem bjerget. Man kan ikke køre i byen, så man er henvist til de p.pladser som er uden for byen. Det er kun hotelgæster og de lokale som har adgang, idet der stort set ikke er plads til biler. Byen og området er også kendt for at udvinde salt, så derfor er der 3 saltminer i området. Den ene besøgte vi for en del år siden i Hallein og her i Hallstat er der også en, men for at komme derop stal man tage en noget halsbrækkende lifttur (se billedet)

Indgangen til byen var fra disse rør	Bjergturen op til saltminerne
Både der sejler rund på søen	En butik som sælger salt fra minen
Husene op af skråningen	Flot torv

Overalt sælges dette salt og selv Fru. Andersen fik købt en pose, idet vi smagte det da vi var ude for at spise og faldt for det. Det var simpelthen en fantastisk by at gå i. At bygge de her huse op af skråningen er utrolig. Vi gik en tur på cafe for at få et stort stykke kage og en kop kaffe. Vi fik det meste dage til at gå, selvom det stadig regnede, dog ikke mere end vi kunne gå rundt med en paraply, dog gik Erika uden være var det ikke, men det tog dog kraftig til på vejen hjem. Vi kørte dog lige forbi Salzkammergut Golfklub for at se denne. Der var et stort hotel tilsluttet banen, samt en golfskole. Klokken er nu næsten 22 og det regner stadig. Det er stadig ikke til at forestille sig at en tur på 250 km faldt temp. fra omkring 36 gr. til nu 22 og den kommer lidt længere ned i morgen, men så skulle det også blive bedre igen, men vi er dog blevet enige om at begynde hjemturen. Det bliver noget med at køre til vi ikke gider mere, finde en fin campingplads og så se om ikke vi kan finde en golfbane også.

Her ovre i hjørnet lå campingpladsen	Et kig over til byen St.Wolfgang

Søndag den 25.juli   485km   

Det havde regnet hele natten. var dog hørt op dag vi stod op. Alt var vådt, så det blev pakket sammen som det var. Vi var så heldige at komme i snak med et par fra Skive som også skulle vide så af ham fik jeg en sort pose til tæppet som var godt vådt. Vi fik afregnet for 2 døgn (ialt 62 EURO) og begav os på vej nordpå. Dagens mål skulle have været Ingolfstadt, men da vi nærmere os blev vi enige om at køre lidt længere, så vi er nu kørt ind på camping Mainblinck lige før Würzburg. Pladsen har tydeligere præg af at det meste af pladsen kun er en plads hvor man lige kommer ind for natten og så videre næste dag.

På rad og række for en nat	Vores ting var våde, så vi fik det tørret

Pladsen ligger lige ned til floden Main og jeg vil skyde på at der lige nu er ankommet ca. 70 campingvogne som bare skal ind for natten. Jeg har aldrig været udsat for noget lignende. Ved ankomst til receptionen fik han at vide at vi var 2 personer, bil, campingvogn og skulle have strøm. Tak sagde han og bad om 18 EUR. Det eneste jeg skulle var at udfylde en lille seddel med navn og adr. Jeg fik ligeledes 2 mønter hvor jeg skulle bruge den ene til at komme ind og den anden til at komme ud. På mit spørgsmål om hvad vi så gjorde hvis vi ville blive en dag mere fik jeg at vide at jeg bare skulle komme og betale for en dag mere og så fik jeg 2 mønter mere. Vi ville spille golf i en golfklub kun 4 km fra pladsen, så jeg kørte lige derop for at kigge lidt nærmere på den. Min GPS viste vej, men pludselig stod jeg foran en lille færge over Main. Jeg fortsatte så for at finde en vej uden om og dette lykkedes da også langt om længe. Golfklubben hed Golf Club Schloß Mainsondheim, men den faldt ikke i min smag, ¨så vi prøver Golf Club Würzburg på vej herfra i morgen.

Mandag den 26.juli  265 km

Vi sov lidt længere denne morgen og havde ikke hørt alle dem som havde pakket sammen og var kørt videre. Jeg faldt i snak med naboen som var tysker og skulle være der en del dage endnu. Han var lidt ked af at vi drog videre, for som han sagde drog alle videre. Ind om eftermiddagen og ud om morgenen og da vi talte godt tysk som han sagde var det lidt ærgerlig. Vi kørte mod Würtzburg for at finde Golf Club Würtzburg som skulle ligge lige op af motorvejen, men bare ikke op af A7 som jeg troede, men op af A3, så det gav en omvej på små 30 km. Selve indkørslen til golfpladsen var noget lang, så vi måtte parkerer 2 gange inden vi fandt ud af at vi nemt kunne parkerer oppe ved klubhuset. Vi er nok aldrig blevet så godt modtaget som vi gjorde her, selv bestyreren kom ud for at sige god morgen og ønske os en god til på golfbanen. Ja selv senere kom der en ud for at høre om alt var i orden, se så føler man sig velkommen. Nå, men vi fik betalt de 100 EUR som det kostede og fik så også hver en golfbold med deres loge på. Vi kunne bare gå ud når det passede os, for der var ikke så travlt om mandagen.

Golf Club Würtzburg	Udsigt ud over byen Würtzburg
Et svært par 3 over en slugt	Højt liggende green

Banen er en par 71 og er fra gul 5765 lang. Selve banen ligger meget højt, ja jeg vil faktisk sige at den ligger oppe på en bakke med udsigt til Würtzburg, dog uden de helt store stigninger som vi kender hjemmefra. Det var tydelig at der har været en tørke periode her i området og vi talte også med et par som sagde at de manglede vand, men ellers var banen bare kanon. Deres greens var bare flotte og hurtige. De havde stort set lige så mange out af bounds som vi har på vores bane, bortset fra at her røg bolden ned af en skråning hvis den røg ud. Vi kom dog begge hjem med vores bold. Vejret var bare fint til at spille i, men på hul 16 begyndte det at trække volsomt op til regn og vi var bange for at det også ville begynde at tordne og på hul 17 startede det. Vi stod lidt i læ sammen med et tysk par fra München som vi fik en hyggelig sluder med, men mens vi gik ind gik de videre. Der var utrolig flotte omklædnings forhold. så vi gik i bad og skiftede tøj. Derefter gik vi op i deres restaurant som bare var flot. Jeg fik den mest lækreste stykke landbrød med skinke og spejlæg. Vi sad her at snakkede samtidig med det par fra München.

Klokken 15.30 drog vi videre mod nord på A7 mod Kassel. Da klokken var omkring 18.30 blev vi enige om at finde en campingplads. Det regnede kraftig, så vi valgte en plads i byen Hann.Münden og campingpladsen havde samme navn. Fra motorvejen gik det bare ned af nogle meget snoede veje, men til sidst kom vi ind i denne meget flotte gamle by. Vores GPS sagde at vi skulle dreje til venstre over floden og der lå pladsen da også, men vi skulle igen over floden så vi var ved at køre forbi idet jeg da ikke kunne tro at vi skulle over denne lille bro i slusen, men det skulle vi bare vi ikke kom over 3 tons. Der var stort set ikke andre end dansker på pladsen som enten var på vejen hjem eller på vej sydpå. Vi fik smit vognen, spist lidt og gik så en tur i denne flotte gamle by hvor stort set alle huse er gamle bindingsværk huse. Her mandag aften er det selvfølge ikke det store liv i gaden, men vores første indtryk var at der da vist ikke var andre end udlændinge i byen.

Over denne svingbro skulle vi for at komme til pladsen	Byen Hann. Münden
Flot hus i byen	Bro over floden

Vi kørte fra pladsen omkring kl. 10 og begav os nordpå. Vi snakkede om hvad vi skulle og blev enige om at køre til det sommerhus hvor Tina og familie var. Vi havde så 500 km hjem. Oppe omkring Soltau ligger der et skisted, hvor de står på ski hele året inde i en kæmpe hal. Ligeledes ligger der et mega stort go-kart center som er Ralf Schumacher's. Jeg har altid tænk på dette sted når vi kørte forbi, så denne gang ville jeg se det. Dette store skisport sted, var bare utrolig. De havde flere pister med en lift i den ene side. Dem som stod på ski havde hele udstyret på, så det var sikkert koldt nok derinde.

Ski centeret set udefra og man kan se det fra A7	Billede taget gennem et vindue

Vi kørte så videre og var lige inde ved grænsen for at handle og fortsatte så til Egernsund hvor børnene var i sommerhus. Vi grillede og overnattede i campingvognen og kunne så fejre datteren i dag. Erika og mig, tog Tina og barnebarnet med en hurtig tur ned til min mor i Sønderborg. Endnu en dejlig ferie uden nogen uheld af nogen art er slut.

Ham her, havde vi nok savnet allermest	Sådan blev jeg vækket med Vilfred på min mave. Han er nu 7 uger. Er han ikke dejlig

Vi kørte ialt. 3675 km

Brændstof kr. 3584,-

Ophold på campingpladsen kr. 3568,-

Bjarne Andersen juli 2010